ALLE Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland

Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.

Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vis huskeliste Opret arrangement

Holmens Kirke

Holmens Kanal 21
1060 København K
Tlf: 33 13 61 78
Hjemmeside
Åbent: Åbent: Man,ons,tors,fre,lør kl. 10-16, tirs kl. 10-15.30, søn- og helligdage kl. 12-16. Højmesse søn- og helligdage kl. 10.30 og aftensang søn kl. 17, ons morgensang kl. 10
Entré: Fri entré i åbningstiden

Holmens Sogn, Holmens Provsti, Københavns Stift. Sognekirke for Bremerholmen, Gammelholmen, Slotsholmen og for Søværnets og søens folk.

Ca. 50 kirkekoncerter årligt med danske og internationale kunstnere.
Kirkens musikalske ensembler: Holmens Kantori, Holmens Vokalensemble samt Holmens Barokensemble under ledelse af Holmens organist & kantor Jakob Lorentzen, samt 2. organist Magnus Larsson.
Producent Cecilie Hyrup Fuglsang.
Artists-in-Residence: Nightingale String Quartet


Viser 50 events fra/efter 3. jun. 2024

Orgelfestivalkoncert med Irena Chibková (Tjekkiet)
28 Aug Klassisk

Orgelfestivalkoncert med Irena Chibková (Tjekkiet)

Onsdag den 28. august 2024, kl. 12.
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
Koncertorganisten IRENA CHIBKOVÁ, der til dagligt er organist i St. Jacobu Kirke i Prag, giver koncert i Holmens Kirke. Programmet offentliggøres senere. I forlængelse af koncerten gives der en forfriskning i kirkehaven. Fri entré..

Alle er velkomne! ---- Holmens Internationale Orgelfestival 2024: July 3 Giulio Mercati, Switzerland 10 Giampaolo di Rosa, Italy 17 Vibeke Astner, Denmark 24 Magne H. Draagen, Norway 31 Lidia Ksiazkiewicz, Poland/France August 7 Józef Kotowicz, Poland 14 Jakob Lorentzen, Denmark 21 Hanne Kuhlmann, Denmark 28 Irena Chibková, Czech Republic
Vis kort
Kapelkoncert #1 med den britiske sopran Mary Bevan
3 Sep Andet/Ukendt

Kapelkoncert #1 med den britiske sopran Mary Bevan

Tirsdag den 3. september 2024, kl. 20.
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
Tirsdagene 3. og 10. september kl. 20 bliver kammermusikalske aftener i Holmens Kirkes historiske kapelsal fra 1705. Alle er vedkomne!.

Ved denne koncert medvirker den britiske sopran Mary Bevan, sangkvartet og instrumentalister, under ledelse af Magnus Larsson. Fri entré
Vis kort
Kapelkoncert #2 med Duo Stockmarr-Macedonio
10 Sep Andet/Ukendt

Kapelkoncert #2 med Duo Stockmarr-Macedonio

Tirsdag den 10. september 2024, kl. 20.
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
Tirsdagene 3. og 10. september kl. 20 bliver kammermusikalske aftener i Holmens Kirkes historiske kapelsal fra 1705. Alle er vedkomne!.

Ved denne koncert medvirker Duo Stockmarr-Macedonio bestående af Marie Stockmarr Becker (Bratsch) og Ilaria Macedonio (cembalo) Fri entré
Vis kort
Mozart Requiem og Vesper i Holmens Kirke
30 Okt Klassisk

Mozart Requiem og Vesper i Holmens Kirke

Onsdag den 30. oktober 2024, kl. 19.30-21.45.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
Mozart-mesterværker med Københavns Kantatekor. Københavns Kantatekor- og orkester præsenterer en uforglemmelig oplevelse med opførelsen af Mozarts Requiem & Vesper..

