Skæring Strand

Havbakkevej, Egå

Søndag den 9. juni 2024, kl. 11-14.

Arrangør: Holmespejderne



For børn (Natur)

Stryge rejer ved Skæring Strand

Vær med til at stryge sandrejer med Holmespejderne - og se, hvad der ellers kommer i garnet.

I dag skal vi prøve at stryge sandrejer, og riste dem på trangia bagefter. Vi skal også høste tang og se på andre dyr i vandet. Vi har sat et fiskegarn dagen før og prøver at se, hvad der er kommet i garnet.

Se også vores YouTube-kanal med en video fra en tidligere gang, vi har været ude og stryge rejer: @holmespejderne2681

Frokost og tilmelding:

Er du tilmeldt til arrangementet senest dagen før, tilbyder Holmespejderne, at I kan være med til at lave og spise frokost. I kan også bare møde op, og så være med uden frokost. Vi vil under alle omstændigheder sætte stor pris på at få en tilmelding, så vi har et overblik over deltager antallet - tilmeld dig her

Pakkeliste:

Vi vil bede om at I medbringer følgende:

Drikkedunk

Håndklæde

Skiftetøj og/eller badetøj.

Praktisk ift. mødested:

Vi mødes på parkeringspladspladsen nede på stranden, som er en sidevej på Havbakkevej. Kør af Grenåvej mod Grenå og drej til højre i det lysregulerede kryds, ind af Skæring Havvej (ud mod vandet). Når du kan se havet, og Skæring Havvej slår et 90 graders sving til venstre, og vejen skifter navn, køres ned af Havbakkevej. Her kan du se os og traileren!

Har du brug for at finde stedet på din GPS er den nærmeste adresse: Havbakkevej, 8250 Egå

Vel mødt!

Kærlig hilsen Holmespejderne.

Læs mere på hjemmesiden