ALLE Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.

Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vis huskeliste Opret arrangement

Holstebro Bibliotek

Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Tlf: 96 11 68 10
Hjemmeside
Åbent: Man 10-19, tir-fre 10-18 og lør 10-13

Holstebro Bibliotek


Viser 43 events fra/efter 6. jun. 2024

Eventyrfortælling
7 Jun For børn

Eventyrfortælling

Fredag den 7. juni 2024, kl. 10.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
For de 3-6 årige..

Vær med, når Maya og Louise fortæller et eventyr. Bagefter er der mulighed for selv at lege videre i eventyrernes verden i Børnebibliotekets legerum.

Både børn og voksne skal have en billet
Vis kort
Fredags Café med Holstebro Musikskole
7 Jun Klassisk

Fredags Café med Holstebro Musikskole

Fredag den 7. juni 2024, kl. 16.30-17.30.
Pris: Fri entré
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
Fredagskoncert..

Få den helt perfekte fredagsstemning med denne Fredags Café, hvor musik og samvær forenes i en hyggelig atmosfære. Oplev både rytmisk og klassisk musik præsenteret af talentfulde elever fra Holstebro Musikskole, der sammen med dedikerede lærere og MGK MidtVest-elever skaber magiske øjeblikke. Fredags Café koordineres af Laurie Otto, som er musikskolelærer på Holstebro Musikskole.

Koncerten er lavet i et samarbejde mellem Holstebro Musikskole og Holstebro Bibliotek.

Gratis - mød bare op
Vis kort
Festugekoncert med Koret Gaudium

Festugekoncert med Koret Gaudium

Lørdag den 8. juni 2024, kl. 11.15-11.45.
Pris: Fri entré
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
Korkoncert i biblioteket..

Indled Festugen 2024 med at lytte til koret Gaudium. Det er et rytmisk kor, som vægter fællessang og fællesskab højt. De synger et bredt repertoire fra gospel til pop. Sangene er både på dansk og engelsk og både nye som ældre titler.

Glæden - på latin gaudium - kommer af at synge sange sammen, som man kan lide, og ved at kunne noget, man ikke troede, at man kunne.

Alle er velkomne
Vis kort
Den Blå Dames Bord

Den Blå Dames Bord

Lørdag den 8. til mandag den 17. juni 2024, kl. 08-18.
Pris: Fri entré
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
Udstilling på Holstebro Bibliotek..

Ved Den Blå Dames Bord handler det om at drømme. Her er der tid og plads til, at du kan skrive og tegne for en stund, om du er ung, gammel eller midtimellem. Du kan også folde din egen drømmebåd, som du kan tage med hjem.

Men hvad har det med Den Blå Dame at gøre?
Ja, Den Blå Dame passer på dine drømme. Hendes ældste væbnere og fortrolige er duerne, Nyt og Not. De sørger for at holde styr på menneskes drømme, og at alt bliver skrevet ned, så Den Blå Dame kan passe på fremtiden. Ved den Blå Dames Bord kan du skrive om dine drømme til duerne Nyt og Not, og så vil de hænge dem på drømmetræet med de hvide grene ved siden af Den Blå Dame.

Der er mange drømme, der gerne vil ind i fremtiden, men først når man rigtig tror på dem, kan de forvandle sig og blive virkelige. Skriv eller tegn dine drømme om fremtiden, og så vil duerne Nyt og Not sørge for, at Den Blå Dame vil hjælpe dem afsted!

Den Blå Dame viser sig nu for første gang i 750 år - men hvorfor lige nu? Er det fordi, at åen er fyldt over sine bredder, er det vindene der har vendt sig eller fordi byen vokser i en lystig hast? Det vides ikke. Det eneste man ved er, at flere og flere spørger, hvad det er for en by, der ligger ved åen - og at historien om Den Blå Dame fortælles igen og igen i nye varianter.

Men hvem er Den Blå Dame overhovedet, spørger du måske?
Der går mange historier om Den Blå Dame. Nogle siger, at hun altid har levet sit stille liv i åen, så længe man kan huske. Andre siger, at det er hende, der sørger for, at strømmen i åen holder liv i det 104 km lange å-løb. At hun er vandet under broen, som løber i åen og får os til at drømme om fremtiden.

Der går historier om, at hun som lille blev kaldt for Åsepigen, og at der var en drage i åen, der passede på hende. Åsepigen var i stand til at se græsset gro og høre myggene stikke. Hun var med andre ord i ét med naturen, og derfor ikke som de brave og forblændede riddere, der forsøgte at bygge broer over åen i tidernes løb. Ridderne var optaget af at bygge, og havde ikke tid og ro til at tænke på naturens sælsomme luner - derfor beskyttede dragen Den Blå Dame åen, så ingen fik lov at bygge. Men en dag dukkede en værdig ridder op, der både forstod sig på drager og å-piger, det er ham vi i dag kender som Ridder Holst. Dragen har fået mange navne siden, og et af dem er Læssie; ham kan du være heldig at møde ved den Blå Dames Bord på biblioteket.

