Arkiv: Overstået event
Silkeborg Bibliotek

Hostrupsgade 41A, Silkeborg

Lørdag den 23. september 2023, kl. 10-14.



Marked/byfest

Bagagerumsmarked på Bindslevs Plads

Leder du efter genbrugsguld eller skal du have ryddet ud i dine ting? Kom med til bagagerumsmarked på Bindslevs Plads.

Arrangementet er et samarbejde med Rask Event, der henover sommeren arrangerer bagagerumsmarkeder i en rækker midtjyske byer, herunder også i Silkeborg på Cirkuspladsen på Kastaniehøjvej.

Som et punktum for sommerens markeder på Cirkuspladsen afholdes et septembermarked på Bindslevs Plads, som en del af Skraldival - Silkeborgs genbrugs- og affaldsfestival, der finder sted hvert år i uge 38.

Hvis du ønsker en standplads til at sælge sine ting fra, så kontakt Rask Event på 2834 4878.
Læs mere om priser og regler her: https://raskevent.dk/

Under Skraldival er der både arrangementer for borgere og skoleklasser i løbet af ugen, og i år er der især fokus på sortering, genbrug og affaldsminimering af plastik- og tekstilaffald.

Skraldival arrangeres i samarbejde mellem Silkeborg Bibliotekerne, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Kommune. Læs mere om festivalen her: silkeborgbib.dk/skraldival.

Fri entré