Børneliv - se mit hjerte
Vores arbejde går i særdeleshed ud på, at besøge skoler og institutioner og lave undervisningsforløb for 0.-5. klasses børn, der skal bidrage til en bedre forståelse for kroppen og for sundhed. I vores undervisning bruger vi teater/rollespil, video-illustrationer, og vi tegner og fortæller for at inddrage børnene. Vi medbringer også altid dyreorganer for at vise kroppens funktioner ud fra den ægte vare. Børneliv ønsker at skabe umiddelbar glæde, interesse og forståelse for børnenes egen krop, sundhed og velvære. Det langsigtede formål er at lave en positiv sundhedsfremmende adfærdsændring i børnenes liv. Foreningen Børneliv - se mit hjerte tilbyder også undervisning i akut førstehjælp til børn, målrettet de voksne, der til dagligt arbejder med børn. Formålet er at øge lærernes og pædagogernes kompetencer, at forebygge farlige situationer og at give lærerne og pædagogerne større tryghed i arbejdet med børn. Børnelivs workshops afvikles af frivillige læger og lægestuderende. Fælles for os alle er, at vi først og fremmest brænder for sagen
Børneliv - se mit hjerte
Vermundsgade 19, 2. sal
2100 København Ø
Tlf: 42733273
Yderligere information: Hjemmeside