Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
8/1 2020
Sct. Mortens Kirke
Vester Kirkestræde 7
8900 Randers C
Tlf: 86 42 29 21 (Kontoret)
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.4599, Lon 10.0346
Åbent: Kirken er åben på hverdage 10-17 - (lørdage 10-13)

Sankt Mortens Sogn, Randers-Hadsten Provsti, Århus Stift


Viser 32 events fra/efter 26. apr. 2024

21. Jul Gudstjeneste

Højmesse

Søndag den 21. juli 2024, kl. 10.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
Vis kort
30. Jul Klassisk

4. Sommerkoncert

Tirsdag den 30. juli 2024, kl. 19:30.
Pris: Fri entré
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
Orgelkoncert med organist Tobias Dahl, Trinitatis Kirke, Fredericia. Forudgående klokkespilskoncert fra kl. 19..
Vis kort
10. Aug Natur

Naturcenteret rykker til byen i Randers FESTuge

Lørdag den 10. august 2024, kl. 10.00 - 14.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
Naturcenteret står klar på Kirketorvet med masser af aktiviteter, hvor vi taler om naturen, bruger naturmaterialer til aktiviteter, har bålene tændt og klar til "fest-uge-brød" bagning..

Der vil være konkurrencer med natur-præmier på spil og du kan blive inviteret ind i Krible-Krable verdenen.
Ca. kl. 12-14 vil der være musikalsk underholdning - så tag familien med og få startet festugen under teltdugen i den store lavo på Kirketorvet. Se endeligt program www.randersfestuge.dk

Vis kort
13. Aug Klassisk

5. Sommerkoncert

Tirsdag den 13. august 2024, kl. 19:30.
Pris: Fri entré
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
Orgelkoncert med Kai Krakenberg, St.Marien Kirke, Husum, Tyskland. Forudgående klokkespilskoncert fra kl. 19..
Vis kort
11. Sep Klassisk

Potpourri af de største klassiske værker - med Aarhus Kammerorkester

Onsdag den 11. september 2024, kl. 19:30.
Pris: Fri entré
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
Aarhus Kammerorkester under ledelse af Magnus Plejdrup. Værker af Mozart, Beethoven, Sjostakovich, Vaughan Williams og mange mange flere..
Vis kort
28. Sep Klassisk

Randers Kirkemusikfestival - Åbningskoncert med DR Vokalensemblet

Lørdag den 28. september 2024, kl. 15.00.
Pris: Entré: 100 kr
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
I åbningskoncerten til Randers Kirkemusikfestival præsenterer DR Vokalensemblet og chefdirigent Martina Batic et program, der udforsker over 450 års kirkemusik, fra både katolske og lutherske traditioner fra Danmark og andre dele af Europa..

Programmet fejrer også to musikalske jubilæer - 200-års jubilæet for den store østrigske symfoni-komponist Anton Bruckner (født 4. september 1824) og 80-års fødselsdagen for den danske komponist og indflydelsesrige pædagog Niels La Cour (født 14. november, 1944).

Bruckners omfattende produktion af kirkemusik kan synes at blive overskygget af hans mægtige orkesterværker - men for denne troende katolske komponist var de en lige så vigtig del af hans værk, og en musikalsk genre, som han vendte tilbage til gennem hele sit liv.

Niels La Cours Tre Latinske Motetter, som er smukt og elegant udformet omkring ældgamle gregorianske melodier, har været en fast og højt elsket del af korrepertoiret lige siden deres udgivelse i 1982.

Koncerten med DR Vokalensemblet præsenterer også noget af det allernyeste inden for den kirkelige musik - blandt andet i form af Christian Præstholms jublende latinske udsættelse af Salme 146, samt helt nye værker, der er specielt komponeret til denne koncert, og som vil blive uropført.

Dagens koncert falder på Mikkelsaften - aftenen før den ældgamle kirkefest, der afholdes den 29. september. En fest der fejrer Sankt Michael - den øverste blandt ærkeenglene og en betydningsfuld skikkelse indenfor flere trosretninger.

Selvom dagen ikke længere markeres i den danske folkekirke, har festdagen i århundreder været en vigtig dato i kirkens kalender, og der er komponeret megen musik til den. Koncerten byder på to renæssancemotetter, der beskriver det store slag, hvor St. Michael besejrer 'dragen' - ondskabens kræfter.

