I samarbejde med www.kultunaut.dk
  • Filtrer
  • Søg

    Genre

Introkursus i kajak
Idræt & Motion

Introkursus i kajak

Husodde, kl. 18:00.

22. Maj kl. 18:00
Dato: Onsdag den 22. maj 2024, kl. 18:00. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Arrangør: Destination Kystlandet Sted: Husodde

Vil du prøve kajakroning? Så er et introkursus i kajak noget for dig! Sjov i kajak gir dig mulighed at prøve kajakroning på sjov og tryg måde.

Et introkursus i kajak gir dig mulighed at prøve kajakroning på sjov og tryg måde.
Vores certificerede instruktør guider dig sikkert i kajakken, så du med ro i maven kan ro rundt på søerne. Dette er en rigtig god intro, hvis du overvejer at begynde at ro kajak. Her får du helt grundlæggende færdigheder, når vi for sjov tumler i kajakkerne med familie eller venner. Den gode oplevelse står i centrumet for aktiviteten.

Kurset starter med en kort introduktion på land, hvorefter vi hurtigt tager ud på vandet. På vandet får vi styr på den basale teknik, leger i kajakkerne og udfordrer balancen på vandet.

Hvad er de fede ved at ro kajak?
At ro i kajak giver en god mulighed for at nyde naturen på en anden måde end den man gør på land. Det er en stor glæde at glide lydløst gennem vandet og komme tæt på fugle og dyr i den urørte natur man ellers ikke kommer til fra land.

Vi arbejder i små hold
Hos Outdoor Connection er der højst 8 deltagere på hvert kursushold. Det betyder, at der er overskud til alle og til et personligt kursusforløb, hvor du bliver set af instruktøren og hvor der bliver taget hensyn til dig.

Aftenens programmet vil blive tilpasset til deltagernes ønsker og færdigheder.

Vores højeste prioritet er, at du få et trygt kursusforløb og en god oplevelse, hvor der er plads til sjov og hygge, uden at gå på kompromis med det faglige indhold.

Læs mere om sjov i kajak

Program:
Turen starter med en kort introduktion på land, hvorefter vi hurtigt tager ud på vandet. Vi sejler sydpå ad Ry Møllesø, og på vejen får vi styr på den basale teknik, leger i kajakkerne og udfordrer balancen på vandet.
Afhængigt af deltagernes ønsker og færdigheder vil vi komme igennem følgende elementer:
Sikkerhedsmæssige overvejelser før og under kajaksejlads
Fortrolighed med kajakken og introduktion til basale ro-teknikker
Manøvrering med forskellige styretag
Exit ved kæntring samt makkerredning

Beklædning: Der udleveres våddragter. Du skal dog have badesko og badetøj på. Medbring hue og uldent undertøj, hvis du er meget kuldskær.

Medbring:
Vanddunk
Badetøj
Håndklæde
En hat eller solbriller hvis solen skinner.
Vil du have noget med på vandet (telefon, snack mm.), skal du sørge for, at det er pakket vandtæt.
Tag gerne våddragt med, hvis du har din egen.
Prisen er per kajak og inkluderer redningsvest, våddragt, pagaj og ift Covid-19 sørger vi for efterfølgende rengøring af udstyr.
Der er maksimalt plads til 8 deltagere.
OBS: Er der under 4 deltagere tilmeldte 24 timer før start, aflyses aktiviteten, og du får besked via mail. Du kan få pengene tilbage eller få flyttet din billet til ny dato.

Deltgerforudsætning:
Erfaring med kajak er IKKE nødvendigt.
Børn kan deltage fra 12 år, men børn mellem 12-15 år skal være i følgeskab med en voksen.
Alle under 18 år skal medbringe en skriftlig tilladelse fra en forældre/værge, med mindre disse selv deltager

En skate-dag for alle!
Idræt & Motion

En skate-dag for alle!

Kulturstationen, 10:00-15:00.

