Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
5/1 2012
Skanderborg Bibliotek
Parkvej 10B
8660 Skanderborg
Tlf: 8794 2960

Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.0348, Lon 9.93277


28. maj 2024

Motorcykelrejse i Bhutan

Motorcykelrejse i Bhutan

Tag med på en uforglemmelig motorcykelrejse til det mystiske land Bhutan - et af verdens bedst bevarede hemmeligheder.
Tag med på en uforglemmelig motorcykelrejse til det mystiske land Bhutan - et af verdens bedst bevarede hemmeligheder.

Oplev en levende fortælling om uspolerede landskaber og den mest gæstfri og imødekommende befolkning i et område, der er en af verdens bedst bevarede hemmeligheder.
Bjarne Kristensen var i efteråret 2023 en af få privatpersoner, som gæstede landet, der indtil 1960'erne har været lukket land for turister.
Sammen med en guide og en flok andre motorcykelentutiaster, rejste Bjarne Kristensen i både dale og bjerge i det smukke land, og til dette foredrag vil du blandt andet få et indblik i den storslåede og uspolerede natur, udviklingen fra lukket kongedømme til nutidig demokratisering, og hvordan lokalbefolkningen tog imod de besøgende fra det kolde nord.

Bhutan ligger i Himalayabjergkæden mellem Indien og Kina, og regnes for det land i verden, som har den højeste miljøbevidsthed.

Der serveres kaffe og sødt til foredraget.

12. juni 2024

Eftermiddagskoncert: Sebastian Knauer spiller Mozart

Eftermiddagskoncert: Sebastian Knauer spiller Mozart

Oplev tonerne af Wolfgang Amadeus Mozart og Michael Nyman.
Oplev tonerne af Wolfgang Amadeus Mozart og Michael Nyman.

Nyd en klassisk koncert med en læskende forfriskning i hånden på denne forhåbentlig lune sommereftermiddag.

Pianisten Sebastian Knauer kombinerer det moderne med det klassiske i et innovativt koncertprogram, der bygger bro mellem det 18. og 21. århundrede. Han har med denne koncert fokus på en af den klassiske musiks mestre, Wolfgang Amadeus Mozart.

Men der er ikke kun Mozart på programmet, man kan også opleve seks nye klaversatser, skrevet af Michael Nyman til Sebastian Knauer og direkte inspireret af Mozarts klaversonater.
Både Mozart og Nyman har længe været store inspirationskilder for Knauer, og denne koncert er realiseringen af en mangeårig drøm, som understreger Knauers kærlighed til at blande det klassiske med det moderne. Overgangene mellem Mozart og Nyman er flydende, så koncerten bliver en helt særlig lytteoplevelse.

Koncerten er optaget på Det Kongelige Bibliotek.
Medvirkende: Sebastian Knauer, klaver
Koncerten er fra serien Pianister i Diamanten. Både koncertserien og videooptagelsen er støttet af Beckett FondenMaterialer

Arrangeret af Skanderborg Kommunes Biblioteker i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek
Donér din stemme og modtag et gavekort på 400 kr

Donér din stemme og modtag et gavekort på 400 kr

I et nyt projekt søger Alexandra Instituttet forskningsdeltagere fra Skanderborg, der vil donere deres stemme i form af stemmeoptagelse.
Fri entré
I et nyt projekt søger Alexandra Instituttet forskningsdeltagere fra Skanderborg, der vil donere deres stemme i form af stemmeoptagelse.

Din optagelse bliver en del af et dansk taledatasæt, der vil indeholde optagelser af mere end 2.000 personers dialekter og accenter fra hele Danmark. Dermed bidrager du til udviklingen af dansk taleteknologi, så computere og kunstig intelligens bedre kan forstå dansk tale og svare på en fornuftig måde i en dansk sammenhæng. Datasættet vil blive frit tilgængeligt for alle, så udviklere, virksomheder og offentlige institutioner kan drage nytte af dem.

Hvad skal du gøre?
Optagelserne foregår på Skanderborg Bibliotek, Parkvej 10b, 8660 Skanderborg, d. 12. og 13. juni kl. 9-17. Og der er brug for folk, der vil bruge 2,5 timer på at læse tekster op og deltage i samtaler med andre borgere. Begge dele vil være instrueret af personale fra Alexandra Instituttet.

Hvis du ønsker at deltage, eller kender du mulige interesserede, skal I tilmelde jer via dette link: https://forms.office.com/e/kJ7X4xekUD.
Læs mere

24. september 2024

Fælleslæsning

Fælleslæsning

Vil du være med i et hyggeligt læsefællesskab?
Gratis billetter
Køb/bestil billet
Vil du være med i et hyggeligt læsefællesskab?

