Ikast-Brande | Herning | Skive | Holstebro | Struer | Lemvig Kommuner

Dato

Genrer

Kommuner


Vælg en eller flere genrer
Søg i udvalgte kommuner

Viser 12 events mellem 22. maj og 20. jun. 2024

5 Jun Historisk

Michael Jarlner: En hel verden går til valg - snart er det din tur

Onsdag den 5. juni 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 30 kr
Struer Bibliotek, Smedegade 1-7, Struer
Kom til grundlovsmøde om verdensdemokratiet i lyset af Europa-Parlamentsvalget med international kommentator ved Politiken Michael Jarlner. Snart skal vi igen til valgurnerne, når der er valg til Europa-Parlamentet. Det er bare et valg blandt rigtig mange rundt om i verden. Faktisk er 2024 et historisk stort valgår.

Nogle kalder det også et Voldemort-valgår: Alt det 'unævnelige' kunne ske... Donald Trump kunne f.eks. komme tilbage, og Vladimir Putin er allerede 'genvalgt'. Og nu kan EP-valget blive en stor sejr for Europas nationalister. Michael Jarlner, international kommentator ved Politiken og hyppig gæst i radio og tv, trækker trådene op: Hvad er det for en verden, der går til valg? Hvad er det for en verdensorden, vi skal forstå? Og hvad er det egentlig, vi skal tage stilling til ved valget til Europa-Parlamentet? Hvilken forskel gør min stemme?

Michael Jarlner er cand.polit og mangeårig international redaktør - nu international kommentator - samt techredaktør og lederskribent ved dagbladet Politiken. Han er medforfatter til en stribe bøger, senest den anmelderroste Overvågning på Arbejdspladsen. Han er fast deltager ved World Economic Forum og blandt få internationalt udvalgte moderatorer.

Billetprisen på 30 kr. dækker for kaffe og noget sødt til ganen.

Arrangementet er støttet af Europa-Kommissionen
Vis kort
14 Jun Historisk

ContainCultureSport

Fredag den 14. juni 2024, 15.00-17.00.
Pris: Fri entré
P-pladsen, Nørregade 7, Herning
Kom forbi Tekstilmuseets kreative station og lav en stofblomst i de helt klassiske OL-farver - og hør samtidig om den helt nye udstilling; We are the Champions, som tager dig tæt på de mindste stjerner og største helte gennem 70 år. We are the champions
Kom tæt på de største stjerner og mindste helte, når udstillingen We are the Champions tager dig med på en 70 år lang fortælling om sport og sportstøj. Om fritid, foreningsliv og storklubber. Og om hvordan sportstøjets udvikling skaber resultater på banen og inspirerer hverdagens tøjmode.
Tekstilindustriens indtog i Midtjylland blev en katalysator for dannelsen af et sprudlende foreningsliv, hvor sport spillede - og stadig spiller, en stor rolle for at skabe fællesskab. I udstillingen kan du opleve sportstøjets historie - og du får også selv pulsen op på cyklen og "hånd"boldbanen!

Den unikke udstilling er åben i Tekstilmuseet, Vestergade 20, Herning.

På Tekstilmuseet kommer du også helt tæt på historien om den midtjyske tekstilindustri - og hvordan boomet i 50'erne for alvor satte gang i området. I Herning Klædefabriks autentiske fabrikshaller kan du opleve udstillingen Made in Midtjylland, komme i arbejde på Børnefabrikken eller se nærmere på de store, gamle maskiner
Vis kort
15 Jun Historisk

Søby Veterantræf

Lørdag den 15. juni 2024, 10:00-17:00.
Pris: Entré: 50 kr (børn under 12 år gratis)
Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Herning
Gratis adgang: 10-14 udstilling af gamle biler. 13.30 Kulturkompagniet i Mindelunden og start af gravemaskine fra 1932. Entre til museum og Festpladsen, hvor Herning Koncertorkester spiller. Salg af kaffe, drikkevarer, grillpølser, kage og lotteri.
Vis kort
22 Maj Historisk

Besøg Nørre Vosborg

Torsdag den 1. februar til tirsdag den 31. december 2024, 10:00- 16:00.
Pris: Entré: 100 kr+ gebyr, under 18 år gratis
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård, Vembvej 35, Vemb
Kom og oplev de smukke herregårdsstuer og bliv klogere på Nørre Vosborgs historie. Du kan altid besøge os - nogle dage med bemanding, andre dage på egen hånd.
Fra den 11. februar 2024 er herregården bemandet hver søndag og der er gratis rundvisning kl. 11.00 når entreen er betalt. Køb billet her på hjemmesiden eller i døren ved ankomst.

