Køge Bibliotek

Kirkestræde 18, Køge

Fredag den 26. april 2024, kl. 15-18.30.



Cykeltur, Børn

Familiecykeltur

Tag med på en forårscykeltur rundt til nogle af Køges gode naturspots.

Nynne Friis Refsgaard fra Køge Natur- og Miljøskole kører forrest og fortæller om det, vi ser undervejs. Hun giver også gode tips til, hvordan vi kan få flere gode familieoplevelser i naturen.

Vi skal på opdagelse, så I kommer til at kende nogle af de mange spændende planter, dyr og fugle i vores natur.

Vi slutter på Naturskolen med at lave mad over bål. Mens vi gnufler fladbrød med urter, som vi har samlet undervejs, og andre lækre bålretter, skal vi høre nogle gode historier.

For børn fra 6 år og deres familier.

Både børn og voksne der vil deltage, skal booke billet.

Gratis