Arkiv: Overstået event
Tårnby Stadion

Gemmas Alle 41, Kastrup

Søndag den 16. juni 2024, kl. 18.

Arrangør: Tårnby Hovedbibliotek



Show/stand up

Danmark Slovenien

På storskærm på Tårnby Stadion.

Dørene åbnes 2 timer før

Velkommen til EM-fodbold på storskærm søndag den 16. juni 2024

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en hyggelig fodboldfest på Tårnby Stadion. Kom gerne tidligt, vi åbner dørene kl. 16 og har skabt nogle hyggelige rammer med levende musik, optræden med Golden Angels Cheerleaders, sjove aktiviteter og forskellige foodtrucks. Det er tilladt at tage et picnictæppe eller festivalstole med, ligesom du gerne må medbringe madkurv. Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at medbringe drikkevarer, men i baren kan der købes øl og sodavand, ligesom der vil være postevand tilgængeligt på pladsen.

Tidsplan:

Kl. 16.00: Dørene åbner, bandet "Kridt & Sved" går på scenen og spiller alle de gode fodboldsange

Kl. 16.40: Show med Golden Angels Cheerleaders

Kl. 16.50: Bandet spiller flere af de gode fodboldsange, som vi kan synge med på

Kl. 17.30: Borgmester Allan S. Andersen byder velkommen til aftenens kamp

Kl. 17.35: Fællessang "Re-Sepp-ten"

Kl. 17.40: Optakten til Danmarks første EM-kamp transmitteres

Kl. 18.00: Kampstart Danmark- Slovenien

Ca. kl. 20.00: Der fløjtes af og vi siger tak for i aften

Vi har stort fokus på at skabe et trygt og sikkert arrangement for alle. Derfor vil personer, som kaster med genstande eller på anden måde skaber utryghed, blive bortvist af sikkerhedspersonalet.

Parkering: Der vil i forbindelse med arrangementerne være begrænset mulighed for parkering på Gemmas Allé. Vi opfordrer dig til at komme til fods, på cykel eller med offentlig transport til Tårnby Station. Kommer du i bil, er det muligt at parkere ved Amagerhallen samt plejehjemmet på Løjtegårdsvej, hvorfra du kan gå til stadion gennem Travbaneparken.

Mange hilsner

Center for Kultur og Fritid.

Fri entré