Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
DAC, Dansk Arkitektur Center

DAC, Dansk Arkitektur Center

Bryghuspladsen 10
1473 København K
Tlf: +45 32 57 19 30
Hjemmeside
Åbent: Ma.-fr. kl. 10-18, on. dog kl. 10-21, lø.-sø. kl. 10-17

Dansk Arkitektur Center er beliggende på første parket til Københavns havn. Her kan man hvert år opleve 5-10 udstillinger om innovativ dansk og udenlandsk arkitektur. Udstillingerne bliver ledsaget af et mangfoldigt udbud af foredrag, omvisninger og konferencer, der er tilrettelagt, så der altid er noget relevant at fordybe sig i for både almindeligt interessererede og for fagfolk



Viser 13 events fra/efter 22. maj 2024

Familieværksted: Spas med spejle

Lørdag den 6. april til søndag den 30. juni 2024, 11:00-16:00.
Pris: Entré: Gratis at deltage, når entréen er betalt
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
Kan du have spas med spejle og ka-do-lej-med-skop? Ja, vi laver nemlig kalejdoskoper og leger med spejle hver weekend i DACs familieværksted. Tidspunkt
Weekend: kl. 11-16
Ferie/helligdag: kl. 11-17

Pris
Det er gratis at deltage, når entréen er betalt.
Børn skal være i følgeskab med en voksen.

Værkstedet kræver ingen tilmelding.

Kig forbi og se verden forandre sig gennem smukke mønstre og mosaikker, når vi udforsker arkitekturens rumlighed og vender op og ned på tingene. Kom ind i familieværkstedet i Educatorium, hvor DACs værter hjælper jer i gang med sjove og kreative aktiviteter, der kobler sig på vores udstilling Aware - arkitektur og sanser, hvor du mærker dine sanser og ser dig selv på nye måder.

Lav dit eget kalejdoskop
Oplev byen gennem dit helt eget kalejdoskop, som vender op og ned på rummet omkring dig. Du kan dekorere det lige, som du har lyst til, og du kan tage det med dig hjem, når du går herfra.

Skab spejlmosaikker sammen
Vær sammen om at danne sjove billeder med små spejle og forskellige farverige mosaikker, og fortryl dit eget spejlbillede. Billederne bliver på DAC, og hvis du kommer på besøg igen, kan du se, hvordan andre børn har bygget videre på din mosaik.

Der er aktiviteter for både store og små, og det er gratis at deltage, når entréen er betalt. Børn skal være i følgeskab med en voksen. Værkstedet kræver ingen tilmelding
Luk

AfterDAC: Er naturen naturlig?

Torsdag den 23. maj 2024, 20:00-21:30.
Pris: Entré: 115 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
Kan natur være menneskeskabt? Kan et landskab? Hvordan er vores opfattelse af naturlige landskaber opstået? Kom til AfterDAC og mød forfatter Josefine Klougart og fotograf og arkitekt Christina Capetillo i en samtale med Ane Cortzen om naturens naturlighed. Denne AfterDAC er samtidig åbning af udstillingen Virkelighedens natur i Salen i DAC.

Ordet natur betyder den omgivende virkelighed, der ikke er skabt af mennesker. Og vores forestillinger om naturlige landskaber bygger ofte på erindringer, og personlige oplevelser i den fysiske natur. Vi mærker naturen, når vi ser ud over horisonten, når bøgetræerne springer ud, når vi mærker sand under fødderne. Og når vi taler om landskaber, er det ofte sanselig, uberørt natur, vi har i tankerne.

Men findes den rigtige natur overhovedet mere? I Danmark er der kun ca. 3% uberørt natur tilbage. Resten er menneskeskabte landskaber. De bølgende gule rapsmarker fx er anlagt af mennesker, og ikke naturligt opstået. Alligevel er det ofte dem, vi har på nethinden, når vi taler om naturlige landskaber.

Det udfordrer arkitekt Christina Capetillo i sine sort/hvide fotos. Her møder vi dæmninger, grusdepoter og regnvandsbassiner der er en naturlig del af det danske landskab - men er det natur? Ja, siger Capetillo - det er et samtidslandskab, en virkelighedens natur.

