Flere nyheder

 
Udstilling
Sculpture to Sculpture
 
Litteratur
Donna

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Donna
Tir. 1. okt. 2013

Gyldendal og tegner/forfatter Dorte Karrebæk har netop sendt en ny børnebog på gaden. "Donna" handler om, hvad dit kæledyr mon laver, når du ikke er hjemme. Men selvom det lyder muntert, er bogens udtryk dystert og handlingen vanskelig at følge.

Dorte Karrebæk har med Donna tegnet og fortalt en ny bog til familiens yngste om, hvad dit kæledyr måske laver, når du ikke er hjemme. Bogens hoveddyr (-person) er katten Donna.

Donna bor i en lejlighed med sin ejer Bertil. Der står Jensen på døren, så navnet er Donna Jensen. Hun er ikke bevidst om, at hun er en kat. Eller hvad hun for den sags skyld er. Men hver dag, når Bertil går på arbejde, ser Donna fjernsyn. Og ikke hvilket som helst program. Hun ser "Den lille ballerina" og drømmer om selv at blive balletdanserinde. Og en dag at kunne danse for Bertil i fjernsynet. Så langt så godt. Historien er forståelig, tegningerne er enkle og lyse og pointen går ind. Men den sidste del af bogen er mere uklar og tegningerne langt mørkere.

Bertil tror, at hans kat ligger den hele lange dag og dovner i lejligheden. Han aner intet om Donnas ballettræning, hendes drømme eller hendes fremtidsplaner. Og da Donna en skønne dag midt i et balletspring ryger ud af vinduet og forsvinder, undrer Bertil sig kort, hvorefter han anskaffer sig en hund. Livet går videre og nu er det en hund, der dovner den hele lange dag i Bertil lejlighed. Eller gør den?

Bogen slutter temmelig brat. Man sidder tilbage med et barn, der spørger "og hvad sker der så?" uden at have et svar. Faktisk måtte vi her gennem bogen et par gange for overhovedet at forstå, hvad der skete, efter Donna var røget ud af vinduet. Denne sekvens illustreres - ligesom bogens slutning - kun ved tegninger og ingen tekst.

Dorte Karrebæk og kendt og elsket for sin streg. Og tegningerne i Donna er da også særdeles udtryksfulde, men de tenderer til at være lidt for dystre for de mindste. Især sidste halvdel med tegningerne af nattesekvenserne med Donna og selve hunden, som Bertil efterfølgende anskaffer sig, er faktisk ret uhyggevækkende.

Donna er en fin bog til højtlæsning, når solen skinner udenfor, og man kan holde uhyggen ude. Og den kan muligvis også give anledning til gode snakke og fantasier mellem barnet og den voksne om, hvad kæledyr mon i virkeligheden laver, når de er alene hjemme. Men det er næppe den bog, som vil blive valgt aften efter aften som godnatlæsning.

Køb eller bestil bogen på saxo.com

Dorte Karrebæk: Donna
Gyldendal, 60 sider
ISBN: 978-87-02-14483-3