Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Onsdag den 6. november 2024, kl. 19.30-21.



Show/stand up

Martin Kanstrup. Træls

Entertainer, trubadur og spillemand Martin Kanstrup indtager Store sal. Med sit nye show TRÆLS har den superpopulære thybo lagt billetsalget ned i hele landet. Nu indtager han Musikhuset igen.

Glæd dig til et show opbygget med solide referencer til den humoristiske arv fra legender som De Nattergale, Allan Olsen og naturligvis Niels Hausgaard.

Hvad er træls?
Hvad betyder ordet træls? Hvad er rigtig Træls?
Slår man ordet træls op i den danske ordbog, står det følgende: Der er mange, der synes, at det er et træls stykke arbejde at smøre madpakke... Det er et udmærket bud. Dog vil mange nok mene at man godt kan finde ting der er mere træls i livet end at smøre en madpakke.

"Personligt synes jeg det er mere træls at bide sig selv hårdt i tungen eller at skide i bukserne end at smøre en madpakke, men så`rn er vi så forskellige" Martin Kanstrup

Kanstrup tager dig med på ind i et show fyldt med musikalsk hverdagspoesi. Han gør sig blandt andet i et jordnært mandeunivers, hvor han formår at få kvinder til at grine af mænd og mænd til at grine ad sig selv.

Du vil opleve fællessang, sjove og lune anekdoter og finurlige sange på thybomål. Man kommer på en lille rejse i Kanstrups liv og ikke mindst hvordan hans krøllede hjerne oplever dagligdagens små og store udfordringer.

Så glem alt om bleskift, AULA, inflation, krig, naboer og andre trælse ting, og kom i godt selskab med Martin Kanstrup til en forrygende aften der med garanti bliver alt andet end træls.

Bonusinfo til ikke indviede
Hvis showet skulle bevæge sig steder hen hvor ordet "træls" er knap så udbredt kommer her lidt hjælp fra den danske synonymbog:
Nederen, utålelig, øv, slaves, ærgerlig, tosset, ørkesløs, enerverende, unfair, fortrydelig, dum, fortrædelig, sur, afskyelig, irriterende, brydsom, besværlig, irriterende, fjollet, byrdefuld, kedsommelig, drøj, kedelig, forbandet, kompliceret, hård, nederen, generende, møjsommelig, kras, plagsom, irritabel, trælkvindes, surt, slidsom, kreperlig, svær, trælsom, langhåret, tung, ubekvem, skammelig, anstrengende, slavindes, frustrerende, trættende, fatal, kedeligt, ulyksalig, hårdt, slidsomt, utåleligt, skæbnesvanger, mødig, spildsom, vanskelig, skrap, trælsomt, ubekvemt, brandirriterende, ulidelig, belastende, bøvlet, umagelig, katastrofal, møjsom, urimelig, utaknemlig.

Glæd dig til en musikalsk, sjov og forrygende aften i godt selskab i Musikhusets Store sal.

Entré: 335 kr

Køb/bestil billet Læs mere på hjemmesiden