Fjordens Dag

Et af Danmarks største naturarrangementer! Fjordens Dag startede i 1991 med det formål at åbne fynboernes øjne for de muligheder Odense Fjord rummer for gode naturoplevelser. Desuden ønskede man at skabe dialog mellem de forskellige grupper, der bruger eller beskytter fjorden og dens omgivelser.
I dag omfatter Fjordens Dag 4 store aktivitetssteder og en række udflugtsmål, som fordeler sig omkring Odense og Kerteminde fjorde.

Arrangementet afholdes hvert år anden søndag i september.
Omkring 150 aktører fra en lang række institutioner, foreninger, skoler, firmaer og private grupper mødes ved fjordene på denne dag. De informerer de besøgende om deres brug af naturen eller deres arbejde med miljøproblemer og tilbyder gratis aktiviteter og oplevelser inden for temaerne natur, miljø, sundhed og kulturhistorie.
Arrangementet besøges årligt af 30.000 - 50.000 mennesker og bærer i høj grad præg af arbejdende værksteder og publikums deltagelse i aktiviteterne. Fjordens Dag arrangeres i et bredt samarbejde mellem Kerteminde, Odense og Nordfyns Kommuner. Økonomisk støttes dagen af de involverede kommuner samt private sponsorer.

Ideen bag Fjordens Dag har bredt sig som ringe i vandet. Mange steder i Danmark afholdes i dag lignende "Dage" med vandet og naturen som omdrejningspunkt. Desuden har Fjordens Dag været fødselshjælper for lignende projekter i Litauen og Rusland. Naturens Dag og Fjordens Dag har et tæt samarbejde, da vi har et fælles mål om at passe på naturen. Fjordens Dag har desuden en naturvejleder tilknyttet hele året, som er støttet af Friluftsrådet.
Naturvejlederen formidler naturen i områderne omkring Odense og Kerteminde fjorde til både skoler og privatpersoner. Se mere på Fjordens Dags hjemmeside

Fjordens Dag

Skibhusvej 388

5000 Odense C

Tlf: 63 75 68 08

Yderligere information: Hjemmeside
Åbningstider:

Åbent: 10.00 - 16.00