Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50, København K

Onsdag den 7. februar til onsdag den 24. april 2024, 10 mødegange kl. 10-13.10.

Arrangør: FOF København



Undervisning

Tegning på Statens Museum for Kunst

Her er en unik mulighed for at fordybe sig i tegningens kunst på Danmarks største kunstmuseum. Vi tegner efter skulpturer, malerier og selve museets smukke arkitektur og omgivelser.

Fokus er på proportioner, form, lys/skygge, stemning og portrætlighed. Vi starter med blyant -og farveblyant, hvis man ønsker det, men det bliver også muligt at afprøve historiske tegne-redskaber som sølvstift.

Vil man købe farveblyanter, så overvej at købe de vandopløselige. Hen mod foråret bliver der nemlig også mulighed for at farvelægge tegninger med akvarel og/eller akvarel-farveblyanter, hvis vejret er godt, udendørs i Østre anlæg.

Mod slutningen af forløbet kigger vi bl.a. på guldaldermalernes fine rejse-skitser, hvor nogle er farvelagt med akvarel. Og dem som måtte ønske det, får vejledning til at sammensætte deres eget mini-rejse-akvarel-sæt, som kan benyttes i naturen, på rejser og på mange museer rundt omkring i verden. Hvis blot der er tilladelse til at tegne på et museum, kan man nemlig lægge farve på med akvarel bagefter - eller tegne med akvarel-farveblyanter inde på museet, og så male vand på udenfor.

Men tegning i sin egen ret er også et vigtigt og spændende kunstnerisk materiale. Gennem oplæg og praktiske tegne-opgaver giver kurset indsigt i tegning fra stenalderen til den nyeste kunst.

Holdet er oplagt til både begyndere og øvede.

Billede skitseret af underviseren

Underviser: Anne Skole Overgaard
Hold: 232358.

Læs mere på hjemmesiden