Spring til indhold

Shubberne

Musik: Rock/Pop

Vær med til en vaskeægte Shu-bi-dua-fest, når Danmarks bedste Shu-bi-dua-hyldestband indtager Musikhuset Esbjerg med alle de elskede klassikere.

Holdet bag Shubberne har nydt godt af at stå i lære hos de gamle Shu-bi-dua-legender, og de har i 10 år turneret landet tyndt med Claus Asmussen, Bosse Hall Christensen og Willy Pedersen. I december 2023 trækker Claus og Willy sig tilbage efter et langt liv i Shu-bi-dua, og de sender Shubberne videre med besked om at passe rigtig godt på arvesølvet. Og det gør Shubberne. De spiller stadig Shu-bi-duas bedste og ultimativt største hits, og de fortsætter som de har gjort i 10 år - med at spille musikken, som den blev spillet på pladerne. Foruden os to "gamle", John Sørensen på bas og sanger Karsten Lagermann, består Shubberne af Shu-bi-dua-feinschmeckere Jesper Hofmann Lindahl på guitar, Peter Warming på trommer og Sune Schack på keys. Shubberne skaber et brag af en Shu-bi-dua-fest over alt hvor, de spiller, for som de siger: "Vi ka' aldrig få nok - af den fede rock!".