26. Maj 10:00-15:00
Dato: Søndag den 26. maj 2024, 10:00-15:00. Pris: Ukendt Sted: Kulturstationen

Vi samles foran det gamle rådhus, klar til en dag fyldt med sjov og skate. Alle er velkomne, uanset niveau eller erfaring og bare rolig vi har skateboard og hjelme i kan låne. For alle.

Vi starter med en workshop, hvor vi deler tips og tricks og hjælper hinanden med at komme godt afsted på boardet. Efter første del af workshoppen skater vi i fællesskab op til kulturstationen, hvor vi fortsætter vores dag med endnu mere skate.

Vi afslutter dagen med at samles og nyde en velfortjent sodavand.
Dagen er fra kl. 10.00 - 15.00

Havkajakkursus for begyndere over 4 gange (IPP2)
Idræt & Motion

Havkajakkursus for begyndere over 4 gange (IPP2)

Husodde, kl. 09:00.

25. Maj kl. 09:00
Dato: Lørdag den 25. maj til søndag den 2. juni 2024, kl. 09:00. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Arrangør: Destination Kystlandet Sted: Husodde

På kajakkursus for begyndere lærer du de grundlæggende padle- og styretekniker, der får dig og din kajak mere effektivt af sted på turen. Efter dette kursus er du klædt på til at bruge en kajak på en sikker og tryg måde.

Kajakkursus for begyndere i Horsens.

Hvad lærer du på kajakkursus for begyndere?

På kajakkursus for begyndere lærer du de grundlæggende padle- og styretekniker, der får dig og din kajak mere effektivt af sted på turen. Efter dette kursus er du klædt på til at bruge en kajak på en sikker og tryg måde i kystnære områder i sommerhalvåret. Du lærer de vigtigste styretag og hvordan du ror kajakken på en skånsom og ergonomisk vis. På kurset går vi igennem blandt andet fremadroning, baglænsroning, fejetag, støttetag, makkerredning og selvredning.

Se mere om IPP2-pensum på Dansk Kano og Kajakforbunds hjemmeside.

Hvad er det fede ved at ro kajak?

At ro i kajak giver en god mulighed for at nyde naturen på en anden måde end den man gør på land. Det er en stor glæde at glide lydløst gennem vandet og komme tæt på fugle og dyr i den urørte natur man ellers ikke kommer til fra land.

Hvorfor fordele kurset over fire kursus-gange?

Dette kajakkursus for begyndere går over 4 gange. Der er en del fordele ved at dele kurset op i flere gange. Indlæringen bliver meget bedre, da du ikke få fyldt mere i hovedet end det kan rumme. Både hovedet og kroppen husker fra gang til gang. Selv om du ikke træner i nogle dage, vil kroppen bearbejde det lærte og du vil ro bedre allerede fra starten af næste kursusgang.

Du vil derfor få meget mere ud af kurset på denne måde. Din rutine i kajakken vil også være større end efter et weekendkursus. Desuden er du knap så træt efter en kursusdag.

Vi arbejder i små hold

Hos Outdoor Connection er der højst 8 deltagere på hvert kursushold. Det betyder, at der er overskud til alle og til et personligt kursusforløb, hvor du bliver set af instruktøren og hvor der bliver taget hensyn til dig.

Vores højeste prioritet er, at du få et trygt kursusforløb og en god oplevelse, hvor der er plads til sjov og hygge, uden at gå på kompromis med det faglige indhold.

Se mere om kajakkurset

Aquatræning
Idræt & Motion

Aquatræning

Lindehøj Plejecenter, 11 mødegange kl. 15.05-15.50.

27. Apr 11 mødegange kl. 15.05-15.50
Dato: Tirsdag den 2. april til tirsdag den 11. juni 2024, 11 mødegange kl. 15.05-15.50. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Arrangør: AOF Horsens-Hedensted Aftenskole Sted: Lindehøj Plejecenter

Hold, der henvender sig til alle, som har, eller har haft, problemer med kroppen. Kurset tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

Underviser: Ulla Søndergaard
Hold: 3824104002

Aquatræning (H)
Idræt & Motion

Aquatræning (H)

Lindehøj Plejecenter, 11 mødegange kl. 15.55-16.40.