Åbningstider uden bemanding:

Vi har åbent uden bemanding fra kl. 09.00 - 22.00 alle dage, såfremt du har bestilt dine billetter online. Du modtager en kode via SMS som bruges ved døren. Der kommer en lille "kliklyd" og så kan dørens åbnes. Den skal have et lille skub. Herefter kan du nyde stuerne.

Rundvisninger i øvrigt

Du kan kontakte os for rundvisninger på mail: info@nrvosborg.dk. Spørg efter priser på guide. Det er også muligt at booke en guide til vandretur rundt om Herregården
Vis kort
22 Maj Historisk

Mysteriet på Herregården

Torsdag den 1. februar til tirsdag den 31. december 2024, kl. 10:00.
Pris: Entré: 100 kr gratis for alle under 18 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård, Vembvej 35, Vemb
Vær med til at opklare mysteriet. Museums Mysteriet er en app, der indeholder et sjovt og lærerigt spil, hvor børn og legesyge voksne skal løse mestertyven Heidenreichs gåder. Skurken Heidenreich, en grisk og udspekuleret excentriker med forkærlighed for uvurderlige kulturskatte, har planlagt at stjæle en værdifuld genstand fra herregården.

Professor Blom er på sporet af ham, men han har brug for hjælp. Børnene kan kun stoppe Heidenreich, hvis de kan løse hans drilske gåder, som fører dem på en spændende tur rundt på herregården. Børnene går samtidig på opdagelse i Nørre Vosborgs spændende historie og naturen i området omkring herregården.

Appen er udviklet i samarbejde med Vemb skole, frivillige m.fl. i regi af projektet 'Det moderne Fællesskab i historiens vingesus'. Projektet ønsker at gentænke det moderne fællesskab for børn, unge, familier og seniorer i og omkring Vemb med Nørre Vosborg som løftestang. Projektet ønsker at indgå, bidrage og samarbejde om de gode ting, der sker lokalt. Projektet er støttet af LAG og Erhvervsstyrelsens Landistriktspulje
Vis kort
22 Maj Historisk

Særudstilling: Draget mod dybet

Torsdag den 8. februar 2024 til fredag den 31. oktober 2025, 10:00 - 17:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 18 år i følge med en voksen
Hjemmeside: Se hjemmeside
Strandingsmuseum St. George og Marinarkæologisk Center, Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, Ulfborg
Besøg Strandingsmuseum St. George på kanten af Vesterhavet og oplev særudstillingen 'Draget mod dybet', der forener moderne kunst med fortællinger om fortidens undervandsarbejde og Danmarks allerførste dykkere. Udstillingen åbner 8. februar 2024. Vi mennesker har altid været dybt fascinerede af havet og draget mod det, der gemmer sig under overfladen.

I en ny ekstraordinær særudstilling forener Strandingsmuseum St. George moderne kunst med fortællinger om fortidens undervandsarbejde og Danmarks allerførste dykkere.

Fire kunstnere bruger lyd, videokunst, interaktive skulpturer, glasprint og grafiske tryk til at fortolke og formidle deres syn på den undersøiske verden og havet. I udstillingen møder vi også nogle af de mange væsener, der lever på skibsvrag på havets bund. Når skibe går ned, skaber de nemlig levesteder for mange arter.

Særudstillingen bliver koblet sammen med en række events i løbet af 2024. Her vil Strandingsmuseum St. George danne rammen om seks 'Eventyrlige aftener', hvor musikere og fortællere vil indhylle børn og voksne i et forunderligt univers med havet og den undersøiske verden som tema
Vis kort
22 Maj Historisk

Særudstilling: Holstebro gennem ild og vand

Lørdag den 23. marts 2024 til tirsdag den 30. december 2025, 11:00 - 17:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum, Museumsvej 2B, Holstebro
Kom tæt på store bybrande og ødelæggende oversvømmelser i udstillingen, 'Holstebro gennem ild og vand' på Holstebro Museum. Her er der altid fri entré op til 26 år. Tag med på en rejse gennem tid og historie, hvor vi udforsker Holstebros fortid og fejrer en by, hvis modstandskraft strækker sig over 750 år.

Fortidens Holstebro var i høj grad præget af 11 ødelæggende bybrande, som hærgede byen fra 1552 til 1794. Hver gang ilden bredte sig, mistede indbyggerne alt og skulle starte forfra.

Det påvirkede i høj grad byens udvikling og vækst, og det krævede vilje at blive i byen og bygge den op på ny, hver gang en brand ramte.

