Arkiv: Overstået event
MUSIKiKANTEN

Stenløse Bygade 14, Odense S

Tirsdag den 21. maj 2024



Musik

Koncert med Lasse og Mathilde

I en urolig verden er der brug for at mødes, at være sammen om de budskaber der bringer fred i sjælen; et smil, latter og eftertænksomhed.

Stemningsfulde melodier, meningsfyldte tekster og gode historier og anekdoter er Lasse & Mathildes varemærke, og der er garanti for en oplevelse med indhold.

Lasse & Mathilde er for længst udnævnt til ikoner i dansk musikliv af de yngre generationer, og den folkekære duo er ganske vist bosat i Lundeborg, men kun for at komme videre ud i verden. De er danske ind til benet, ja, men henter masser inspiration fra hele verden og har været der for publikum siden 1975 i alle mulige sammenhænge.
Fra store festivaler til små klubber og foreninger, opvarmning for Bob Dylan / Santana i Parken, Gi' en hånd til Afrika samme sted og ikke mindst Midtfyns Festival, som de var med til at starte. Inspirationer fra New Orleans, Daniel Lanois i Kingsway Studio og samarbejdet med de bedste musikere i Danmark, har skabt den helt unikke stil der kendetegner duoen med det fynske ophav.
En oplevelse med spændvidde og stemning, der varmer.

Og hvad får publikum så, når de forventningsfulde går til en koncert med Lasse & Mathilde - ud over violin, guitar og to varme stemmer? Jo, de får et herligt mix af det ovennævnte - fra blues tilpoesi, lidt jazz, lidt rock, tekster med kant og til eftertanke, og ind imellem et par kommentarer, der forklarer "det hele", løser op med underfundig humor, og som skaber en varm og dejlig stemning over en koncert med spændvidde, musikalske udflugter og gedigen hygge. Kunstnere er altid søgende, hvis de vil videre, og det vil Lasse og Mathilde!

Koncerterne i MUSIKiKANTEN foråret 2024 er støttet af Odense Kommune, William Demant Fonden og Ballhaus.

Entré: 215 kr