Rundetaarn

Købmagergade 52A, København K

Torsdag den 30. maj til torsdag den 12. september 2024, 20:00-22:00.



Club/DJ

Rundetaarn Stjernebar x Future Female Sounds

Tag vennerne eller kæresten i hånden og nyd 360-graders solnedgang fra toppen af tårnet tilsat drinks og DJ, når Rundetaarns Topkiosk på udvalgte aftener forvandles til en hyggelig torsdagsbar.

Traditionen tro åbner Rundetaarns Topkiosk lige under observatoriekuplen i sommerhalvåret, hvor Rundetaarns gæster i dagtimerne kan købe is, kaffe, postkort og souvenirs. Nu forvandles den til en hyggelig after hours-aftenbar en gang om måneden hele sommeren, når vi holder længere åbent, skruer op for musikken og den gode stemning, og sælger drinks fra Mikropolis og To Øl, mens solens sidste stråler forsvinder over byen.

Future Female Sounds står bag musikken og inviterer hver gang en ny DJ til at spille solen ned over byen.

Datoer og line-up:
30. maj kl. 20-22 under Art Matter Festival
DJ: Sofie Jacobi

13. juni kl. 20-22
DJ: Tia Korpe

18. juli kl. 20-22
DJ: Skye

22. august kl. 20-22
DJ: Carla Schack

12. september kl. 20-22 under K7 WEEK og Golden Days Festival i Rundetaarn
DJ: Luna Balslev

Billetter koster 40 kr. - på samme billet kan I også gå på opdagelse i resten af tårnet, Observatoriet og den aktuelle udstilling i Bibliotekssalen, der for gæster til Stjernebar holder eksklusivt åbent helt til kl. 22.

Future Female Sounds er et globalt netværk af over 10.000 kvindelige og non-binære DJs, en non-profit organisation, og et agentur, der uddanner DJs via talentforløb, workshops og events.

Bemærk:
Det er ikke er tilladt at medbringe drikkevarer eller at ryge på platformen.

Stjernebar finder sted på ovenstående datoer med mindre vejret ikke tillader det.

Entré: 40 kr

Læs mere på hjemmesiden