|
|
Man får bestemt ikke lyst til at deltage i familiesammenkomsterne i parcelhuset på Teater Momentum. Til gengæld er det underholdende at titte ind, når ligusteridyllen bombarderes med en bizar blanding af sex, mord og havregrød. Den frygtindgydende familie leverer tempofyldt underholdning uden dog at efterlade sig et uudsletteligt indtryk. (Foto: Peer Elmelund Præstekær)
Parcelhuset er et pragteksempel på dårlig, småborgerlig smag. Et spraglet sammensurium af lertøj og lavalamper spreder på forunderlig vis hyggelig tryghed i det lille hjem.
Herren i huset er gået bort under mistænkelige omstændigheder. Enken Elise sidder ved kakkelbordet og trøster datteren Gerda, som har ægteskabelige problemer. Hun lader til at være en god mor. Men hvorfor er der låse på samtlige døre og skabe? Hvorfor har Elise placeret et overvågningskamera på sin datters værelse? Og hvorfor spiser familien kun havregrød?
Liderlighed i luften
Svaret er naturligvis, at familien gemmer på grusomme hemmeligheder. Da svigersønnen Axel dukker op, ruller rystende rænkespil sig ud. Der er liderlighed i luften, når svigermor åbner for godteposen.
Der er et indtagende, overstadigt tempo over forestillingens første del, hvor den smittende spilleglæde er i top. Skuespillerne udnytter til fulde den særprægede scenografi, mens konstante overraskelser vækker lige dele latter og forfærdelse hos publikum. Især Nanna Bøttcher vækker begejstring i rollen som tvivlsom husmor.
Teksten bliver desværre lidt for tyk i takt med, at skeletterne vælter frem fra skabet. Der må gerne være mening med galskaben, men det virker påtaget, når Elise monologiserer over sit spildte liv, og Gerda udpensler sit følelsesliv over for sin tøjbamse. Man opfatter hurtigt, hvorfor familien er fucked-up, så der kunne sagtens skæres ned på det lidt for langtrukne føleri.
Den forbandede familie
Historien om hvordan man slår sin familie ihjel er skabt på opfordring fra Momentums kunstneriske råd og tager sit udgangspunkt i Strindbergs Pelikanen. Temaet kunne dog lige så vel være hentet fra Ibsens Gengangere, hvor forfædrenes synder nedarves på efterkommerne. Hvis familien er forbandet, styrer man selv lige lukt mod fortabelsen. Man er fælles om forbandelsen og må tage grusomme metoder i brug, hvis man skal gøre sig noget håb om at undslippe.
Det er et tabubelagt tema ikke at ville sin familie, navnlig sine børn. Emnet er dog ikke mere ukrænkeligt, end at det i skrivende stund også behandles i forestillingen Koldt produkt på Odense Teater. En dyster affære, der står i skarp kontrast til David Rylanders barokke opsætning på Teater Momentum (læs anmeldelsen her).
Historien om hvordan man slår sin familie ihjel ville efterlade et større indtryk, hvis den ikke udpenslede det usagte. Den står absolut stærkest, når den lader den absurde komik være talerør for tragedien. Da er den underfundig, underholdende og helt igennem ubarmhjertig.
Teater Momentum: Historien om hvordan man slår sin familie ihjel
Se spilletider