Disse to mesterværker af Wolfgang Amadeus Mozart er blandt hans mest ikoniske og elskede kompositioner.
Requiem er et "hit" - kendt og elsket af mange og et af hans mest betydningsfulde værker. Det er komponeret i Mozarts sidste leveår og er berømt for sin dybde og dramatik, fyldt med følelse og åndelig intensitet og en fejring af det menneskelige drama i mødet med døden, samt en hyldest til den guddommelige nåde.
Vesper er en anden perle fra Mozarts repertoire, der også bærer hans umiskendelige musikalske signatur. Mozarts smukke værk til tekster fra salmernes bog med den utroligt kendte og smukke Laudate Dominum for solosopran og kor som største hit, men som næsten al Mozarts musik er det skønheden fremtrædende i hele værket.
De professionelle solister annonceres senere. Københavns Kantatekor- og orkester bliver som sædvanlig dirigeret af Torben H.S. Svendsen
Vis kort
Allehelgenskoncerten: Livets lifligste lektie
3 Nov Klassisk

Allehelgenskoncerten: Livets lifligste lektie

Søndag den 3. november 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 150-275 kr Køb/bestil billet
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
Mogens Dahl Kammerkor Allehelgenkoncert: Livets liftigste lektie. Lige siden Reformationen har Allehelgen i Danmark været en mindedag for "almindelige hedengangne", altså for afdøde uden helgenværdighed..

Mindedagen er også i en årrække blevet markeret med en koncert med Mogens Dahl Kammerkor - således også i år, hvor Kammerkorets tidligere og nuværende Composer in Residence er i centrum.

Sven-David Sandström skrev i 2017 tre korsange med tekster af Rainer Maria Rilke, som opføres ved denne koncert sammen med "A Seventeenth Century Nun's Prayer" af samme komponist, ét af de sidste værker, som Sandström skrev inden sin død i 2019.

Rilkes inderlige og stærke tekster beskriver det skrøbelige menneske i mødet med den på én gang ubarmhjertige og uendeligt skønne natur. Især om efteråret, som er en ofte brugt metafor for livets solnedgangsfase, hvor konturerne af et færdigstøbt liv begynder at tegne sig.

Den nuværende Composer in Residence, Per Gunnar Petersson, skrev i 2017 en klangskøn sats over den samme tekst som Sven-David Sandström brugte to år senere, den ydmyge bøn af en ukendt forfatter, der i dag oftest kendes som "A Seventeenth Century Nun's Prayer". I bønnen udtrykker den ukendte forfatter sit håb om at bære modgang og tab i livets efterår med et lyst og positivt sind.

Sammen med disse smukke og intense nyere korværker opføres værker af en helt særlig skikkelse i dansk kirkemusik, nyligt afdøde Bernhard Lewkovitch, der i det meste af sit lange komponistliv skrev ud fra en katolsk overbevisning.

Det relativt korte " Requiem - In memoriam defunctorum " (Sjælemesse for de døde) for kor og orgel fra 2012 er blandt komponistens seneste værker, og består af tekster udvalgt blandt de traditionelle latinske tekster, tonesat i tidløs, næsten asketisk musik. Værket blev skrevet og uropført af Mogens Dahl Kammerkor.

Koncerten indledes med en rigtig vokal-sværvægter, nemlig motetten af J.S.Bach, "Komm, Jesu, komm".

Motetten, der er skrevet for dobbeltkor, er den eneste af Bachs motetter, der ikke har en bibelsk tekst som forlæg.

PROGRAM:
J. S. Bach
(1685 - 1750):
Komm, Jesu, Komm (1732)

Per Gunnar Petersson (f. 1954):
An anonymous Nun's Prayer (2017)

Sven-David Sandström (1942 - 2019):
Drei Rilke Gesänge (2017)

Bernhard Lewkovitch (1927 - 2024):
Orgelstykke

Bernhard Lewkovitch:
Requiem - In memoriam defunctorum , for kor og orgel (2012)

Sven David Sandström:
Seventeenth Century Nun`s Prayer (2019)

Medvirkende:
Mogens Dahl Kammerkor
Orgel: Jacob Lorentzen
Dirigent: Mogens Dahl
Vis kort
Copenhagen Soloists: Rossini - Petite Messe Solennelle
16 Nov Klassisk

Copenhagen Soloists: Rossini - Petite Messe Solennelle

Lørdag den 16. november 2024, kl. 16.
Pris: Entré: 220 kr Køb/bestil billet
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
Rossini: Petite Messe Solennelle. Copenhagen Soloists er et vokal- instrumentalensemble som er specialiseret i historisk informeret praksis..

