Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Jørgensgård Skov, P-plads på Jørgensgård Skovvej, Aabenraa

Jørgensgård Skov, P-plads på Jørgensgård Skovvej, Aabenraa

Jørgensgård Skovvej
6200 Aabenraa

P-plads hvor Jørgensgård Skovvej løber sammen med Østvejen



Viser 2 events fra/efter 7. jun. 2024

Sanketur Aabenraa

Lørdag den 29. juni 2024, 09:00-11:00.
Pris: Entré: 300 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jørgensgård Skov, P-plads på Jørgensgård Skovvej, Aabenraa Jørgensgård Skovvej, Aabenraa
Klar til at finde vild mad i naturen? Så er denne tur for dig! Kom med på en oplevelse i naturen i Sønderjylland! På denne tur vil vi gennemgå forskellige biotoper som hegnet, skovbrynet og stranden, en unik kombination af planter, blomster og træer vil blive gennemgået i både kendetegn, smag, tekstur og brugen i vild mad.

På en 2 timers guidet sanketur sørger for, at du selv får al den viden du har brug for, for selv at kunne sanke vild mad.

Underviser og professionel sanker Nina guider dig sikkert gennem naturens vilde spisekammer hvor fokus er på planternes gastronomiske evner. Med flere års erfaring og mere end 400 afholdte sanketure er du i trygge hænder og garanteret en unik og sanselig oplevelse i naturen.

Hver spiselig blomst, blad, urt, skud, bær eller svamp vil blive gennemgået med fokus på smag og hvordan du bruger det i madlavning.

Kun adgang til tur med købt billet fra sanketure.dk

Vi ser frem til at dele naturens vilde mad med dig!
Luk

Pluk svampe i skoven og nyd dem

Lørdag den 28. september 2024, 10:00 - 13:00.
Pris: Entré: 50 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jørgensgård Skov, P-plads på Jørgensgård Skovvej, Aabenraa Jørgensgård Skovvej, Aabenraa
Kom med på en dejlig efterårstur i skoven og find svampe under kyndig vejledning. Er du usikker på, om du kan spise de svampe du finder i skoven? Der er masser af helt ufarlige og meget lækre svampe, og kantarel og karl johan kender de fleste af os nok, men hvad med alle de andre der står og ser fristende ud? Er de mon giftige eller ikke så sunde hvis du spiser mange af dem?

I Haveselskabet Aabenraa har vi allieret os med to svampeeksperter, Birgitte og Birger Marcussen fra Synnejyske Svampe under Foreningen til Svampekundskabens Fremme, og de guider os på turen i Jørgensgård skov. Du får først en introduktion, så samler vi, og derefter får du vurderet og sat navn på alle de svampe du har plukket, lige til kurven er tom. Så har du fået et godt indblik i svamenes spændende verden og kan roligt gå hjem og tilberede udbyttet.

Om det bliver stort eller lille udbytte, ved vi ikke på forhånd. Svampene er lunefulde og titter kun frem i skovbunden, hvis vejret har været svampevenligt med regn, men skulle der kun være få svampe, er en frisk tur i efterårsskoven altid en god oplevelse.

Tag en lille kniv og en kurv med til svampene og vær praktisk påklædt med solidt fodtøj. Tag gerne kaffe eller anden drikkelse med. Haveselskabet giver lidt til ganen.

Deltagerantallet er begrænset til 30 for at sikre at alle kan få vurderet deres fund.

Se mødested på skitsen.

Tilmelding til Ingrid Clausen, ingrid.clausen@youmail.dk, mobil 29850082 senest den 26.9
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.