Er du klar til en hjertevarm aften i Solsalen, hvor sangglæde fylder luften, og fællesskabet blomstrer?

Glæd dig til en dejlig aften fyldt med fællessang, og tag hjem med et bredt smil på læben.

Alle er velkomne, og alle kan være med! Den eneste forudsætning for deltagelse er, at du kan lide at synge.

Tag gerne din egen højskolesangbog med (19. udgave). Har du ikke en sangbog, kan du låne eller købe en af os.

Prisen er inkl. kaffe og kage

Om konceptet:

FOF Aarhus inviterer i sæsonen 2023/2024 alle sangglade århusianere til at tage del i Sangaften i Aarhus. De månedlige sangaftener kredser om alt det bedste fra Højskolesangbogen.

Det er håbet, at initiativet planter et frø til en ny, stærk og folkelig fællessangstradition i Aarhus. En tradition hvor vi, med udgangspunkt i Højskolesangbogen, har fokus på fællesskab, fællessang og sangglæde.

Om Jakob Bonderup og Roland Christiansen:

Sangaftenerne er ledet af højskoleforstander Jakob Bonderup fra Engelsholm Højskole og Roland Christiansen, der er konsulent i FOF Aarhus.

Makkerparret er kendt i fællessangsverdenen for deres tidligere sangaftener i Vejle. Her har de skabt en fællessangstradition, som samler op mod 2.000 deltagere

Foredrag om dengang racehygiejnen foldede sig ud i Danmark i 1900-tallet.

Fra 1911 til 1961 husede Livø i Limfjorden en øanstalt for såkaldt "antisociale og kriminelle, åndssvage mænd", og fra 1923 til 1961 risikerede "sexuelt løsagtige åndssvage, unge piger og kvinder" at havne på Sprogø.

En af de personer, som har fundet plads i foredraget, er Oluf Nyrup Rasmussen - far til fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen - som blev deporteret til Livø i 1924 og først slap fri i 1931.

Forskelle i individers, racers og klassers evner skyldtes nedarvede faktorer, mente en række indflydelsesrige mænd med den socialdemokratiske minister K.K. Steincke i spidsen i tiden efter 1. verdenskrig. Og da middelklasseforældrene var begyndt at føde færre børn, mens arbejder- og bondebefolkningen fortsat avlede mange børn, frygtede Steincke og flere, at Danmark ville blive oversvømmet af "undermålere", "minusindivider" og "defekte", som man kaldte de uønskede mænd og kvinder.

Bekymringen gik også på en dalende kønsmoral og en øgning af antallet af kønssygdomme, hvor den seksuelt aktive kvinde blev anset som smittespreder.

Derfor skulle man forhindre disse grupper i at få børn via bl.a. kastration og sterilisation, i første omgang dog ved at internere dem på øerne Livø og Sprogø.

Foredraget dykker ned i udvalgte mænds og kvinders historie, og navnlig om deres ophold på Livø og Sprogø, og sætter det ind i en historisk ramme med omtale af bl.a. darwinisme, degenerationsteori, racehygiejne/arvehygiejne og medlidenhedsdrab.

Om Henning Frandsen

Henning Frandsen, f. 1953, er historiker, foredragsholder og journalist

Aldrig før har så mange søgt efter mening og det gode liv. Men måske kan filosofien hjælpe os.

Der findes en ældgammel tradition for at tænke over det gode liv og det gode samfund. Den går tilbage til Aristoteles og de gamle grækere og kaldes for dydsetik. I mange år var den glemt, men nu er den på vej tilbage.

I denne foredragsrække tager ph.d. og rådgiver Alexander Sokol os med ned i filosofiens historie og spørger, om moralfilosofien kan hjælpe os med at skabe det gode liv.

Dag 1: Moralfilosofiens krise

Her skal det handle om etikkens historie, om hvordan nytteetikken og pligtetikken, der engang dominerede, er blevet udsat for kritik i det tyvende århundrede. Det skal handle om behovet for en ny etisk skole og om den moderne dydsetik som et svar på krisen.