På Ry Bibliotek kan du være med til fælleslæsning, når vi fem tirsdage mødes i en lille gruppe om en anderledes læseoplevelse.
Til fælleslæsning er der ingen forberedelse fra gang til gang. Kom som du er, så sørger vi for teksterne, kaffe på kanden og lidt sødt. Læseguide Emily Aaskov læser højt, og undervejs holder vi pauser og snakker om det, vi læser. Vi deler forundring, tanker og følelser, der umiddelbart dukker op, når vi læser sammen. Vi vil sidde et uforstyrret sted, og alle er velkomne.

Gratis, men tilmelding nødvendig.

Der er begrænset antal pladser i gruppen. Bemærk: Din tilmelding gælder for alle 5 gange.

Sidste frist for tilmelding er 23. september.

Datoerne er som følger:
24. september
8. oktober
22. oktober
5. november
19. november

Alle gange mødes vi i Foredragssalen på Ry Biblioteket kl. 9.00-10.30.

18. oktober 2024

Nomer-workshop med Jan Kjær

Nomer-workshop med Jan Kjær

Er du fan af Nomerne?
Nomer-Workshop 50 kr
Køb/bestil billet
Er du fan af Nomerne?

Så kom til nomer-workshop med Jan Kjær. Workshoppen er en blanding af aktiviteter, undervisning og underholdning. Vi starter med en Nomer-quiz, så alle lærer Nomerne bedre at kende. Derefter er der farvelægning og tegning, hvor børnene bl.a. kan lære at tegne deres helt egen en nom. Undervejs fortæller Jan om de nye Nomerprojekter, han er i gang med, og viser nogle af alle de gratismaterialer, man kan hente på nomernes hjemmeside.

For børn i alderen 6 - 9 år.

Der er kun 25 pladser pr. workshop.

22. oktober 2024

GirlTalk

GirlTalk

Foredrag om de unge pigers univers.
Foredrag om de unge pigers univers.

Hvad sker der i hovedet på en teenagepige?
Hvordan skal vi forstå deres verden?
Hvornår skal de lære at klare den selv, og hvornår skal vi voksne træde til?
Hvordan hjælper vi dem bedst?

Dette er nogle af de spørgsmål, som GirlTalk til dette foredrag vil tage fat i.

Alle muligheder står tilsyneladende åbne for de unge i dag, men paradoksalt nok medfører dette ofte en frygt for at mislykkes. Mindreværdsfølelser, præstationsangst og presset fra sociale medier kan tynge, og tilsvarende psykiske symptomer tegner en hverdag for piger, som er faret vild på vejen mod voksenlivet. Det kan være svært at regne ud, hvordan man hjælper bedst, og hvordan man skal grive de svære samtaler an med den unge pige.

Kom til en indsigtfuld eftermiddag, hvor vi kommer helt tæt på de unge pigers virkelighed, og får brugbare råd til de situationer, hvor man kan føle sig magtesløs og mangle redskaber.

Foredraget afholdes af en fagperson fra GirlTalk med flere års erfaring i unges mentale trivsel.

Så hvad end du tager en medforælder eller din datter med, så er du sikret at være godt hjulpet på vej og at blive klogere på de unge piger - og måske dig selv.

Prisen inkluderer en sandwich + drikkevarer.

30. november 2024

Hvem har stjålet nissekraften?

Hvem har stjålet nissekraften?

Juleteater for børn på Galten Bibliotek.
Juleteater for børn på Galten Bibliotek.

Nissen med det mærkelige navn, som de andre nisser griner af, mister det allervigtigste og pludselig er julens trylleri borte. Hvem har dog gjort sig til tyv af noget så betydningsfuldt? Og hvorfor? Svarene på de spørgsmål skal ikke gives her. Dem giver forestillingen i en vidunderlig fortælling om jul, venskab og kærlighed. Pakket ind i poetisk julegavepapir med små overraskelser, (næsten) ægte magi og en lille smule uhygge i børnehøjde. Og mon ikke det endnu engang lykkes at redde juleglæden? Regn trygt med, at julens magi breder sig til både børn og voksne blandt publikum.

Det århusianske børneteater HonningBanden der præsenterer en følsom, spændende, sjov og varm juleforestilling for publikum i alderen 3-9 år og deres voksne. Med plads til publikums indfald før, under og efter forestillingen.

Manuskriptet er skrevet af den århusianske børneteatermager Poul Lokjær.
I hovedrollerne ses Asger Rasmussen og Maja Muhlack.

Arrangementet foregår i biblioteket og varer ca. 35 minutter + sanglege i ca. 20 minutter

Alle skal have en billet, både børn og voksne.