Ideal Bar

Enghavevej 40, København V

Lørdag den 28. september 2024, kl. 20.



Musik

Wili Solo (DK)

Skandinavisk melankoli sat i tunge hiphop beats og alternative R&B-toner.

Efter at have været en del af forskellige kreative konstellationer på den københavnske upcoming scene, har Wili Solo de seneste år udviklet sit eget univers som sangskriver og sanger. Han udgav i december 2023 sin første single "Stainless".

Debutsinglens sfæriske guitarspil med tunge hiphop beats og alternative R&B-toner blev fremhævet af forskellige medier både herhjemme og udlandet som blandt andre; Soundvenue, COLORS, Ones To Watch og CRACK Magazine.

I marts 2024 landede debutalbummet As Far As We Know The Sky Is Blue, et samlet værk som er skrevet og produceret med Jens Rønne, Mikkel Kjær og Kristjan Hansen (Selma Judith, Tamara, eee gee m.fl.).

Albummet rummer en kombination af de forskellige musikalske inspirationskilder, som har præget Wili Solo under skabelsen. Hiphoppen er repræsenteret i form af historiefortællingen, de hårdtslående beats og den uforudsigelige udvikling i numrene, alt imens melodierne, vokalen og instrumenterne udgør de mere poppede elementer i udtrykket.

Det melankolske twist, som er til stede på albummet er, efter eget Wili Solos eget udsagn, kommet af "at bo et sted, hvor der som minimum er 200 gråvejrsdage på et år. Hos de fellow artister fra Skandinavien, som jeg selv dyrker meget, føler jeg, at der er en gennemgående melankolsk stemning, som jeg virkelig elsker!"

Albummet markerer starten på hele Wili Solo projektet, og koncerten i Vega vil være første gang musikken kan opleves live.

Entré: 155 kr

Køb/bestil billet