Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Køge Bibliotek

Køge Bibliotek

Kirkestræde 18
4600 Køge
Tlf: 56 67 28 00
Hjemmeside
Åbent: Man-fre kl. 10-18. Lør 10-14



Viser 15 events fra/efter 15. maj 2024

Pris: Entré: 80 (halv pris for unge under 25 år)
Teaterbygningen - Køges Kulturhus Bag Haverne 1, Køge Køge Bibliotek
Opdag musikikonet Prince gennem lyd, video og billeder præsenteret med ægte begejstring og personlige anekdoter. Kenneth Renneberg, en dedikeret Prince-entusiast og ekspert, tager dig igennem den musikalske eners bemærkelsesværdige liv.

Hør om hans musikalske opvækst og om, hvordan det var at være en sort kunstner i den hvideste stat i USA. Få indblik i, hvordan Prince lærte at producere musik og hør om hans helt unikke optageteknik. Oplev også Paisley Park, Princes studiekompleks i Minnesota, som var hans kreative tilholdssted.

Kenneth Renneberg

Renneberg faldt for Prince i 1983 og har siden set ham live hele 43 gange. Han har været aktiv i forskellige Prince-fællesskaber siden 1986 og har arrangeret ture til udenlandske Prince-koncerter.

Han er desuden forfatter til bogen The (Almost) Ultimate Pilgrimage 2 Prince's MPLS and Chanhassen - The Life of Prince and the Places 2 C.

MikroFonen - ord om musik

Præsenteres af MikroFonen; et samarbejde mellem Køge Musikskole, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne. MikroFonens arrangementer er støttet af Køge Kommunes Kulturpulje
Luk

Dragen Børneteater: Den glade Løve

Onsdag den 22. maj 2024, kl. 09.30 & 10.30.
Pris: Entré: 65 kr
Teaterbygningen - Køges Kulturhus Bag Haverne 1, Køge Køge Bibliotek
Charmerende dukketeater med en varm og tryg fortælling om venskab og om at komme ud i den store verden første gang. Dukketeaterforestilling om den glade løve, som er elsket af alle i byen - når den sidder fint i sit bur. Men da den en dag slipper ud, forvandler alle løvens venner sig til skræmte mennesker, der ikke tør være i nærheden af den. Undtagen den lille dreng, der gerne følges med sin gamle ven.

Forestillingen bygger på den elskede billedbog Den glade Løve af Louise Fatio og Roger Duvoisin fra 1954.

Forestilling for de 2-5-årige. med Teater Håndholdt .

Husk at købe billetter til både børn og voksne.

Dragen - teater for børn i Køge

Dragen Børneteater er et samarbejde mellem Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne

En stor tak til Køge Kommunes Kulturpulje
Luk

Traveture og Tænkepauser - Døden

Torsdag den 30. maj 2024, kl. 09.30-11.30.
Pris: Fri entré
Køge Bibliotek Kirkestræde 18, Køge
Vi læser, vi går, vi taler sammen. Denne gang ud fra Tænkepause-bogen "Døden". Tænkepauser er en række korte bøger fra Aarhus Universitetsforlag, hvor danske forskere formidler videnskabelige emner, så alle kan være med.

Hver vandretur har en af bøgerne som tema - denne gang Døden af retsmediciner Asser Hedegård Thomsen.

Bogen Døden

Undergangen indhenter os alle, men på forskellige måder. Dem undersøger retsmedicineren i cellernes forfald og kroppens endegyldige forandring efter et stik, et skud eller blot et suk. Han jagter beviser i hud og hår, så fælden kan klappe om forbrydere, og efterladte kan få vished om de sidste minutter.

Tag med bibliotekar Kim Jesper Josefsen på en tankevækkende travetur.

Det praktiske

Vi gennemfører, uanset om vejret skulle spille os et puds, så klæd dig på efter vejrudsigten. Vi går ca. 4 km og er tilbage ved biblioteket efter ca. 2 timer.