Efter 1794 ophørte de mange ødelæggende brande i Holstebro, og på kort tid skete der en markant udvikling. Holstebro voksede sig stor gennem en driftig handel og senere industri.

Takket være byens gode placering har Holstebro altid været et omdrejningspunkt for handel, og byen har været et mødested for folk fra både opland og udland.

'Holstebro gennem ild og vand' udforsker:
Holstebro og egnen før 1274
Byens opståen og udvikling
Livet i Holstebro fra 1200- til 1400-tallet
Konsekvenserne af bybrandene
Nutidens udfordringer med Storåens oversvømmelser

Dyk ned i Holstebro Museums historiske og arkæologiske metoder - hvordan kan vi vide noget om fortiden, når alt er forsvundet? Svarene ligger under jorden.

Oplev hvordan arkæologerne arbejder og se, om du kan opdage de skjulte hemmeligheder sammen med dem.

Udstillingen 'Holstebro gennem ild og vand' løber hele 2024 og 2025
Vis kort
22 Maj Historisk

Smykket vender hjem

Fredag den 2. februar 2024 til tirsdag den 30. december 2025, 12:00 - 16:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum, Museumsvej 2B, Holstebro
Oplev et guldfund i verdensklasse på Holstebro Museum. Smykket er cirka 1000 år gammelt og vender hjem til Vestjylland, hvor det blev fundet. Smykket bliver udstillet på Holstebro Museum i forbindelse med Holstebros 750 års byjubilæum. Et unikt guldsmykke fundet i Vestjylland vender hjem i anledningen af Holstebros 750 års byjubilæum.

Aldrig før er sådan et smykke fundet i Skandinavien, og på verdensplan findes der kun cirka 10 eksemplarer.

Hængesmykket er danefæ og bliver helt ekstraordinært udlånt af Nationalmuseet til Holstebro Museum i forbindelse med byjubilæet.

Holstebro Museum glæder sig til at vise verdenshistorie fundet i vestjysk jord.

Udstillingen åbner 2. februar 2024 kl. 12.00 og kan opleves resten af 2024 og 2025
Vis kort
22 Maj Historisk

Strandingsmuseum: Kom tæt på de strandede skibe

Fredag den 30. juni 2023 til onsdag den 31. december 2025, 10:00 - 17.00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 18 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Strandingsmuseum St. George og Marinarkæologisk Center, Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, Ulfborg
Unikke, interaktive udstillinger om dramatiske strandinger: På Strandingsmuseum St. George kommer du tæt på to af verdenshistoriens største strandinger, hvor mange mennesker mistede livet ud for den jyske vestkyst. Altid fri entré op til 18 år. Strandingsmuseum St. George i Thorsminde ligger på kanten af Vesterhavet og er en oplevelse for alle sanser og for hele familien.

Gå på opdagelse i vores fem gallerier, hvor fortæller vi om dramatiske og historiske strandinger ved den jyske vestkyst og befolkningens møde med strandede søfolk fra hele verden.

Tag børn og børnebørn med rundt i den unikke, interaktive udstilling, hvor I blandt andet lærer om to af verdenshistoriens største strandinger. Herunder skibet St. George, hvor næsten 1.400 mennesker mistede livet.

Prøv også den sjove og udfordrende legeplads foran museet med udsigt til vandet. Der kan klatres, graves, udforskes og køres på svævebane.

Se aktuelle priser og åbningstider her.

Følg os gerne på Facebook og Instagram
Vis kort
22 Maj Historisk

Udstilling: Jernmænd på Holstebro Museum

Fredag den 22. marts 2024 til søndag den 31. marts 2030, 12:00 - 16:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum, Museumsvej 2B, Holstebro
Oplev de fremsynede mænd, der satte gang i jernindustrien i Vestjylland. Spændende permanent udstilling, der tegner et billede af den fortid, der har præget tiden, vi lever i nu. Altid fri entré op til 26 år på Holstebro Museum. Midlertidig lukket fra 30.10.23 grundet renoveringsarbejde. Genåbner 22.03.24.22.

Udstillingen "Jernmænd" er historien om jernindustrien i Holstebro og omegn fortalt gennem de mænd, der gik forrest og var med til at præge en industri og en hel egn.

Her møder du blandt andet iværksætteren, formersvenden, den trofaste medarbejder og direktøren i en stemning, der oser af industri og fabrik.

Historien leder frem til i dag, hvor jernmændene og -kvinderne på en af Vestjyllands største private arbejdspladser i dag, Vald. Birn A/S, fører arven videre.

Se aktuelle priser og åbningstider her.

Følg os gerne på Facebook og Instagram
Vis kort
Download denne liste som pdf