Frilandsmuseet Hjerl Hede

Hjerlhedevej 14, Vinderup

Søndag den 16. juni 2024



Historisk

Dansk Mølledag på Hjerl Hede: Oplev stubmøllen og vandmøllen i aktion

Når du besøger Hjerl Hede den 16. juni, kan du få en særlig oplevelse. I anledningen af Dansk Mølledag vil stubmøllen og vandmøllen snurre. Vandmøllen blev for nylig restaureret og vises frem.

Besøg Hjerl Hede den 16. juni og oplev Dansk Mølledag, hvor stubmøllen og den nyligt restaurerede vandmølle vil snurre. En unik mulighed for at se disse historiske møller i aktion.

Stubmøllen (1778)
Stubmøllen er fra Store Heddinge på Østsjælland, og den har sit navn efter den stub, om hvilken hele møllen drejer. Møllernes opgave var at male bøndernes korn, og bønderne havde ofte pligt til at benytte en bestemt mølle. Stubmøllen er opført i 1778 i St. Heddinge på Østsjælland. I 1886 blev møllen flyttet til landsbyen Frøslev ikke langt fra St. Heddinge. Møllen blev som den 2. bygning erhvervet af Hjerl Hede i 1931 og genopført samme år.

Møllernes opgave var først at fremmest at male bøndernes korn, og i reglen var det sådan, at bønderne havde pligt til at benytte en bestemt mølle. Møllerne var som oftest ejet af kronen eller en godsejer, og mølleren fæstede møllen eller møllergården ligesom en bonde, der fæstede en gård. Han ejede altså ikke møllen selv, men betalte en afgift til kongen eller godsejeren. Til gengæld havde han ret til en 1/18 af det korn, han malede.

Vandmøllen (1860)
Eriksholm mølle på Vork Mark nær Vejle/Møllehuset er en kopi af Karmark mølle mellem Viborg og Randers. Ved loven om fri næring omkring 1860 blev det lovligt for bønderne frit at vælge, hvilken mølle man ville have malet sit korn hos - og bønderne fik også lov til at opstille møller til maling af eget korn.

Møllehuset er opført som en kopi af Karmark mølle mellem Viborg og Randers. Mølleværket inde i møllen (kværne, tandhjul, aksler mv.) stammer imidlertid fra Eriksholm mølle nær Vejle.

Køb/bestil billet