Det siges, at man ikke kan se Den Blå Dame medmindre man kigger godt efter nede i vandet i åen og langt forbi spejlbilledet af sig selv. Men er du heldig, vil du også kunne se hende i Holstebros gader ved særlige festlige lejligheder under Festugen.

Du kan se udstillingen i bibliotekets åbningstid.

Udstillingen er lavet i et samarbejdet mellem Nordisk Teaterlaboratorium og Holstebro Bibliotek

Fra lørdag den 8. juni til mandag den 17. juni
Holstebro Bibliotek
Gratis - mød bare op
Vis kort
Få inspiration til et liv uden gæld
9 Jun Foredrag

Få inspiration til et liv uden gæld

Søndag den 9. juni 2024, kl. 13-15.
Pris: Fri entré
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
Holstebro lytter sammen - holstebro festuge 2024..

Kan du gå fra milliongæld til at være gældfri på 6 år? Kan du styre din økonomi fra køleskabslågen og glæde dig til at tale om penge med din partner?

Sofie og Maja fra Pengero.dk giver dig svarene og også inspiration til, hvordan du kan styre din økonomi, og hvordan du kan leve et liv uden gæld og som økonomisk uafhængig. I deres farverige foredrag får du brugbare tips og tricks samt skabeloner, som du kan tage med hjem og bruge i din privatøkonomi med det samme.

Maja har solgt sin bolig og alt hvad hun ejer. Hun bor nu i sin varevogn, som hun selv har ombygget. Hun lever det frie liv og med målet om at blive gældfri. I anledning af Festugen har Maya valgt at tage sin van, som også er hendes hjem, med til Holstebro, så du kan se den ved Kom Sammen-teltet. Du kan følge Maja på Instagram-profilen van.villa.stories.

Foredraget laves i et samarbejde mellem Holstebro Byjubilæum og Holstebro Bibliotek.

Gratis - mød bare op
Vis kort
Klassisk koncert med og for børn!
10 Jun Klassisk

Klassisk koncert med og for børn!

Mandag den 10. juni 2024, kl. 16-17.30.
Pris: Fri entré
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
Oplev Holstebro Musikskoles solister og ensembler..

Kom og hør skøn, klassisk musik med elever fra Holstebro Musikskole. Der vil både være solister, små og store ensembler og et bredt udpluk af smuk, klassisk musik. Koncerten vil blive spillet af børn og unge og er familievenlig.

Alle er velkomne!

Gratis - mød bare op
Vis kort
Balletskolens kunstudstilling

Balletskolens kunstudstilling

Mandag den 10. til mandag den 17. juni 2024, kl. 08-18.
Pris: Fri entré
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
Oplev Kunstlinjens værker blandt bogreolerne..

I hele Festugen kan du se værker lavet af børn fra Kunstlinjen på Balletskolen i Holstebro. Fokus for dette års undervisning har været fugle, afrikanskinspireret keramik og kurveflet, Miró mobiler, surrealisme, Ed Fairburn - en nutidig britisk kunstner, der arbejder med gamle kort og finder ansigter steder, man normalt ikke ser dem m.v. Som bidrag til 750-årsjubilæet i Holstebro har temaet broer også været et centralt emne.

Om Balletskolens Kunstlinje
Kunstlinjen er for børn, der virkelig elsker kunst. Som elev på linjen for visuel kunst, har eleverne kunst/film 1,5 time på skemaet hver dag fra 3. klasse og opefter. Der undervises i både traditionel og eksperimenterende kunst, i design samt i film og multimedier. Eleverne opfordres til at undersøge kunststilarter, kunstnere, temaer og teknikker, så de har meget at lege/arbejde med, når de skaber deres egne kunstværker. Eleverne bruger tegning, maleri, skulptur, keramik, håndarbejde, film og video til at udforske deres ideer.

Besøg de spændende elevskabte værker i hele Festugen.

Gratis - bare mød op
Vis kort
Koncert med Fokuslinjen
11 Jun Klassisk

Koncert med Fokuslinjen

Tirsdag den 11. juni 2024, kl. 17-18.
Pris: Fri entré
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
Festugekoncert med Holstebro Musikskole..

Kom og høre spirende, unge musikere, når Holstebro Musikskoles Fokuslinje inviterer til koncert på biblioteket. Der vil være både rytmisk og klassisk musik og tilmed en premiere på et helt nyt værk af den lokale sangskriver Esther From Høeg.

Gratis - mød bare op
Vis kort
IT-C@fé
12 Jun Andet

IT-C@fé

Onsdag den 12. juni 2024, kl. 10-12.
Pris: Fri entré
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
Få svar på dine IT-spørgsmål..

Har du brug for hjælp til din computer, iPad eller mobil?

Så står vores IT-kyndige frivillige klar til at hjælpe dig. Tag gerne din mobil, iPad, tablet eller bærbar computer med.

Gratis - mød op og få hjælp

Ferielukket i skoleferierne
Vis kort
Holstebro Strikker Sammen
13 Jun Andet

Holstebro Strikker Sammen

Torsdag den 13. juni 2024, kl. 10-20.30.
Pris: Entré: 0-100 kr
Holstebro Bibliotek,
Kirkestræde 13, Holstebro
Strikkedag i Kom Sammen-teltet..

