Skråen i Nordkraft

Kjellerups Torv 5, Aalborg

Torsdag den 21. november 2024, kl. 20.



Musik

Søren Huss

Tilføjer til sin tour-kalender, med endnu en turné i 2024. De nye koncerter er for stående publikum, og bringer Søren og bandet forbi 17 spillesteder Danmark rundt. I 2023 vendte Søren Huss tilbage til scenen, efter to år udenfor rampelyset.

En tilbagekomst, som med flere udsolgte koncerter høstede stor ros fra publikum og anmeldere landet over. 2024 bliver endnu et begivenhedsrigt år i Huss' musikalske karriere, som efter annonceringen af en forårstour i Danmarks koncertsale, nu også byder på en efterårstour for stående publikum. Den nye turné kommer ligeledes Danmark rundt med intet mindre end 17 stop, og koncerter på store spillesteder som Train i Aarhus, Skråen i Aalborg og Store VEGA i København.

Med lige dele humor, sarkasme og alvor, vil Søren Huss tage publikum med sig rundt i sit efterhånden imponerende sangkatalog, der i 2024 kommer til at byde på nye tilføjelser. I løbet af marts måned har Søren Huss med fire singleudgivelser teaset for sit nye album "Vi fik mere, ind vi kom for", som udkom den 5. april. Albummet er indspillet i Farvemøllen i København og er produceret af Christian Balvig og Søren Huss. Om albummets førstesingle 'Trykkammer' fortalte Huss blandt andet:

"Trykkammer er en kærlighedssang. En kærlighedserklæring på kanten af afgrunden. Det er den mørkeste sang på min kommende plade og roterer om følelsen af, ikke at kunne finde et svar på, hvorfor du befinde dig en armslængde væk fra et mennesker du elsker..."

Med sig på scenen, til at spille nye som gamle sange, har Søren Huss sit trofaste band; Lars Skjærbæk på guitar, Morten Jørgensen på bas, Jesper Elnegaard på trommer og Christian Balvig på keys.

Entré: 375 kr

Køb/bestil billet