Arkiv: Overstået event
Adelgade 23

Adelgade 23, Hobro

Tirsdag den 19. september 2023, 17:00-18:00.



Ekskursion

Byvandring: Hobro under besættelsen

Den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 havde en voldsom indvirkning på hverdagen i Hobro. Nu har du mulighed for at komme med på en byvandring i Hobros gader, hvor du ser nogle af de vigtigste steder under de fem mørke år.

Den tyske besættelse af Danmark 1940-1945 havde en voldsom indvirkning på hverdagen i Hobro. Nu har du mulighed for at komme med på en byvandring i Hobros gader, hvor du ser nogle af de vigtigste steder under de fem mørke år.

Her kan du bl.a. høre om de tyske soldater, der på deres vej mod Aalborg 9. april 1940 kom gennem Brogade på deres motorcykler, om de lokale modstandsfolks skjulte arbejde, og om Frikorps Danmark, der fra sit kontor i Adelgade prøvede at hverve danske mænd til kamp mod den røde hær på Østfronten.

På turen får du også mulighed for at besøge et offentligt beskyttelsesrum, hvor hobrogenserne tilbragte mange nattetimer, når luftalarmen lød over byen. Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

Byvandringen dykker særligt ned i den lokale modstandsmand Holger Clausens tragiske skæbne i det tyske statspoliti Gestapos varetægt, men også i nedlæggelsen af det danske politi i 1944 og retsopgøret efter krigen, som trækker tråde til Hobro. Det er nationale krigsfortællinger, som bl.a. udfoldede sig her i Hobro.

Arrangementet slutter ved Hobro Arrest i Adelgade, og turen er på ca. 1,5 km.

Vær opmærksom på, at man ikke kan komme med ned i beskyttelsesrummet, hvis man sidder i kørestol.

Varighed: Ca. 1 time

Længde: Ca. 1,5 km

Mødested: Hjørnet af Jernbanegade og Adelgade 23
9500 Hobro.

Pris: 75 kr inkl. 10 kr i administrationsgebyr

Læs mere på hjemmesiden