Randers Kunstmuseum

Stemannsgade 2, Randers C

Søndag den 16. juni 2024, kl. 11-15.



Workshop (Tegneworkshop)

Tegneworkshop for voksne

Randers Kunstmuseum arrangerer en helt enestående tegneworkshop med billedkunstner Signe Parkins, der har stor erfaring både som tegner og underviser.

Workshoppen er inspireret af museets aktuelle særudstilling JULIE NORD - JÆRTEGN, og dagens program starter med en introduktion til udstillingen. Resten af dagen vil Signe Parkins introducere forskellige tegneøvelser af ca. 1 times varighed hver. Hver øvelse er lavet, så den sætter gang i billeddannelsen og med et vist tempo bliver du kastet ud i at tegne uden at tænke for meget over om 'det er pænt' eller 'godt nok'.

På workshoppen vil Signe vise, hvordan du kan arbejde direkte med den sorte tuschstreg uden at skulle skitsere motivet op med blyant inden. De fejl og ufærdigheder som vil opstå, får lov til at være en del af det endelige motiv. Workshoppen tager afsæt i Parkins improvisatoriske tilgang til tegning, hvor fejl er en integreret del af både proces og det færdige værk.

Målet for workshoppen er at vise dig, hvordan skitser og færdige elementer kan sameksistere på samme flade. Øvelserne modvirker frygten for 'det hvide papir' og vil støtte dig i at finde glæde ved tegning.

Entré: 400 kr inkl. sandwich og materialer

Læs mere på hjemmesiden