Forfatter Josefine Klougart beskriver i hendes litterære værk, hvordan erindringer tegner vores oplevelse af natur, landskab og steder. Hvordan erindringsspor danner vores forestillinger om tid og sted. Former os som mennesker.

Oplev Christina Capetillos ikoniske fotografier af den menneskeskabte natur og Josefine Klougart læse passager op fra hendes prisbelønnede værker. Aftenens samtale tager udgangspunkt i udstillingen Virkelighedens natur, der viser et udvalg af Christina Capetillos fotos i Salen i DAC. Udstillingen åbner denne aften.

Om AfterDAC

AfterDAC er en aften med perspektiv og fordybelse. Arkitekt og TV/radiovært, Ane Cortzen, styrer os sikkert igennem en samtale med inviterede gæster om kunst, arkitektur, by og kultur. DAC Café serverer torsdagsmiddag, inden samtalen, med udsigt over havnen. Køb din madbillet, sammen med din entrébillet. Billetten giver også adgang til alle husets aktuelle udstillinger. Her står vores værter parat, til at tale om udstillingen med dig.

Arrangementet er gratis, når entréen er betalt. Der skal bestilles billet på forhånd. Klubmedlemmer skal også logge ind og booke plads.

Program

Mulighed for middag i DAC Café kl. 17.30 og 18.
AfterDAC-baren er åben fra kl. 19.00
Introduktion til udstillingen So Danish! i Guldgalleriet ved DACs udstillingsvært. Vi mødes ved indgangen til udstillingen kl. 19.
Samtale og udstillingsåbning kl. 20.00-21.30 i Salen
DAC lukker kl. 22.00

Torsdagsmiddag

Denne aften serverer DAC Café en særlig torsdagsmenu inden AfterDAC. Middagen koster 175 kr. og bestilles på forhånd sammen med AfterDAC billetten. Vælg hvornår du gerne vil spise, kl. 17.30 eller 18. Så reserverer vi automatisk bord til dig i DAC Café. Ankom til bestilt tidspunkt, så vi kan sikre, at alle når at spise inden AfterDAC. Gæster, der bestiller en enkelt kuvert, vil enten blive placeret ved højbord, eller ved et fælles langbord. Dermed sikrer vi, at flest muligt kan nyde torsdagsmiddag inden AfterDAC.

Vælg imellem:

Sommerbuk med danske asparges, løvstikkekartofler og

spidskål tilsmagt med røget æblecider eddike fra Nordhavns eddikebryggeri

Stegte glaserede nye svampe fra væksthus med danske asparges, løvstikkekartofler og spidskål tilsmagt med røget æblecider eddike fra Nordhavns eddikebryggeri

Er du medlem af DAC Klub?
Som medlem af DAC Klub har du gratis adgang til AfterDAC. Men du skal booke billet. Log ind med din e-mail og få adgang til klubpriser. Klubmedlemmer kan tage lige så mange gæster med, som klubkortet angiver.

Foto: Søren Rønholt og Sofie Amalie Klougart
Luk
Pris: Entré: 150 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
Nordhavn er byens nye kvarter med smukke transformationer af siloer, bæredygtige løsninger, havnebad og metro til døren. Et helt nyt bykvarter tager form. Tag med os ud og følg udviklingen. Denne tur guides på engelsk.

For bare 15 år siden var Århusgadekvarteret i Nordhavn omkranset af hegn og kontrolposter, fordi det var en del af Københavns frihavn. I dag er kvarteret byens nyeste bud på en moderne omdannelse af havneareal.

Og vi har taget bydelen til os.

Tegnestuer flytter til Nordhavn, forskellige boligtyper blander sig med hinanden, beliggenheden ved vandet er attraktiv, og sporene fra den gamle industrihavn fascinerer os.

Området er udviklet ud fra en robust helhedsplan tilbage fra 2008, hvor det at tænke social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed var helt nye greb. I dag begynder vi at se resultaterne.

