FOF Huset

Ordrupvej 60, Charlottenlund

Mandag den 9. september 2024, 18:00-20:00.



Foredrag

Eftermæle - masaierne i Tanzania

Kom med til spændende foredrag om masaierne i Tanzania. Vi sætter fokus på deres historie og levevis samt regeringens politik, som har påvirket masaierne.

Kom og mød masaien Alais Ole-Morindat, der er født på kraterbunden af den berømte uddøde vulkan Ngorongoro i Tanzania, der i dag nok en af verdens bedste dyreparker. Hullet i krateret er på 260 km² (svarende til halv størrelse af Bornholm), og kraterkanten ligger ca. 600 meter over kraterbunden.

Alais blev som lille dreng udvalgt blandt alle hans faders mange børn til at være den første, der fik en skoleuddannelse. Han har arbejdet både for Mellemfolkeligt Samvirke, DANIDA og mange andre udviklingsorganisationer og har i dag helliget sig kampen for masaiernes ret, som et af de sidste oprindelige folk, til at opretholde deres liv og kultur som masaier.

Foredraget vil sætte fokus på masaiernes historie, kultur og levevis, samt hvordan regeringens politik har påvirket masaierne - bl.a. i form af manglende beskyttelse af masaiernes rettigheder til jord, kultur, identitet, udvikling og regeringens vold og tvangsudsættelse af masaifolket fra deres forfædres jord.

Men hvordan truer klimaændringer i de nordlige regioner af Tanzania en bæredygtig udvikling, hvor mennesker, dyreliv og husdyr interagerer?

Du hører også om et eksempel på et lille udviklingsprojekt, hvor en lille dansk NGO har samarbejdet med en kvindegruppe fra Tanzania. Et projekt, der ligesom dette arrangement, blev støttet af DANIDA-midler gennem Civilsamfund i Udvikling, CISU. Alais vil være flankeret af masaien Elias Ndurway Mollel, som bor ved Lake Natron ved foden af Ol Doinyo Lengai (Guds bjerg), den eneste aktive vulkan i Østafrika, samt af Bo Kristiansen - »Den Hvide Masai«, der har boet 10 år i Østafrika, samt de sidste 15 år fungeret som medlem af Ældrerådet i Lyang'iri-klanen ved Lake Natron i Tanzania. Efter foredraget, der bliver afholdt på både engelsk og dansk, vil der blive mulighed for spørgsmål til panelet.

Entré: 150 kr

Læs mere på hjemmesiden