Flere nyheder

 
Film
Hotel Artemis

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hotel Artemis
Man. 23. jul. 2018
kilde: KultuNaut

Amerikansk noir actionthriller instrueret af Drew Pearce, der udspiller sig i Los Angeles i 2028. (PR-foto: Scanbox)

Hotel Artemis er et hemmeligt og eksklusivt hospital for kriminelle medlemmer som oversygeplejersken Jean Thomas har styret i 22 år. Her har hun uden problemer behandlet mordere, tyve og gangstere i en topmoderne skadestue med de nyeste behandlingsmetoder. Udenfor ordensmagtens radar ankommer nogle af verdens farligste kriminelle til Hotel Artemis, hvor de indtil nu har overholdt reglerne om ikke at myrde andre patienter indenfor murerne.

Men en nat bliver alle regler droppet, da den berygtede bandeleder, The Wolf King aka Niagara, ankommer til hotellet efter et likvideringsforsøg. En anden patient er nemlig ankommet med The Wolf Kings stjålne diamanter og pludselig er byens sikreste sted for kriminelle blevet det farligste sted i USA.

På rollelisten ses blandt andre Jodie Foster, Jeff Goldblum, Sterling K. Brown, Sofia Boutella, Brian Tyree Henry, Jenny Slate, Zachary Quinto, Charlie Day og Dave Bautista.

Hotel Artemis har biografpremiere den 26. juli.