Praktisk info:
  • Kaffebaren MELLEM LINJERNE' fra Holstebro Bibliotek sælger kaffe, te og kage i teltet fra kl. 10.30 - 17.00.
  • Du må gerne selv medbringe mad og drikke i teltet indtil kl. 18.00.
  • Der er fri adgang for alle i Kom Sammen-teltet fra kl. 10.00 - 18.05.
  • For at deltage i 'Strik og drik' kl. 18.30 skal du købe billet.


Program for dagen:

Kl. 08.30 - 09.30
STRIKKEWORKSHOP FOR BØRN MED STRIKDESIGNER LOTTE KJÆR

Lukket arrangement for skoleklasse.

Kl. 10.00 - 10.30
STRIK OG STRÆK

Yoga for strikkere

Som strikker kan du opleve ømme muskler i nakke, skuldre og hænder. Certificeret Iyengar© Yoga-underviser Alice Nielsen fra Holstebro giver dig introduktion til forskellige yogaøvelser, der kan forebygge og lindre ømhed, som typisk opstår ved strikning.

Alle kan deltage, da øvelserne både kan laves siddende og stående. Til hver øvelse vil der være variationer, så selv de stiveste 'strikkeskuldre' kan være med.

Kl. 10.30 - 10.45
PAUSESTRIK

Hyg dig i teltet med dit strikketøj sammen med andre strikkere.

Kl. 10.45 - 11.45
STRIK OG LYT

Kom og vær med til en smagsprøve på Holstebro Biblioteks arrangement 'Strik og lyt', hvor vi på en sjov og hyggelig måde kombinerer højtlæsning med strikning. Her får du tid til at lytte til spændende læsning, snakke om det vi hører og om meget andet, alt imens strikkepindene klirrer.

Kl. 11.45 - 12.30
PAUSESTRIK

Hyg dig i teltet med dit strikketøj sammen med andre strikkere.

Kl. 12.30 - 14.00
VI STRIKKER FOR ANDRE - MØD FRIVILLIGE STRIKKEFÆLLESSKABER

Er du vild med at strikke, men har ikke brug for flere karklude eller lækre trøjer? Så kan løsningen være at strikke til nogle andre, som får gavn og glæde af dine nørklerier. Samtidig får du et fællesskab med andre strikkere.

Du kan høre forskellige strikkegrupper fortælle om deres strikkeprojekter - måske får du lyst til at være med?

Kl. 14.00 - 14.30
PAUSESTRIK

Hyg dig i teltet med dit strikketøj sammen med andre strikkere.

Kl. 14.30 - 16.00
STRIK FOR BEGYNDERE OG HJÆLP TIL STRIKKEUDFORDRINGER

Vil du gerne lære at strikke og få hjælp til at komme godt i gang? Er du gået i stå i dit strikkeprojekt, eller vil du gerne lære en særlig strikketeknik?

I strikketeltet sidder erfarne strikkere klar til at hjælpe dig med det hele.

Du kan også møde Gitte fra Garnexperten i Holstebro, som kan vejlede i begynderstrik, karklude og vævestrik. Hun har også strikkekits med pinde, garn og opskrift til favorable priser.

Kl. 16.00 - 17.00
STRIK OG LYT

Kom og vær med til en smagsprøve på Holstebro Biblioteks arrangement 'Strik og lyt', hvor vi på en sjov og hyggelig måde kombinerer højtlæsning med strikning. Her får du tid til at lytte til spændende læsning, snakke om det vi hører og om meget andet, alt imens strikkepindene klirrer.

Kl. 17.00 - 18.00
STRIKKEWORKSHOP MED LOTTE KJÆR

Leg med strik og løbemasker med strikdesigner Lotte Kjær fra Holstebro. Strikkedesignet er hemmeligt og er for både begyndere, øvede og alle aldre. Medbring gerne egne strikkepinde og restegarn, hvis du har.

Kl. 18.00 - 18.05
VINDERE AF STRIKKEQUIZ UDTRÆKKES

Du kan deltage i strikkequizzen ved at udfylde quizarket på bibliotekerne i Holstebro, Ulfborg og Vinderup eller i teltet på dagen.

Præmierne er dejlige garngaver.

Kl. 18.05 - 18.30
Teltet lukkes og klargøres til 'Strik og drik'.

Kl. 18.30 - 20.30
STRIK OG DRIK

Smage, dufte og strikkesnak spreder sig i teltet, når vi får besøg af Oliver fra Movino og Pernille fra Butik Ret og Vrang i Holstebro.

Med billetten får du en drink fra Movino. Du kan se strikkekits, mærke på lækre garner og selvfølgelig købe ind til dit næste strikkeprojekt.

I anledning af jubilæet vil kulturformidler Lena fra Holstebro Bibliotek præsentere et helt nydesignet Jubilæumshalstørklæde, som er en hyldest til Holstebro og gågaden. Opskriften er gratis, og der vil være mulighed for at købe strikkekits, der passer til opskriften.

Billetpris for Strik og drik: 100 KR.

Køb billet til STRIK OG DRIK HER
Vis kort
jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her