Læs bogen

Lån bogen på biblioteket eller via e-reolen som e-bog eller lydbog
Luk

Fredagsbar

Fredag den 31. maj 2024, kl. 16-19.
Pris: Fri entré
Køge Bibliotek Kirkestræde 18, Køge
Der er livemusik, Dj's og sommerdrinks på KØS' forplads, når KøgeBibliotekerne, KØS Museum for kunst i det offentlige rum og Tapperiet holder fredagsbar. Sving forbi museets forplads, nyd en drink i solen, og vær med til at fejre, at det er fredag- og at kultur er noget, vi deler med hinanden.

Kl. 16:00 - Tim Andresen (DJ-set)

Musiker, producer og DJ, med mere end 250 produktioner bag sig på nogle af verdens førende pladeselskaber indenfor elektronisk musik. Han har remixet for kendte og mindre kendte artister lige fra Fatboy Slim til danske Infernal. Tim står også bag de to pladeselskaber 'What Happens' og 'Savoir Faire Musique', og er ansvarlig for Danmarks længst kørende månedlige klubaften 'What Happens' på Culture Box i København. Med en international karriere, der har bragt ham rundt til alle verdenshjørner, har Tim Andresen for længst etableret sit navn som en af landets førende DJs.

Kl. 17:45 - Ida Lilja (Live: Vokalbåret elektronisk popmusik)

Sanger, sangskriver og producer, der serverer overraskende, gedigne ørehængere, der er alt andet end bange af sig! Et resultat af sammensmeltningen mellem et ærligt, menneskeligt tekstunivers og vokalbåret elektronisk popmusik, der med sin punkede intensitet nægter at stå stille.
Der er noget på hjerte og noget spil, når Ida Lilja inviterer til at spejle sig og finde styrke i vores sårbarhed.

Det vi andre ellers går og gemmer på, bringes frem i lyset og på den måde består sangene som kamp-knytnæve for mentalt helbred.

Kl. 18:15 - Lauge Heebøll (DJ-set)

Tidligere drivkraft i indie-rockbandet Silque, gør sig nu bemærket på den danske musikscene som en spændende ny elektronisk soloartist. Til Fredagsbaren på KØS leverer han et DJ-sæt, der smelter downtempo og electronic ambient sammen i en blanding mellem egne og andres produktioner. Lauge's musikalske nysgerrighed manifesterer sig i markante tværæstetiske samarbejder, senest gennem projektet Ripe Body i samarbejde med danseren Ruth Rebekka Hansen, som kan opleves på dette års Roskilde Festival. Lauge Heebøll har udgivet tre singler og udgiver senere på året sit debutalbum.

Drinks og snacks

KØS Café serverer friske drinks under hele arrangementet, og det vil også være muligt at købe CLIMAVORE-snacks.

Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. I tilfælde af regn rykker vi indendørs.

Vi glæder os til at se jer til en festlig og hyggelig stund på KØS forplads!
Luk

Malerier af Ruth Pedersen

Lørdag den 1. til lørdag den 29. juni 2024, kl. 12.
Pris: Fri entré
Køge Bibliotek Kirkestræde 18, Køge
Oplev Ruth Pedersens eventyrlige malerier. Når den lokale kunstner begynder på et maleri, ved hun ikke altid, hvad det ender med.

" Det er altid spændende at se, hvad det udvikler sig til, når jeg maler. Jeg elsker at male, det er nok det sprog, hvor jeg udtrykker mig bedst.
Farverne gør mig glad, der må gerne være noget power på, " fortæller Ruth Pedersen.

Hun finder sin inspiration mange forskellige steder: Fra hvad der sker omkring hende og ude i verden, i naturen samt oplevelser, der sætter sig fast i sindet - herunder drømme.

Udstillingen er åben både i den selvbetjente og den betjente tid
Luk

Læsehjørnet - Bogklub for børn

Tirsdag den 4. juni 2024, kl. 15.30-16.30.
Pris: Fri entré
Køge Bibliotek Kirkestræde 18, Køge
Vi har det sjovt og hyggeligt, mens vi snakker om bøger og fortæller røverhistorier. Læseklub for børn i 4. 6. klasse. Du er selv med til at vælge, hvilke bøger du vil læse, eller vi skal læse sammen.

