Kirkens rolle i middelalderen Guds kirke var en væsentlig faktor i middelalderens samfund.

Uanset hvor man boede henne i riget, på landet eller i byen, var der en bestemt sognekirke, som man hørte til, og hvor man forventedes at møde op med jævne mellemrum for at høre Guds ord, aflægge skriftemål, lade sine børn døbe og i sidste ende blive begravet. Dertil var kirken fysisk til stede i form af en række kapeller med diverse specifikke formål, klostre tilknyttet forskellige ordener, samt øverst i det kirkelige hierarki i form af domkirker. Helligkors og billeder af Jomfru Maria og de forskellige helgener var opstillet på udvalgte steder rundt om i landskabet, og såvel i byerne som på landet kunne man jævnligt se præster, kapellaner, kannikker, munke og tiggerbrødre gå omkring. Mindre synligt, men nok så immaterielt virkeligt, berettede stednavne og sagn om kirkelige forhold på helt lokalt plan. Selv i de private hjem var kirken til stede i form af små kors, helgenbilleder og amuletter. Og selvfølgelig, vigtigst af alt, i hvert eneste menneskes tanker og bevidsthed. Dette foredrag vil gennemgå nogle af de mange måder, hvorpå kirken spillede en rolle i middelalderens danske samfund.