27. Apr 11 mødegange kl. 15.55-16.40
Dato: Tirsdag den 2. april til tirsdag den 11. juni 2024, 11 mødegange kl. 15.55-16.40. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Arrangør: AOF Horsens-Hedensted Aftenskole Sted: Lindehøj Plejecenter

Et hold, der henvender sig til alle, som har, eller har haft, problemer med kroppens bevægeapparat. Kurset tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Der arbejdes hen imod at øvelserne hjælper kroppen med at blive styrket indenfor dens muligheder.

Holdet er hensyntagende, hvor der er max. 7 deltagere

Underviser: Ulla Søndergaard
Hold: 3824104003

Dagstur i kano eller kajak fra Klostermølle til Ry
Natur

Dagstur i kano eller kajak fra Klostermølle til Ry

Klostermølle, Offentlig Parkeringsplads, kl. 09:00.

1. Maj kl. 09:00
Dato: Onsdag den 1. maj til mandag den 30. september 2024, kl. 09:00. Pris: Ukendt Hjemmeside: Link Sted: Klostermølle, Offentlig Parkeringsplads

Vores nærområde byder på virkelig fin natur, som I har mulighed for at opleve med start fra Klostermølle. Sejlturen byder på smal å og en enkelt sø i alt 11 km smuk natur. En overkommelig rute for de fleste.

Turbeskrivelse

I Klostermølle er der et overbæringssted hvor kanoerne skal køres på en vogn.

For at komme videre ad Gudenåen skal man holde til venstre. Åen er nu blevet lidt bredere, og efter et par kilometer løber Salten Å ud på venstre side. 500 m oppe ad Salten Å ligger Gl. Rye teltplads. Her er overnatningsmulighed.

Det er ikke tilladt at sejle længere end Gl. Rye teltplads, så turen fortsætter tilbage mod Gudenåens hovedløb. Sejl til venstre ved Salten Å's udløb i Gudenåen for at komme mod Gudensø og Ry. Øm Kloster - arkæologisk seværdighed. Undervejs ligger Emborg Bro, hvor der er mulighed for rast, her er der etableret gode faciliteter med madpakkehus og borde/bænke. Hold til højre ved åens udløb i Gudensø - herfra er der ca. 300 m til en flad sandstrand, hvor kanoen kan trækkes op.

En sti fører til Øm Kloster, der blev grundlagt af cisterciensermunke i perioden 1172 - 1257. I de næste 300 år, indtil reformationen i 1536 kom til Danmark, var det et levende kloster, med stor betydning for sin samtid. Men i 1561 blev Øm Kloster revet ned efter kongens befaling.

Arkæologiske fund viser, at nogle af munkene har været læger, samt at klosteret har fungeret som plejehjem. og ikke mindst som hospital. I dag er der i området klosterruin og museum med udstilling af mange spændende fund og klosterhave med eksempler på datidens lægeurter.

Til Ry via Gudensø. Gudensø vrimler med fugle f.eks. lappedykkere, blishøns, fiskehejrer, ænder og den sorte skarv. Langs søbredden vokser mange store rødel, som gerne gror med rødderne i vand. I mange vige ses åkander og vandpileurt - i disse områder samt i rørskovene er sejlads forbudt.

Den sidste del af sejlturen til Ry går gennem Ry Møllesø. Ved indsnævringen hertil passeres Holmens Camping, hvor der er mulighed for overnatning og indkøb. Efter yderligere 1/2 times sejlads ankommer man til Ry.

Ved vejen holdes til venstre, hvor der er toilet, og hvor der i 1998 er etableret gennemsejling under amtsvejen.

Efter passage af amtsvejen fortsættes frem til et lille overbæringssted, inden man fortsætter ud i Lillesø. Herfra drejer man til højre ind til havnen, hvor vi bor inde i bunden af havnen.

Turen købes på hjemmesiden

Rideture for uøvede rytter i skoven
Idræt & Motion

Rideture for uøvede rytter i skoven

Fuglsang Rideture, kl. 09:45.