Dag 2: Den gamle og nye dydsetik

Vi følger dydsetikkens udvikling fra Aristoteles, stoikerne i den antikke verden og middelalderens intellektuelle superstjerner Thomas Aquinas og Dante. Til sidst kommer vi til den moderne dydsetik, der er blomstret frem de sidste mange år.

Dag 3: Den neutrale stats umulighed

Kan en stat være værdineutral? Det mener mange, og for mange er det også et ideal. Men den moderne dydsetik vil argumentere for, at den værdineutrale stat ikke er mulig eller ønskelig. Det dykker vi ned i og kigger på mulighederne for en dydsetisk værdibaseret stat.

Om Alexander Sokol

Alexander Sokol arbejder med dydsetik og dannelse som rådgiver i Tænketanken Prospekt. Han deltager løbende i den offentlige debat, i særdeleshed om etik, værdipolitik og økonomi, og er desuden ph.d. i statistik med en baggrund i finanssektoren.

Arrangører: FOF Aarhus i samarbejde med Tænketanken Prospekt

Vi hører mere og mere om biodiversitet, og om hvordan verdens natur er på vej en tur i skraldespanden.

Vi har stablet en masseuddøen på benene, og alt vores naturødelæggelse, forurening, overfiskeri og udledning af drivhusgasser kan ende med at give gevaldigt bagslag, idet det er svært at bo på en død planet.

Det er noget af det, Alexander Holm vil fortælle mere om, i denne tour-de-force i naturlandskabet. Du bliver klogere på biodiversitet som begreb, hvorfor det er så vigtigt og de alarmerende faktorer, der fører til naturkrisen. Vi snakker både om verdens økosystemer, og om den brændende platform herhjemme i Danmark, hvor naturen ikke ligefrem er til et 12-tal.

Men fortvivl ikke! Der er en masse problemer, men der er også en masse løsninger. I dette foredrag vender vi begge dele, så vi ikke går derfra med tårer i øjenkrogen, men snarere med blod på tanden og et stykke med håb i kroppen. Gennem en blanding af oplysning, inspiration og praktiske eksempler giver Alexander Holm os redskaber til at forstå og tackle biodiversitetskrisen.

Om Alexander Holm

Alexander Holm er aktiv debattør, konsulent og uddannet biolog med speciale i naturbeskyttelse. Han står bag Danmarks mest populære podcast om biodiversitet, klima og grøn omstilling, Den Dyriske Time , hvor ugens vigtigste historier fra den grønne frontlinje bliver vendt og drejet. I podcasten har han desuden landets førende eksperter på natur, klima og bæredygtighed på besøg.

Alexander Holm er forperson i Arternes Forening, der samler penge ind til at beskytte verdens biodiversitets-brændpunkter. Og med sin bror har han et snedkerfirma, der laver møbler af kasseret træ og donerer noget af overskuddet til opkøb af skov i Ecuador, Nicaragua og Papua Ny Guinea.

Han er eksperten som medier mere og mere vender sig mod, når de skal have. Han er vokset op på en lille bondegård, og han lever et simpelt liv, men kan godt lokkes i et jakkesæt, hvis situationen kræver det. Han formidler sit stof med humor og nærhed, og sætter sig ind i den respektive situation så deltagerne både provokeres, underholdes og bliver oplyste

Er demokratiet på spil i de næste 25 års verdenshistorie? Er vi på vej mod en ny verdensorden - eller ingen? Kan demokratiet tabe?

Hvad afgør magtfordelingen - og hvad afgør rollerne til USA, Kina, Rusland og Europa? Analysen fra Clement Kjersgaard er klar: Turbulensen er først lige begyndt. Og "de gode gamle dage" kommer ikke tilbage. Over de sidste 10 år har udviklingen igen og igen overrasket både politikere og eksperter - tænk bare på corona, Ukraine, tech, klimaet - og dét har afsløret magthavernes magtesløshed. Politikerne tager fejl, når de tror, at vi står rustet til fremtiden: Tværtimod undervurderer de stadig de udfordringer, der venter.