Vi skal også prøve VR-briller, 3D print, quizze og lave konkurrencer.
Du kommer også bare med forslag til aktiviteter for dig og dine nye læsevenner.

Tilmeld dig:

Skriv eller ring til Britta på 2127 4683, eller kom forbi børnebiblioteket.

Du behøver ikke være med fra starten, men kan sagtens melde dig til undervejs
Luk

Mangfoldighedsfest på Køge Torv

Fredag den 14. juni 2024, kl. 15.30.
Pris: Fri entré
Køge Torv Torvet, Køge Køge Bibliotek
Vi fejrer Køges mange farver med musik, mad, prisuddeling, sjov for børn og meget mere. Glæd jer til live musik, lækker mad og aktiviteter for børn og voksne.

Det bliver en farverig og festlig fredag med afghansk kunst, korsang, madboder fra forskellige lande, hennamaling, kædedans og uddeling af årets integrationspris.

Arrangeret af Integrationsråd Køge, Den Boligsociale Helhedsplan og KøgeBibliotekerne med støtte fra Køge Kommune
Luk

Trådkunst af Hans-Henning Hansen

Mandag den 1. til onsdag den 31. juli 2024, kl. 12.
Pris: Fri entré
Køge Bibliotek Kirkestræde 18, Køge
Billeder lavet med søm og tråd af den lokale kunstner Hans-Henning Hansen, som gennem mange år har udforsket den spændende tråd-teknik på kreativ vis. Hans-Henning Hansen vil vise, at billeder med søm og tråd kan bringes til et niveau, som man normalt ikke ser. Desuden håber han, at han med udstillingen kan inspirere andre.

Om kunstneren

I 1978 fik Hans-Henning en bog om billeder med søm og tråd, og så gik han ellers i gang. For ca. 20 år siden begyndte han at lave billederne på pc'en.
Han har svendebrev som tømrer og en bacheloruddannelse som bygningskonstruktør. Som kunstner er han autodidakt.

Udstillingen er åben både i den selvbetjente og den betjente tid
Luk

Mød Mira - lav din egen tegneserie

Torsdag den 1. august 2024, kl. 14-16.
Pris: Fri entré
Køge Bibliotek Kirkestræde 18, Køge
Kender du Mira? Nu kan du møde Rasmus og Sabine, som har lavet tegneserien. Rasmus Bregnhøi og Sabine Lemire fortæller og tegner om at lave tegneserier.
De vil tale om tankerne bag bogserien Mira og om hvor sjovt, svært og spændende det, er at skrive og tegne.

Bagefter skal I lave jeres egen tegneserie. Her kan alt ske - det er dig, der bestemmer.

Bøgerne om Mira handler om venskaber, familier med irriterende søskende og pinlige forældre, om at blive større, men også lidt om kærlighed.

For børn fra 9 år.

Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi. Foto: Simon Klein-Knudsen
Luk

Malerier af Peer Frank Pedersen

Torsdag den 1. til fredag den 30. august 2024, kl. 12.
Pris: Fri entré
Køge Bibliotek Kirkestræde 18, Køge
Oplev den lokale kunstners farverige naturalistiske oliemalerier med motiver fra hverdagen. Peer Frank Pedersen er selvlært naturalist og maler med olie på lærred. Han maler helst motiver, der ikke er malet før: Noget der ofte overses, men som han finder malerisk.
Inspirationen kommer fra de nære omgivelser.

" I mine øjne kan både vandpytter, nedfaldsæbler og affald virke malerisk i form og farver ."

Om kunstneren

Peer Frank Pedersen har boet hele sit liv i Køge. Han er uddannet maskinarbejder, for længst pensioneret samt a utodidakt kunstner. Han er gift og har tre voksne sønner.

Udstillingen er åben i både den betjente og den selvbetjente åbningstid
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.