Rossinis romantiske mesterværk, Petite Messe Solennelle, egner sig til det mindre, kammermusikalske format som ensemblet specialiserer i, med dets oprindelige form, i hvilken der kun er klaver harmonium til at ledsage sangerne (værket blev senere arrangeret af komponisten til en symfonisk besætning der kalder på et stort kor). Således bliver værket opført med blot 9 sangere, alle solister der deles om soli - ledsaget af klaver accordion (brug af accordion i stedet for harmonium er meget almindelig, da instrumentet har en lignende lydproduktionsmekanisme). Værkets titel indeholder typisk Rossini-humor ydmyghed: det er en stor højmesse (Messe Solennelle), men han kalder det "lille" (Petite), måske i reference til det format som værket oprindeligt er skrevet til. Ensmblet ønsker netop at afspejle begge elementer - såvel værkets storhed som dets kammermusikalske natur.

Sangere: Sopran: Lise Bech Bendix, Anna Carina Sundstedt
Alt: Isolde Ehinger, Helle Grarup, Simone Rønn
Tenor: Gabriel Sin, Kieran White
Bas: Ørjan Hartveit, Steffen Bruun

Klaver: Christina Bjørkøe

Accordion: Yngvild Ruud

Dirigent: Jonathan Ofir

Varighed: En time 45 minutter inkl. pause
Mere info: www.copenhagensoloists.dk

https://www.copenhagensoloists.dk
https://www.copenhagensoloists.dk
Vis kort
G. F. Händel: Messias
6 Dec Klassisk

G. F. Händel: Messias

Fredag den 6. december 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: 200-350 kr Køb/bestil billet
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
Oratorium i tre dele..

Igen i år byder Mogens Dahl Kammerkor igen på Händels vidunderlige og uopslidelige klassiker "Messias" i samarbejde med det fremragende engelske Orchestra of the Age of Enlightenment og 4 fremragende internationale solister.

For Mogens Dahl, Kammerkoret og det engelske eliteorkester har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig hinanden og måske også værkets kerne,- så godt som dette nu kan lade sig gøre.

Valget af toporkestret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage.

Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk.

Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det - ifølge kilderne var der blot 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742.

Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvad den "autentiske" opførelse af "Messias" har været. Man må lade musikken tale - og det gør Mogens Dahl og Kammerkoret og Orchestra of the Age of Enlightenment. Her opleves forhåbentligt et udtryk tæt på en autentisk "Messias"

Medvirkende:
Mogens Dahl Kammerkor
Orchestra of the Age of Enlightenment
Dirigent: Mogens Dahl

Solister:
Sopran: Julia Doyle
Alt: Keyleigh Decker
Tenor: Robin Tritschler
Bas: Morgan Pearse
Vis kort
G. F. Händel: Messias
7 Dec Klassisk

G. F. Händel: Messias

Lørdag den 7. december 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: 200-350 kr Køb/bestil billet
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
Oratorium i tre dele..

Igen i år byder Mogens Dahl Kammerkor igen på Händels vidunderlige og uopslidelige klassiker "Messias" i samarbejde med det fremragende engelske Orchestra of the Age of Enlightenment og 4 fremragende internationale solister.

For Mogens Dahl, Kammerkoret og det engelske eliteorkester har det gennem en årrække været en proces, hvor de involverede gradvist har nærmet sig hinanden og måske også værkets kerne,- så godt som dette nu kan lade sig gøre.