Baseret på sin enorme historiske viden og sit overblik over den globale situation giver Clement i foredraget sine bud på de ovennævnte temaer - efterfulgt af god tid til spørgsmål og svar.

Om Clement Kjersgaard

Clement (f.1975) voksede op i Aarhus, rejste som 16-årig alene til Hong Kong, hvor han tog sin studentereksamen og blev uddannet på Universitet i Oxford (i Filosofi, Politik og Økonomi). I 2002 grundlagde han nyhedsmagasinet RÆSON (raeson.dk), og siden 2004 har han lavet tv (og senere også radio) for DR på et hav af programmer - herunder Debatten , Deadline , Clement Direkte og en række programmer om USA og Storbritannien. Som 35-årig blev han vinder af Publicistprisen. Han er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og ordstyrere

Er du klar til en hjertevarm aften i Solsalen, hvor sangglæde fylder luften, og fællesskabet blomstrer?

Glæd dig til en dejlig aften fyldt med fællessang, og tag hjem med et bredt smil på læben.

Alle er velkomne, og alle kan være med! Den eneste forudsætning for deltagelse er, at du kan lide at synge.

Tag gerne din egen højskolesangbog med (19. udgave). Har du ikke en sangbog, kan du låne eller købe en af os.

Prisen er inkl. kaffe og kage

Om konceptet:

FOF Aarhus inviterer i sæsonen 2023/2024 alle sangglade århusianere til at tage del i Sangaften i Aarhus. De månedlige sangaftener kredser om alt det bedste fra Højskolesangbogen.

Det er håbet, at initiativet planter et frø til en ny, stærk og folkelig fællessangstradition i Aarhus. En tradition hvor vi, med udgangspunkt i Højskolesangbogen, har fokus på fællesskab, fællessang og sangglæde.

Om Jakob Bonderup og Roland Christiansen:

Sangaftenerne er ledet af højskoleforstander Jakob Bonderup fra Engelsholm Højskole og Roland Christiansen, der er konsulent i FOF Aarhus.

Makkerparret er kendt i fællessangsverdenen for deres tidligere sangaftener i Vejle. Her har de skabt en fællessangstradition, som samler op mod 2.000 deltagere

Hvordan skaber vi fællesskaber, hvor miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd med en højere grad af personlig trivsel?

Det vil ekstern lektor ved Aarhus Universitet, Simon Elsborg Nygaard, gøre os klogere på denne aften.

Om Simon Elsborg Nygaard

Simon er selvstændig psykolog siden 2016 og ekstern lektor på Aarhus Universitet og SDU. Han har lavet Danmarks første ph.d. i bæredygtighedspsykologi og bæredygtig trivsel. Simon begyndte med spørgsmålet om, hvordan vi skaber det gode samfund og liv. Det gik imidlertid hurtigt op for ham, at trivsel og bæredygtighed på mange måder er hinandens forudsætninger, særligt når man kigger lidt frem i tiden

Det er blevet almindeligt at tro på det, som føles rigtigt. Især Donald Trump har sat nye standarder i den offentlige debat, hvor seriøse medier beskyldes for a.

Men dermed har de klassiske nyhedsmedier en vigtigere opgave end nogensinde. Kan de leve op til denne opgave, og hvis de ikke kan, hvad så?

I dette foredrag giver en af dansk journalistiks mest respekterede journalister sit bud på, hvorfor mediernes rolle - i den tid, vi lever i - er vigtigere end nogensinde før.

I en tid, hvor de elektroniske medier buldrer frem, hvor menneskers autonomi er større end nogensinde før i historien, og hvor clickbaits spiller en stadig større rolle som relevanskriterie for "journalisten på bladet", end vi måske forestiller os som læsere, er der vitterligt noget på spil for medierne. Spørgsmålet er, om de i dag kvalificerer eller undergraver demokratiet?

Hvad Kurt Strand tænker om denne og mange andre aktuelle problematikker, får vi svar på i dette spændende og indsigtsfulde foredrag, hvor der efterfølgende bliver mulighed for både at stille spørgsmål og komme i dialog med foredragsholderen.

