Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Tårnby Hovedbibliotek

Tårnby Hovedbibliotek

Kamillevej 10
2770 Kastrup
Tlf: 32 46 05 00
Hjemmeside



Viser 72 events fra/efter 9. jun. 2024

Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Cellisten og sangerinden Lea Havelund skaber et strålende poetisk univers, hvor hendes stemme forenes varmt med celloen. Sammen med trioen Møllehøj/Andersson/Fryland fortolker Lea Havelund klassikere fra den amerikanske sangbog. Hendes uddannelse i klassisk musik, musikalske intuition og øre for al slags musik gør hende i stand til at komponere og arrangere originale værker. Resultatet er en lyd, du aldrig har hørt før.

Per Møllehøj, Richard Andersson og Andreas Fryland kan efterhånden betegnes som Jazz på Scenens husorkester. De har bl.a. udgjort det solide fundament under gæstesolister som Sasha Masakowski, Birgitte Soojin, Thomas Fryland og Signe Juhl. Både som trio og hver for sig er de eftertragtede skikkelser på den danske jazzscene.

Line up:

Lea Havelund - Vokal og cello

Per Møllehøj - Guitar

Richard Andersson - Bas

Andreas Fryland - Trommer

Koncerten finder sted på den udendørs scene foran Tårnby Hovedbibliotek. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indenfor i biblioteket. Husk gratis billet
Luk
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Evighedsblomster holder godt, selv i de varme sommerdage. Kom på biblioteket og lav din helt egen evighedsblomst. Vi sørger for, at der er alle de materialer til rådighed, som du skal bruge, for at lave din helt egen evighedsblomst.
Vi har blomster-skabeloner i forskellige sværhedsgrader, og der vil være en børnebibliotekar klar til at hjælpe og instruere.
Workshoppen er for børn i alderen fra 4-12 år. Vi anbefaler, at børn under 8 år er i følge med en voksen.

Varighed: 1,5 time. Målgruppe 4-12 år. Hvert barn må medbringe én voksen. Vi opfordrer både børn og voksne til at tilmelde sig, så vi har nok materialer. Men du kan også møde op på workshoppen uden billet.
Luk
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Nærvær, mod og kreativitet er ord, der karakteriserer både norske Sissel Vera Pettersen (vokal og saxofon) og Anne Efternøler (trompet). Sammen med Simon Toldam (piano), Knut Finsrud (trommer) og Richard Andersson (bas) støver de nænsomt af i jazzens dagligstue.

De undersøger om lænestolen kunne stå lidt længere til højre, de banker gulvtæpperne, giver kluntede klenodier fra kommodeskuffen nyt liv, og tjekker om sofabordet trænger til en kærlig hånd.

Koncerten bliver altså et lydtæppe af genkendelige strukturer og gode melodier, tilsat små spøjse sidespring og abstrakte afstikkere.

Line-up:

Sissel Vera Pettersen (NO) - Vokal og saxofon

Anne Efternøler (DK) - Trompet

Simon Toldam (DK) - Piano

Knut Finsrud (NO) - Trommer

Richard Andersson (DK) - Bas

Koncerten finder sted i Rotunden på Hovedbiblioteket. Husk gratis billet
Luk

Åbent tegne- og maleværksted

Onsdag den 10. juli 2024, kl. 10-13.
Pris: Fri entré
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Tegner du eller maler du akvarel, olie eller acryl? Så har du mulighed for at trylle med din blyant eller pensel i selskab med andre. I maleværkstedet er du velkommen, uanset om du er nybegynder eller godt i gang med at tegne eller male. Her er plads til alle og mulighed for at få inspiration og dele sin hobby med andre.

Medbring selv papir, farve og pensler, og biblioteket sørger for bøger med inspiration.

Fri adgang - uden billetter
Luk
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Der bliver skruet helt op for energien og kreativiteten, når Rudi Mahall's Almost Danish Quartet rammer de danske jazzfestivaler denne sommer. Rudi Mahall er en legendarisk basklarinettist fra Berlin, hvor han siden 1990'erne har været kendt for sin humoristiske stil på scenen. Med sin originale tilgang tager han sin unikke stil med sig overalt i sit musikalske virke. Han har blandt andet engang indspillet alle Thelonious Monks kompositioner, hvilket resulterede i næsten 240 minutters musik.

Rudi Mahall er en fremtrædende figur på den europæiske freejazz-scene, men denne gang har han kastet sig over standards sammen med sin næsten-danske kvartet.

