Flere nyheder

 
Film
Den tid på året

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Den tid på året
Tor. 8. nov. 2018
kilde: KultuNaut

Dansk komediedrama instrueret af Paprika Steen om en uforglemmelig og underholdende hjerternes fest i familiens skød. (Foto: Klaus Vedfeldt)

Hjemme hos Katrine og Mads emmer det af jul, - alt er præcist ligeså kaotisk og traditionelt som det altid plejer at være, når familien skal samles denne ene aften om året for at spille "generationsspillet" som den ideelle og lykkelige familie.

Men under overfladen lurer mange års uudtalt jalousi, mistro og misforståelser mellem de to søstre, deres ægtemænd og deres fraskilte forældre, da de samles under samme tag i duften af juleand og rødkål. Så mens spydigheder fyger hen over et veldækket bord, bryder mange års misundelse ud i lys lue, da de afbrydes af lillesøster, som pludselig melder sin ankomst med ny mand og papdatter.

Den tid på året er med blandt andre Paprika Steen, Lars Brygmann, Sofie Gråbøl, Jacob Lohmann, Lars Knutzon, Karen-Lise Mynster og Patricia Schumann.