27. Apr kl. 09:45
Dato: Lørdag den 9. marts til tirsdag den 31. december 2024, kl. 09:45. Pris: Ukendt Sted: Fuglsang Rideture

Rideture for uøvede rytter 1,25 t med 50 min til hest. Rolige islandske heste. Ture alle weekends og skoleferier. Book på rideture.dk.

Lej en hest og træk dit barn en tur i skoven af afmærket rute
Idræt & Motion

Lej en hest og træk dit barn en tur i skoven af afmærket rute

Fuglsang Rideture, kl. 12.00.

27. Apr kl. 12.00
Dato: Lørdag den 9. marts til tirsdag den 31. december 2024, kl. 12.00. Pris: Ukendt Sted: Fuglsang Rideture

Træk dit barn en tur i skoven af afmærket rute, Lej en rolig islandshest en time.

Rideture for øvede rytter i skoven
Idræt & Motion

Rideture for øvede rytter i skoven

Fuglsang Rideture, kl. 14'.00.

27. Apr kl. 14'.00
Dato: Lørdag den 9. marts til tirsdag den 31. december 2024, kl. 14'.00. Pris: Ukendt Sted: Fuglsang Rideture

Rideture for øvede rytter 2 t med 1,5 t til hest. Rolige islandske heste. Ture alle weekends og skoleferier. Book på rideture.dk.

Natur Østbirk
Natur

Natur Østbirk

Natur Østbirk, 09:00-18:00.

10. Maj 09:00-18:00
Dato: Fredag den 10. maj 2024 til torsdag den 31. december 2026, 09:00-18:00. Pris: Ukendt Sted: Natur Østbirk

I Bakkelandet mellem Horsens og Silkeborg ligger dette naturområde som er et oplagt udflugtsmål i det grønne.

Natur Østbirk er et helle i den vestlige del af byen Østbirk. Følg stierne gennem området og rundt om de gamle vandhuller eller træd op i en af naturmagneterne og nyd udsigten udover området. I Natur Østbirk er bedre betingelser for biodiversitet centralt og området danner dermed en god ramme for dyr, mennesker og planter.

Naturmagneter til ophold og udsyn
Natur Østbirk's mest markante kendetegn er de fem smukke naturmagneter som ligger spredt rundt i området. Fra disse er det muligt at nyde udsigten, træne armene, hvile benene eller bare sidde og nyde naturens mange indtryk. Den store runde måneskive fungerer f.eks. glimrende som samlingssted for grupper. Og på en bakketop i området markerer forhøjninger i græsset formen på et jernalderhus. Gemt under VELUX' bygninger, der grænser op til Natur Østbirk, er der nemlig fundet spor af en jernalderlandsby med op til 25 huse. Det er muligt at se forhøjningerne fra det nærliggende udsigtstårn.

Træer og gener fra kaspiske skove
Natur Østbirk ligger i en 30 år gammel skov. Skovrydning og genopgravning af vandhuller har bidraget til at skabe bedre betingelser for biodiversiteten. I området findes også flere forskellige trætyper. Blandt disse er træer med gener fra kaspiske skove. Det forventes, at disse træer bedre kan tilpasse sig klimaforandringerne og måske også kan være mere modstandsdygtige overfor nye sygdomme og skadedyr.

Natur Østbirk i VELUX' baghave
Natur Østbirk er privatejet og fungerer som en baghave til VELUX Gruppens campus i Østbirk. Natur Østbirk er realiseret af Medarbejderfonden ved VKR Gruppen i samarbejde med VELUX i Østbirk.

VELUX har sørget for, at der er fri adgang til området alle ugens dage fra solopgang til solnedgang.

Ved VELUX ligger også VELUX Collection - et besøgscenter som holder åbent på udvalgte dage. Grupper er velkomne til at kontakte VELUX med henblik på et besøg i besøgscentret, hvor man kan se udstillinger om ovenlysvinduernes og virksomhedens historie

Viser 37-46 ud af 46 resultater 1 2 3 4