Fra vor egen tid fuldender DR Vokalensemblet deres koncert med stykker til ære for St. Michael af to nutidige engelske komponister - Robert Saxton og Michael Tippett. Og til sidst Rorate Coeli, et stykke af den skotsk-amerikanske Thea Musgrave. Hun opsætter et skotsk digt fra det 14. århundrede, der beskriver krig i himlen, da St. Michael besejrer ondskabens magter for sidste gang. Særdeles dramatisk bruger stykket mange forskellige kor- og vokalteknikker: og er kendt som et virtuost showpiece for kor.
Koncerten optages og sendes senere på DR P2
Vis kort
30. Sep Klassisk

Orgelkoncert med Wolfgang Seifen

Mandag den 30. september 2024, kl. 19.30.
Pris: Fri entré
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
Det er en absolut verdensstjerne som gæster Sct. Mortens Kirke mandag d.30.september. Wolfgang Seifen er professor i improvisation og liturgisk orgelspil ved Universität der Künste samt organist ved Kaiser-Wilhelm-Gedaechtnis-Kirche i Berlin..

En gudsbenådet musiker og improvisator, hvis specialitet det er at skabe musik på stedet!

Uudtømmelig kreativitet! Det er hvad en betaget kritiker skrev om en koncert med Wolfgang Seifen, og når man ser på programmet som den tyske stjerneorganist kommer til Randers med, kan man godt blive en smule bekymret. Er det virkelig muligt at improvisere så meget på en enkelt aften og i så mange stilarter?

Men ingen grund til bekymring for den 58-årige musiker, for dette er et felt hvori han færdes fuldstændig hjemmevant; improvisation er hans livsnerve.
Han er i stand - på stedet - ud fra ethvert givet tema at bygge et perfekt proportioneret og fascinerende musikværk takket være hans enestående musikalitet, ekstraordinære kreative frihed og forrygende teknik. En sand autoritet - og uden overdrivelse en af verdens bedste i denne genre.

Wolfgang Seifen har undervist i improvisation og liturgisk orgelspil ved Musikkonservatoriet i Stuttgart fra 1989 til 1992 og ved Robert Schumann-konservatoriet i Düsseldorf fra 1992 til 2000. Han blev udnævnt til æresprofessor i 1995. I oktober 2000 blev han kaldet til stillingen som professor i improvisation og liturgisk orgelspil ved Universität der Künste i Berlin og et par år senere blev han udnævnt til organist ved Kaiser-Wilhelm-Gedaechtnis-Kirche i den tyske hovedstad.

Wolfgang Seifen har været prisvinder af adskillige improvisationskonkurrencer, herunder Strassburg (1990) og Nürnberg (1992). Ud over sit travle, internationale koncertprogram er han medstifter af og underviser ved International Altenberg Organ Academy for Improvisation samt underviser på andre internationale akademier og kurser.

I 2006 blev han bestilt til at komponere en Missa Solemnis "Tu es Petrus" for stort orkester, kor og orgel til Pave Benedikt XVI´s 80-års fødselsdag.
Talrige optagelser og tv-optrædener har gjort Wolfgang Seifens kunst tilgængelig for et stort publikum
Vis kort
2. Okt Klassisk

Haydns "Skabelsen" med Randers Kammerorkester

Onsdag den 2. oktober 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Pris ukendt
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
I begyndelsen var ordet, men i Joseph Haydns oratorium Skabelsen for kor, orkester og vokalsolister er det først og fremmest tonerne og musikken, der beskriver hele universets begyndelse fra mørke til lys og fra kaos til orden. Alt sammen på kun syv dage..

Med et raffineret brug af hele orkestrets instrumentale farvepalet skildrer Haydn, hvordan tomhed og kaos bliver til kosmos og paradisisk harmoni. Gennem værket vil publikum opleve stormen og verdens uorden før skabelsen, den blændende og lysende solopgang og lyden af fuglesang, der klinger for første gang. Skabelsen er et betagende drama, hvor Haydn samler hele sin viden og erfaring som komponist i et overvældende og storslået mesterværk.

Også i dag spekulerer mennesket over sin oprindelse, og der forskes ihærdigt efter nye forklaringer. Var der noget før Big Bang, og i så fald hvad, er universet blot et enkelt univers ud af flere parallelle universer, og er der intelligent liv i andre egne af det univers, vi lever i? I oratoriet Skabelsen forholder Haydn sig sammen med tekstforfatteren baron van Swieten til den bibelske forklaring på jordens, menneskets og universets begyndelse.

Swieten tager i teksten udgangspunkt i 1. Mosebogs skabelsesberetning og foretager en fri gendigtning med udgangspunkt i John Miltons digtsamling "Paradise Lost" fra 1667. 1700-tallet er oplysningstidens og rationalismens tidsalder, hvor mennesket sættes i centrum, og hvor fornuften og optimismen bliver omdrejningspunktet for det liv, der leves. Hvor man i teologiske kredse tidligere opfattede syndefaldet - hvor Adam og Eva forvises fra paradis efter at have spist den forbudne frugt - som et af skabelsesberetningens højdepunkter, bliver det at Gud skabte det oplyste og fornuftsprægede menneske et fokuspunkt i Haydns Skabelsen.

