Her kommer den selvstændige efterfølger til "Jordemoderen fra Hope River". Denne gang med sygeplejersken Becky som hovedpersonen i en fortælling om de stadigt trange tider i Hope River, hvor kampen for livets opretholdelse er i centrum.
Vi er igen omkring den lille by Hope River i West Virginia under Depressionen. Året er 1934, og sygeplejersken Becky Myers er på vej tilbage, efter at hendes arbejdsgiver har mistet forstand, hus og lægepraksis. Dr. Blums tab af sin kone har sat ham i en tilstand af chok og påvirket ham, så han nu har brug for døgnovervågning og hjælp til alt.
I Hope River får de tag over hovedet, men må kæmpe for at skaffe til dagen og vejen. Det bliver ikke lettere af, at Becky hele tiden må have den hjælpeløse dr. Blum på slæb. Selvom Becky ikke kan lide at deltage i fødsler, ja ligefrem frygter dem, så bliver hun alligevel involveret i Patiences arbejde som jordemoder. Men også et deltidsjob som sygeplejerske i en soldaterlejr hjælper hende til at opretholde tilværelsen for sig selv og dr. Blum.
Til forskel fra første del af Patricia Harmans serie om jordemoderen Patience, er der ikke længere meget fokus på forholdet mellem sorte og hvide i denne roman, og de historiske elementer er blevet mere utydelige. Selvom der stadig er masser af fødsler og fødselskomplikationer at dykke ned i, så vover forfatteren sig denne gang mere ud i generelle medicinske tilfælde som tuberkulose og brandsårsbehandlinger. Og disse beskrivelser er det, der holder historien sammen, for det er helt tydeligt dér, forfatteren er i sit es. Desværre er denne roman ikke så flydende og overbevisende i sin handling som hendes første, og derfor kan det kun blive til 3 stjerner. Men var man vild med Jordemoderen fra Hope River, så er det helt klart en fortsættelse, der også er værd at læse.
Patricia Harman: Trange tider i Hope River
Oversat af Alis Friis Caspersen efter originaltitlen The Reluctant Midwife
Cicero, 400 sider
ISBN: 978-87-638-3745-3
