Arkiv: Overstået event
Café Parasollen

Boulevarden 19, Aalborg

Lørdag den 18. maj 2024, kl. 19.30-21.

Arrangør: Kfum sociale arbejde, Cafe Parasollen



Ekskursion

Aalborg Street Walkers "Rikke 47" Kom med på guidet tur!

Rikke fortæller om sit liv som hjemløs med misbrug og prostitution. Rikke, 47. Rikke er vokset op i en dysfunktionel familie, hvor grænser ikke eksisterede og opmærksomheden ingen steder var at finde.

Så når man som 15-årig møder en 10 år ældre mand, som tilbyder sin "kærlighed", er det svært at sige nej

Arrangementsbeskrivelse
Få et autentisk indblik i, hvad der sker i "Byens Skygger" - når livet leves på gaden.

Du kommer på en guidet tur med Walkeren, Rikke, der fortæller sin personlige historie som hjemløs med misbrug og prostitution. En autentisk og hjertegribende fortæller, som giver et indblik i, hvordan livet også leves i Aalborgs gader.

Rikke, 47

Rikke er vokset op i en dysfunktionel familie, hvor grænser ikke eksisterede og opmærksomheden ingen steder var at finde. Så når man som 15-årig møder en 10 år ældre mand, som tilbyder sin "kærlighed", er det svært at sige nej. En kærlighed som bød på ufrivillige tæsk, et liv på gaden og starten på Rikkes heroinmisbrug.

Som 16-årig bryder Rikke forholdet. Hun etablerer sit sololiv på gaden og prostituerer sig selv for at overleve. Udsigten til et andet liv lå for langt væk og Rikke havde allerede planlagt sin ende sammen med sin veninde, Trine. De tager en overdosis som 17-årige med selvmord som formål. Rikke vågner op 36 timer senere til synet af Trines døde krop. De næste små 10 år derfra af Rikkes liv kredser sig om et hæsblæsende heroinmisbrug, fængsel, et turbulent forhold med involverede børn, og en sej kamp mod de indre dæmoner.

Det var en behandling på solskinsøen, Bornholm, som blev Rikkes startskud på et andet liv. Det liv som aldrig var i sigte, når hun kiggede mod horisonten. Det var en fælles beslutning, som hun traf sammen med sin mand, Tinus. De skulle blive clean sammen, og Rikke skulle være mor for første gang for sine børn. En rolle som har givet Rikkes tilstedeværelse en større mening.

Vi vil gerne sætte fokus på udsathed og ulighed i samfundet og dermed give en større indsigt i hvilke udfordinger et liv på kanten kan indeholde.
En af vejene dertil er at skabe bedre forståelse i mødet mellem mennesker - hvilket denne aktivitet sammen med Aalborg Street Walker bidrager til

Indtægterne fra turen går direkte til Walker og Cafe Parasollen.

Bemærk: Arrangementet kræver mindst 8 deltagere.
Walkeren venter 15 min.,såfremt ikke alle tilmeldte er ankommet til arrangementets starttidspunkt.

Kom på en anderledes gåtur i Aalborg med Aalborg Street Walkers, hvor Rikke fortæller om sit liv som hjemløs, misbruger og prostitueret.

Pris: 125 kr