Oratoriet fremføres af Sct. Pauls Kantori fra Aarhus med solisterne:
  • Philippa Kold, sopran.
  • Valdemar Villadsen, tenor
  • Jesper Mikkelsen, bas.


Randers Kammerorkester under ledelse af David Riddel.

Koncerten er en del af Randers Kirkemusikfestival
Vis kort
5. Okt Klassisk

Danske orgelkoraler - orgelkoncert med Christian Præstholm

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 11.
Pris: Fri entré
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
En orgelkoral er en musikalsk bearbejdelse for orgel af en salmemelodi. I den danske gudstjeneste bruges disse stykker ofte som indgangs- og udgangsmusik - præludium og postludium. Og mange af dem spilles også gerne til koncerter..

I den tyske barok var orgelkoralen en meget dominerende genre, og den nåede sit absolutte højdepunkt med de mange koralbearbejdelser af Johann Sebastian Bach.
Men mange andre komponister har gennem tiden skrevet orgelkoraler, og fælles for de fleste af dem er, at de også var eller er udøvende organister.

Ved koncerten, som varer omk. 45 minutter, har Christian Præstholm udvalgt en række orgelkoraler af udelukkende danske komponister, fra barokken og romantikken til vor egen tid. Værker af bl.a. Dietrich Buxtehude, Niels W. Gade, Jesper Madsen, Bo Grønbech og Chr. Præstholm selv.

Christian Præstholm er organist ved Sct. Mortens Kirke, komponist og mangeårig lærer i orgel og musikteori ved Det jyske Musikkonservatorium.
Christian Præstholm har givet talrige koncerter i Danmark og over det meste af Europa, og indspillet adskillige cd'er.

Han har modtaget legater fra forskellige fonde, senest - som den første - tidl. kirkeminister Mette Madsens legat til kirkelige, skabende og udøvende kunstnere 2019.

Som komponist har Christian Præstholm skrevet værker for kor, orgel, diverse solister, kammerensembler og orkester, samt salmemelodier, ofte på bestilling. Seneste bestillinger er Størst er kærligheden (for messingkvintet, kor og orgel) til prinsesse Isabellas konfirmation i Fredensborg Slotskirke og Tre latinske motetter til DR Vokalensemblet.

Mest spillet er måske hans over 350 orgelkoraler over salmer fra Den danske Salmebog
Vis kort
5. Okt Klassisk

Orgelfremvisning i Sct. Mortens Kirke

Lørdag den 5. oktober 2024, kl. 12.00.
Pris: Fri entré
Sct. Mortens Kirke,
Vester Kirkestræde 7, Randers C
Nu har du muligheden for at se og høre et orgel helt tæt på, da organist Christian Præstholm vil fortælle om og demonstrerer Sct. Mortens Kirkes orgel..

Orglet blev bygget i 1751, men fra dette orgel er kun selve den smukke orgelfacade tilbage. I 1918 blev det gamle orgelværk erklæret for udtjent. Den smukke facade blev bevaret, men alt inde bag facaden blev fjernet og udskiftet med et helt nyt orgel på 43 stemmer, bygget af orgelbygger A.C.Zachariassen, et instrument der danner grundlaget for orglet, som det lyder i dag.
På den tid blev store orgler bygget og disponeret således, at deres klang mindede mere om et orkester end om et orgel. Midt i århundredet nåede den såkaldte Orgelbevægelse imidlertid også til Randers. Det var en strømning som opstod i Tyskland, og som med udgangspunkt i studier af baroktidens musik og orgelbyggerkunst blev en reaktion på denne orkesterimitation. Et orgel skulle igen lyde som et orgel!
Det blev orgelbyggerfirmaet Marcussen og Søn som i 1951-52 stod for den klanglige ændring og omstrukturering af orglet i denne retning.

I 1974-77 gennemgik orglet endnu en ombygning, denne gang med en udvidelse, som gjorde orglet bedre egnet til fremførelse af den mere romantiske musik. Denne gang blev det orgelbygger P.G.Andersen, som formåede at forene det eksisterende orgel med de romantiske udvidelser.
Seneste store ombygning var i 1994, hvor orglet fik den udformning det har i dag. Et stort koncertorgel på 52 stemmer fordelt på 3 rækker tangenter og pedal med ca. 3.500 orgelpiber.

Orglet i Sct. Mortens Kirke er et af de smukkeste og samtidig et af de smukkest klingende orgler i landet. Et instrument der tilmed står i et af landets smukkeste kirkerum med en fabelagtig akustik. Det er lykkes dygtige orgelbyggere gennem tiden at få pibemateriale fra forskellige epoker til at klinge forbilledligt sammen, og dermed give orglet sit helt eget klanglige særpræg.

Inden orgelfremvisningen er der orgelkoncert i Sct. Mortens Kirke.

Fremvisningen er en del af Randers Kirkemusikfestival
Vis kort