Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Fredag den 19. juli 2024, kl. 15-17.

Arrangør: Aarhus International Jazz Festival



Jazz

Danish Youth Jazz Orchestra (DYJO)

We are DYJO. Kom tæt på morgendagens bigbandstjerner, når talentbigbandet Danish Youth Jazz Orchestra spiller et særligt repertoire med værker udarbejdet af orkestrets individuelle musikere.

Under titlen "We Are DYJO" har hver musiker enten valgt, komponeret eller arrangeret ét nummer på sætlisten, som de hver især vil formidle med en beretning eller historie og efterfølgende spille med bigbandet. "We Are DYJO" er en enestående mulighed for at komme tæt på orkestrets spirende musikere, når de føler sig allermest hjemme: I bigbandmusikken

Danish Youth Jazz Orchestra er et fremadstormende ungdomsbigband på den danske jazzscene. Orkesteret består af regionens spirende talenter på vej frem i det danske jazzmiljø og fungerer både som et ungt elite-bigband og som talentudviklingsbase i Region Midtjylland. Danish Youth Jazz Orchestra giver plads til det vilde, skæve og eksperimenterende - men med rod i det traditionelle

Orkesteret ledes og dirigeres af trommeslageren John Riddell. Riddell har, trods sin unge alder, allerede sat sit spor på den danske jazzscene med mange forskellige solister og orkestre. Han er en af det mest efterspurgte unge trommeslagere i Danmark, fast medlem af Aarhus Jazz Orchestra, og har spillet med et hav af danske og internationale solister som Randy Brecker, Andrea Motis, Seamus Blake, Adam Rapa, Teitur, Caroline Henderson, Sinne Eeg, Cæcilie Norby og mange flere.

Danish Youth Jazz Orchestra modtager støtte fra Region Midtjylland, Aarhus Kulturudviklingspulje, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Musikskole.

Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival

Traditionen tro inviterer Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset Aarhus til Musikhuset Swinger under Aarhus Jazz Festival.

Musikhuset Swinger i dagene 12. til 19. juli og fylder scenerne i og omkring Musikhuset samt foran KISSA i Musikhusparken med skøn jazz fra ind- og udland. Glæd dig til masser af formidabel gratis live jazz, entrékoncerter med sublime jazznavne og masser af god stemning.

Musikhuset Swinger er en forlængelse af Ridehuset Swinger, som Aarhus Jazz Orchestra har arrangeret i mere end 30 år, og som rykkede ind i Musikhuset i 2022 på grund af byggeriet foran ARoS.

Læs mere på hjemmesiden