Unitarernes Hus

Dag Hammarskjölds Allé 30, København Ø

Lørdag den 11. maj 2024, kl. 10.30 & 13.

Arrangør: Østerbro Koncertforening



Klassisk, Børn

Den unge Carl - klassisk familiekoncert

Klassisk familiekoncert om den danske komponist Carl Nielsen for børn i alderen 4-10 år. Med fællessang og en klassisk strygekvartet tager vi sammen på en rejse tilbage til en dag i Carls liv som 9-årig. Koncerten varer ca 45 minutter.

Har du sunget "Jeg ved en lærkerede?" og "Solen er så rød mor"? Så kender du også komponisten Carl Nielsen - måske helt uden at vide det! Han har nemlig skrevet melodier til nogle af de allerbedste danske sange, der findes. Og så har han også skrevet rigtig god musik for strygekvartet
Med 'Den unge Carl' tager vi et spring tilbage til en ganske almindelig dag i Carl Nielsens liv i 1874. Vi skal følge den 9-årige Carl fra morgen til aften, hvilket indebærer alt fra drengestreger i skolen, kampe i hønsegården til et bal og hans mors aftensange inden han går til ro

Strygekvartetten AKELA har i samarbejde med Levende Musik i Skolen produceret en forestilling om den store danske komponist,Carl Nielsen. Kvartetten blev dannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2019 og har sidenhen fortolket det klassiske kvartetrepertoire med nærvær og nysgerrighed til kammermusikfestivaler, internationale konkurrencer og koncerter i ind- og udland. I 2023 modtog alle kvartettens medlemmer Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Talent-pris.

Link til billetter:
https://koncertforening.safeticket.dk/97396/Den_unge_Carl_-_en_familiekoncert_med_sange_.

Entré: 50 kr

Læs mere på hjemmesiden