Line-up:

Rudi Mahall (DE) - Basklarinet

Artur Tuznik (PL) - Piano

Richard Andersson (DK) - Bas

Kasper Tom (DK) - Trommer

Koncerten finder sted på den udendørs scene foran Tårnby Hovedbibliotek. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indenfor i biblioteket. Husk gratis billet
Luk
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Den fantastiske amerikanske saxofonist gæster Copenhagen Jazz festival 2024 med moderne jazz fra øverste hylde. Joel Frahm tilhører eliten af yngre amerikanske tenorsaxofonister. Han har spillet med musikere som Betty Carter, Kenny Barron, Freddy Cole, Dianne Schuur, Kurt Elling, Jane Monheit, Bill Charlap, Brad Mehldau. Han regnes for en af de fremmeste saxofonister af sin generation.

Frahm teamer op med den alsidige og virtuose Carl Winther og hans trio bestående af bassist Richard Andersson og den internationalt anerkendte trommeslager Anders Mogensen.

Line up:

Joel Frahm (US) - Tenorsaxophone

Carl Winther (DK) - Piano

Richard Andersson (DK) - Bas

Anders Mogensen (DK) - Trommer

Koncerten finder sted på den udendørs scene foran Tårnby Hovedbibliotek. I tilfælde af dårligt vejr rykker vi indenfor i biblioteket. Husk gratis billet
Luk

Sommersang under sejlet

Mandag den 15. til mandag den 29. juli 2024, 3 mødegange kl. 16-17.15.
Pris: Entré: 100 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Arrangør: AOF Amager
Tårnby Bibliotek og AOF Amager inviterer til sommersang foran scenen ved hovedbiblioteket 3 mandage i juli. Ved klaveret sidder Marianne Kragh, kendt fra bibliotekets sangeftermiddage. Vi synger sammen en times tid. Der vil være en kort pause undervejs til at klare stemmen med vand og måske få en snak med naboen.

Biblioteket stiller sangbøger til rådighed. I tilfælde af meget dårligt vejr rykkes arrangementet indenfor

Underviser: Marianne Kragh
Hold: 8724107372
Luk

Sommerworkshop: Sommerfugletryk på tøj

Tirsdag den 16. juli 2024, kl. 13.
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Tag din kedelige (og måske plettede) t-shirt, et hovedpudebetræk eller en mulepose med på biblioteket og lav smukke sommerfugle med tekstilmaling. Vi sørger for tekstilmaling og udstyr. Du skal selv tage det tøj med, som du gerne vil male på. Malingen virker bedst på lyse bomuldstekstiler som hvid, lysegrå eller lyserød. Sommerfuglene bliver lavet med en svamp som vi binder og dypper i maling. Det mest bæredygtige tøj er det vi genbruger og upcycler, når vi får en plet. Pludselig får tøjet nyt liv, og vi bliver gladere for det, fordi vi har brugt tid på det. Vi har forklæder, men tag gerne tøj på, der kan tåle en klat maling.

Varighed: 1,5 time. Målgruppe 3-12 år. Hvert barn må medbringe én voksen. Vi anbefaler at den voksne hjælper børn under 6 år. Vi opfordrer både børn og voksne til at tilmelde sig, så vi har nok materialer. Men du kan også møde op på workshoppen uden billet.
Luk
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Vestamager bibliotek Ugandavej 111, Kastrup Tårnby Hovedbibliotek
Hvad hedder dit fantasy-væsen? Hvilke kræfter har det? Måske kan det tale 20 sprog, flyve eller blive usynlig? Når vi læser bøger, skal vi bruge vores fantasi, for at få billeder inde i hovedet af det, som vi læser. Hvis vi kan det, så bliver det meget sjovere at læse.
På workshoppen hjælper vi dig med at finde frem til et farligt, forunderligt, fantastisk fantasy-væsen.
Hver deltager får et kort, der skal udfyldes med tanker om, hvordan væsnet skal være. Bagefter formes væsnerne i silk clay og andre gode materialer.
Man kan vælge at tage sit fantasy-væsen med hjem efter workshoppen, eller man lade det indgå som en del af en udstilling på biblioteket og hente det senere.

Varighed: 1,5 time. Målgruppe 3-12 år. Hvert barn må medbringe én voksen. Vi anbefaler at den voksne hjælper børn under 6 år. Vi opfordrer både børn og voksne til at tilmelde sig, så vi har nok materialer. Men du kan også møde op på workshoppen uden billet.
Luk

Sommerworkshop: Send et sommerpostkort

Onsdag den 24. juli 2024, kl. 13.
Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10, Kastrup
Send et sommerpostkort til én du savner og holder af i sommerferien. Lav dit egen sommerpostkort og send en sommerhilsen til en du holder af. Vi indkøber frimærker med børnebogsklassikere. Du kan fx vælge et frimærke med Snøvsen, Sallys far, Nomerne eller elefanten Carl.

Workshoppen er for børn i alderen 4-12 år. Vi anbefaler, at børn under 8 år er i følge med en voksen.

Varighed: 1,5 time. Målgruppe 4-12 år. Hvert barn må medbringe én voksen. Vi opfordrer både børn og voksne til at tilmelde sig, så vi har nok materialer. Men du kan også møde op på workshoppen uden billet.
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.