Valget af toporkestret Orchestra of the Age of Enlightenment har været oplagt, da dette engelske orkester siden starten i 1986 har haft en særlig nysgerrighed på at tilgå musikken på andre og mere åbne måder. Deraf navnet, som orkestret har taget fordi de deler Oplysningstidens vedvarende trang til at undersøge og opdage.

Orchestra of the Age of Enlightenment spiller på instrumenter, der matcher den periode, som de spillede værker er skrevet i, hvilket er en væsentlig måde at nærme sig et mere autentisk udtryk.

Dette matches af Kammerkoret, der synger med en langt mindre besætning end man ofte ser det - ifølge kilderne var der blot 32 sangere i koret til første opførelsen i Dublin i april 1742.

Allerede i Händels levetid blev værket opført i forskellige versioner, der var betinget af omstændighederne og erfaringer med de første opførelser. Det er derfor næsten umuligt at vide hvad den "autentiske" opførelse af "Messias" har været. Man må lade musikken tale - og det gør Mogens Dahl og Kammerkoret og Orchestra of the Age of Enlightenment. Her opleves forhåbentligt et udtryk tæt på en autentisk "Messias".

Medvirkende:
Orchestra of the Age of Enlightenment
Mogens Dahl Kammerkor
Dirigent: Mogens Dahl

Solister:
Sopran: Julia Doyle
Alt: Keyleigh Decker
Tenor: Robin Tritschler
Bas: Morgan Pearse
Vis kort
Kurt Ravn i Holmens Kirke
9 Dec Andet/Ukendt

Kurt Ravn i Holmens Kirke

Mandag den 9. december 2024, kl. 17:00.
Pris: Entré: 275 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
Kurt Ravn er godt kendt rundt om i landets kirker, hvor han sammen med sin faste pianist Carl Ulrik Munk-Andersen og Birgitte Lindum (obo) altid tiltrækker et stort og tilbagevendende publikum..

Kurts repertoire er meget varieret: Både muntre og stille julesange samt smukke, traditionelle julesalmer udfylder kirkernes gode akustik på bedste vis
Vis kort
Buxtehude: Membra Jesu Nostri / Copenhagen Soloists
29 Mar Klassisk

Buxtehude: Membra Jesu Nostri / Copenhagen Soloists

Lørdag den 29. marts 2025, kl. 16.
Pris: Entré: 160-220 kr Køb/bestil billet
Holmens Kirke,
Holmens Kanal 21, København K
En meditativ passion. Dietrich Buxtehude's (1637-1707) Membra Jesu Nostri er en samling af syv kantater, baseret på et middelalderlatinsk digt fra starten af 1200-tallet, hvis forfatter menes at være Arnulf Von Löwen..

Digtets titel er Salve Mundi Salutare - 'Hil dig, verdens frelser'.

Digtet er en slags meditativ iagttagelse af Jesus på korset, hvor blikket går fra fødderne, op til knæene, til hænderne, til siden, til brystet, til hjertet, til ansigtet. Disse syv 'blikke' danner syv afdelinger i digtet.
Membra Jesu Nostri er en af Buxtehudes allerstørste værker. Han har sjældent komponeret over latinsk tekst, hvor han foretrak det tyske. Membra er således hans største værk på latin.
Copenhagen Soloists er et solistisk besat vokal-og instrumentalensemble. Igennem 18 år har ensemblet opført store vokale instrumentale værker på autentiske instrumenter efter såkaldt historisk informeret opførelsespraksis.

Sangerne deles om kor soli.

Sangere: Jennie Lomm, Anna Wierød, Daniel Carlsson, Jakob Skjoldborg, Steffen Bruun

Ensemble på barokinstrumenter

Dirigent: Jonathan Ofir

Varighed: 1.5 timer inkl. pause

Mere info: www.copenhagensoloists.dk

https://www.copenhagensoloists.dk
https://www.copenhagensoloists.dk
Vis kort
jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her