Huset Below

Marie Belows Vej 14, Aarhus N

Lørdag den 22. juni 2024, kl. 16:00.



Klassisk

Midsommerkoncert med klaver-perler i Huset Below

Træt af hekseafbrænding? Så kom til klaverkoncert med et varieret program af nye og gamle perler for klaver! Og lyt allerede nu til smagsprøver, som Kristian Giver netop har filmet på Steinway'et i vores sal.

NB tilmelding nødvendig, her
https://ezme.io/c/L6/uQkI

Kristian Giver vil præsentere den glemte, kvindelige klavermester Hélène de Montgeroult's geniale klaver-etuder tilbage fra 1815. Her kan du se Kristian øve på Etude nr. 111

https://www.youtube.com/watch?v=G9nAbtgc0bM

Og så skal vi høre G. F. Händel's vidunderlige Suite nr. 5 med de brømte variationer "The Harmonious Blacksmith". Lyt til 2. sats her

https://www.youtube.com/watch?v=xNKnWGPiEIw

De Montgeroult og Händel flankerer den prisbelønnede engelske komponist Frederick Viner (f. 1994) i samlingen "Keeping On" - 5 stykker komponeret under Corona-nedlukningen. Her spiller Kristian nr. 1 "Coffee To Go"

https://www.youtube.com/watch?v=Kcu_stPu8Og

Derudover byder koncerten på nocturner af Chopin og endnu en gang ukrainske Valentin Silvestrov's "Kitsch Musik" fra 1977. Han skriver i en melodisk stil, som han selv har kaldt "post-avantgarde". Hans musik er præget af en sans for fortryllende og bevægende melodiøsitet. her spiller Kristian nr. 1

https://www.youtube.com/watch?v=9Ko0fpWMcIo

Lidt om Kristian
Kristian har Diplomeksamen og Musikpædagogisk Eksamen fra Det jydske Musikkonservatorium, hvor han studerede hos Peter Westenholz og Georg Vasarhelyi. Undervejs havde han fortløbende studier hos den fantastiske russiske verdenspianist Tatiana Nikolayeva i Salzburg.

Efterfølgende uddannede Kristian sig som organist og senest i 2016 som mindfulness-instruktør. Han underviser i klaver på Aarhus Musikskole (herunder MGK) og er organist i Todbjerg og Mejlby Kirker.

Pris:150 incl. et glas vin/alkoholfri bobler fra NYMA - den økologiske købmand - i pausen.

Entré: 150 kr

Læs mere på hjemmesiden