Om Kurt Strand

Kurt Strand er journalist med over 40 års erfaring og har siden begyndelsen af 1990'erne undervist i journalistik, interview og fortælleteknik.

Han holder foredrag om medier og fungerer som ordstyrer ved konferencer og debatter. Han er desuden forfatter til en række bøger om journalistik og politik.

På baggrund af sin mangeårige erfaring har han været mediekommentator i Kristeligt Dagblad, medarrangør af den årlige Sprogdagen med uddeling af Sprogprisen.dk, ekstern producent og vært på P1's Mennesker og Medier (2016-2021) samt fellow ved Constructive Institute, Aarhus, (2021-2022) med fokus på at gøre den offentlige debat mindre mudderkastende og mere dialogsøgende

Kan kreativitet måske være et værktøj, som kan anvendes til at styrke demokratiet og folkestyret?

Verden har brug for flere Georg Gearløs-typer, der kan kombinere skaberglæde, nysgerrighed og nytænkning. De har nemlig den nødvendige opfindsomhed, der skaber nye produkter og forretningsmodeller, og som får forskningen på nye veje. Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, men i modsætning til hvad mange tror, kan vi alle blive mere opfindsomme, ligesom vi skal blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre.

Spørgsmålet er, om kreativitet også kan anvendes til at styrke demokratiet og folkestyret?

Vilde problemer er i disse tider på alles læber. Det er de bl.a. også i Aarhus Kommune. Det er samfundsproblemer, som vi for længst har erkendt og forsøgt at løse. Men de er fortsat uløste, og ser vi blot få år frem, står de i vejen for, at både nuværende og fremtidige generationer kan opleve det solide og bæredygtige velfærdssamfund, vi kender.

Kan kreativitet måske være det værktøj, som kan skabe et gennembrud i forhold til et eller flere af de vilde problemer?

I hendes foredrag fortæller hun på en levende, involverende og spændende måde, hvordan kreativiteten kan inspirere og fremelske opfindsomheden hos os selv og andre. Opfindsomhed er ikke en evne eller et talent for de få udvalgte, men en kompetence vi alle er født med.

Om Lene Tanggaard

Lene Tanggaard er rektor for Designskolen Kolding samt professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i kreativitet og læring. Hun har udgivet bøger om kreativitet og er forfatter til en lang række artikler i danske og internationale tidsskrifter. Lene Tanggaard rådgiver organisationer og holder foredrag både nationalt og internationalt om kreativitet, innovation og læring. Desuden sidder hun i flere bestyrelser. Lene Tanggaard har skrevet flere bestsellere, bl.a. I bad med Picasso - sådan bliver du mere kreativ sammen med Christian Stadil

Er du klar til en hjertevarm aften i Solsalen, hvor sangglæde fylder luften, og fællesskabet blomstrer?

Glæd dig til en dejlig aften fyldt med fællessang, og tag hjem med et bredt smil på læben.

Alle er velkomne, og alle kan være med! Den eneste forudsætning for deltagelse er, at du kan lide at synge.

Tag gerne din egen højskolesangbog med (19. udgave). Har du ikke en sangbog, kan du låne eller købe en af os.

Prisen er inkl. kaffe og kage

Om konceptet:

FOF Aarhus inviterer i sæsonen 2023/2024 alle sangglade århusianere til at tage del i Sangaften i Aarhus. De månedlige sangaftener kredser om alt det bedste fra Højskolesangbogen.

Det er håbet, at initiativet planter et frø til en ny, stærk og folkelig fællessangstradition i Aarhus. En tradition hvor vi, med udgangspunkt i Højskolesangbogen, har fokus på fællesskab, fællessang og sangglæde.

Om Jakob Bonderup og Roland Christiansen:

Sangaftenerne er ledet af højskoleforstander Jakob Bonderup fra Engelsholm Højskole og Roland Christiansen, der er konsulent i FOF Aarhus.

Makkerparret er kendt i fællessangsverdenen for deres tidligere sangaftener i Vejle. Her har de skabt en fællessangstradition, som samler op mod 2.000 deltagere