Godsbanen

Skovgaardsgade 3, Aarhus C

Lørdag den 14. september 2024, kl. 11-03.30.



Rock/Pop

Rock & rul 2024

Tours on Wheels og Plaguemace præsenterer: ROCK & RUL FESTIVAL 2024:.

I'll Be Damned, Situationsfornærmelse, 802, Plaguemace, Baench, Terrorpy, Mite, Ordblid, Intet Godt, Slovgh, Quantum Solaris, S.O.T.S., Wondo, Smugler, The Jess, Rap Martin Rap, Livedevil, Clean Boys, Speed Slut, Arko and the Guest House, Hibizkus, DJ Nikolaj Thrane
Rock & Rul Festival løber af stablen for første gang 14. september 2024. Festivalen har til formål at sætte fokus på kørestolsbrugeres tilgængelighed i det offentlige rum og arrangementet er skabt af ildsjæle fra foreningen 'Tours on Wheels'. Idéen til eventet kom fra Sebastian Berke, en ung gut med Cerebral Parese, der ynder at vise den brede befolkning hvor let det kan være at indrette en festival, så alle kan være med. Han har allieret sig med sin hjælper Andreas, der gennem sit virke som rockmusiker har stort kendskab til den danske musikscene.
Visionen med festivalen er at skabe en god inspiration til andre festivaler og kulturarrangementer, så de kan blive så tilgængelige som overhovedet muligt. Vi tror at alle festivaler kan blive fuldt tilgængelige vha. af få, men essentielle tiltag.
Tours On Wheels er en forening, der arbejder med at forbedre tilgængeligheden for kørestolsbrugere, samt at skabe mere opmærksomhed på den begrænsede tilgængelighed for kørestolsbrugere overalt i landet. På nuværende tidspunkt eksisterer foreningen kun i Aarhus, men der arbejdes på en udvidelse til andre danske byer.

Entré: 225 kr

Køb/bestil billet