Arkiv: Overstået event
Bork Vikingehavn

Vikingevej 7, Hemmet

Fredag den 10. maj 2024, kl. 11-16.



For børn

Oplev historiske håndværk på Bork Vikingehavn

I Kr. Himmelfartsferien d. 9. 12. maj fyldes Bork Vikingehavn med kreative og passionerede vikinger, som viser deres mange historiske håndværk frem for gæsterne.

Hjælp vikingerne og lær endnu mere om håndværket
Hverdagen i vikingehavnen har meldt sit indpas, og det betyder, at håndværkerne har travlt med deres produktion. Du kan blandt andet se den store runesten blive malet op igen i flotte klare farver, opleve en perlemager i aktion eller beundre de dygtige pileflettere. Vær også med, når plantefarveren tryller det blege hør om til smukke farver, og når de broderer flotte ornamenter på deres dragter. De frivillige vikinger vil meget gerne have hjælp til at fremstille deres historiske håndværk. Måske har du lyst til at give en hånd med? Men vi advarer dig! Vikingernes entusiasme er så stor, at du nemt kan blive bidt af håndværket.

Kom og lær af vikingerne
Der er altså god mulighed for at lære noget om vikingernes håndværk og få en oplevelse ud over det sædvanlige på Bork Vikingehavn i Kr. Himmelfartsferien. Vidste du for eksempel, at tøj og smykker var en måde at vise sin status på i vikingetiden, og vikingerne elskede at pynte sig, ligesom vi gør i dag?

Genkend din egen hobby
Når du går rundt på Bork Vikingehavn og kigger på de mange historiske håndværk, vil nogle af teknikkerne og redskaberne nok se en smule bekendte ud. Meget håndværk fra den periode ligger nemlig til grund for de håndværk, vi kender i dag. Så hvis du er en af dem, som har taget en kreativ hobby til dig og nyder at sidde og fordybe dig i noget, hvor du bruger dine hænder, så er der god mulighed for, at du kan genkende dine egne sysler i de historiske håndværk, som vikingerne viser frem.

En spændende fortælling om og demonstration af vandmøllens brug og betydning for vikingerne
Vandmøllen, som er rekonstrueret på Bork Vikingehavn, er baseret på lokale fund, og de dele af møllen, som museet ikke kunne finde lokalt, er inspireret af fund af andre møller fra samme tid - og helt til München. Møllebyggeriet er helt unikt - der findes ingen andre rekonstruerede vandmøller som denne nord for Donau!
Vandmøllen og dens historie kan opleves kl. 12.00 på tysk og kl. 14.00 på dansk Læs mere her

Derudover kan du også opleve følgende aktiviteter:
Gå på opdagelse i husene og på skibene på Vikingehavnen, kigge indenfor i kirken og besøge offerlunden. Det er også muligt at tage på gådejagter og forsøge at fange Fenrisulven eller redde guden Balders liv.

Kontakt: info@ringkobingfjordmuseer.dk / +45 93 39 49 31.

Entré: 145 kr