Arkiv: Overstået event
Karen Blixen Museet

Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst

Søndag den 26. maj 2024, kl. 12-14.



For børn (Natur)

Salamandertur -- for hele familien

Tag børnene med på en sjov salamandertur i Karen Blixens Fuglereservat. April og Maj er yngletid for vandsalamanderen, og de drager mod vandhullet for at parre sig.

På denne Salamandertur på Rungstedlund fascineres vi på helt nært hold af de smukke padder, som kalder så meget på vores opmærksomhed, at de næsten ikke er til at slippe igen.
Inden vi drager mod vandhullet, taler vi om paddernes kendetegn, deres fjender og udfordringer samt salamandernes spændende årscyklus.
Ved vandhullet indfanger vi nænsomt salamandere og andre smådyr. Vi ser på fangsten, på forskellen på han- og hunsalamander og bliver klogere på de forskellige andre små dyrearter, der lever i vandhullet. Vi håber at se både stor og lille vandsalamander og forhåbentlig også andre små vanddyr, måske vårfluelarver, guldsmedelarver, skøjteløbere, vandkalve eller skorpionstæger.
Vi indsamler, håndterer og karakteriserer de følsomme padder og vanddyr med simpelt udstyr på en skånsom måde, uden at de lider overlast, og vi tager os tid til at fascineres af de smukke dyr på helt tæt hold
Vi afslutter med nænsomt at sætte alle dyrene tilbage i vandhullet og drøfter på hjemvejen hvad levesteder som Fuglereservatet på Rungstedlund og vores adfærd har af betydning for salamanderne og andre vanddyrs eksistens og overlevelse.
Turleder: Biolog og naturvejleder Anne Cathrine Spork.
Mødested: Gårdspladsen foran museet.
Karen Blixens Fuglereservat er et naturområde på 15 Ha, som rummer hundredårige gamle træer, vildskov, enge med græssende dyr og vandhuller. Karen Blixen oprettede Fuglereservatet på Rungstedlund i 1958 for at tilgodese natur og fugleliv. Turen er en del af projektet "I Karen Blixens Fodspor", som er støttet af Nordea-fonden. Her er der fokus på fuglene, som Karen Blixen elskede så højt i et forsøg på at skabe en samhørighed mellem kulturen og naturen i Blixens navn.

Hos Madam Carlsens Bistro og Café er der mulighed for at spise frokost eller få en kop varm kakao m. kage før eller efter turen. Vi anbefaler at bestille bord - BESTIL HER .
Refundering og ombytning:Der gælder ingen
fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement. Købte billetter
refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen
Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt
ved køb af billetterne. Købte billetter
refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke
har interesse for kunden.

OBS! Ordregebyr
betalt i forbindelse med billetkøbet refunderes ikke ved aflysninger og
flytning til ny dato.