God infrastruktur, tæt by, blandede funktioner, nye mødesteder, klassiske og genanvendte materialer og bevaring af eksisterende bygninger, suppleret med nye.

Vi tager på tur igennem Nordhavns Århusgadekvarter, og kigger ud på fremtidens bykvarterer i Nordhavn.

Kom, og lad dig rive med af silo, solskin og Sundkaj.

Praktisk
Turens rute er på 2,5km
Mødested: Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København
Turen ender: Ved Orientkaj Metrostation.
Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter, før det aftalte tidspunkt.
Guide på turen er DACs kvalificerede guider.
Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen.
Det betyder, at du med turbilletten har rig mulighed for at komme tilbage også dagen efter og besøge DACs udstillinger og udforske DACs mange øvrige aktiviteter og tilbud, der ikke kræver en tillægsbillet.
Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen
Hold øje med vejret og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret
Tilgængelighed betyder meget for alle aktiviteter i DAC. Derfor er vores ture også tilrettelagt, så alle kan være med.
Turen er blevet til i samarbejde med By & Havn.

Denne tur kan også bookes som en privat gruppetur, en dato, der passer dig.

For information om privat gruppetur skriv til os på booking@dac.dk
Luk

Havnetur i Københavns Havn

Søndag den 26. maj 2024, 11:00-12:15.
Pris: Entré: 175 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
Havneturen i Københavns Havn tager dig med forbi byens nye arkitektur - set fra vandsiden. Læn dig tilbage i sædet og bliv opdateret på den nyeste udvikling. Vi tilbyder havneturen fra vandsiden følgende søndage: 28. april, 26. maj, 30. juni og 28. juli.

Hvor langt er udviklingen i Nordhavn, hvad er planerne for Refshaleøen og hvad er meningen med de Toblerone-formede bygninger i inderhavnen? Tag med og følg med i udviklingen sammen med Dansk Arkitektur Center. Havnen er rygraden i byens nyeste udvikling i indre by. Havnen fungerer ikke længere som den beskidte industribagside, men er i dag byens stolte blå bykvarter med prisvindende kulturinstitutioner, boliger, broer og byliv.

Turen sejler mod nord til Nordhavn, hvor vi skal se på udviklingen fra havnesiden. Krøyers Plads, Københavns Haller på Papirøen, Urban Rigger der ligger ved Refshaleøen, Levantkaj, den internationale skole, BIGs nye hovedsæde, Nordøen, FN Byen og Ofelia Plads er blot nogle af nedslagene undervejs, der tilsammen fortæller historien om Københavns nyeste byudvikling.

I prisen indgår
En guidet havnetur
Gratis adgang til DAC på dagen

Praktisk
Turen begynder og ender ved kajkanten ud mod - Frederiksholms Kanal, ved café BLOXEATS på Bryghuspladsen.
Kom i god tid, og gå inden afgang til billetskranken i DAC, få scannet din billet og udleveret dit DAC-klistermærke
Vi sejler præcis kl. 11.00
Guide på turen er en af DACs kompetente guider
Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen, og 24 timer frem
Det betyder, at du har mulighed for at besøge DAC både før eller efter turen. Her kan du besøge DACs udstillinger og tage et hvil på tagterrassen i DACs Café med byens bedste udsigt udover havnen.
Klubmedlemmer kan købe billetter til klubpris jf. det antal gæster som klubkortet angiver.
Hold øje med vejret og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret
Luk
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
Arkitekturens kvalitet og påvirkning på omgivelser og mennesker bliver i stigende grad målt og evalueret - fra patienter, der bliver hurtigt raske til byområder, der menes at skabe mere liv og måske endda mere biodiversitet. Men betyder det, at vi efterhånden har fundet en formel for god arkitektur?

Vi ved efterhånden en del om, hvordan et byrum kan indrettes for at skabe et sprudlende byliv, og vi ved også, hvordan hospitalets arkitektur kan optimere en avanceret logistik med behagelige rammer, der får patienterne til at blive hurtigere raske.

Et stigende antal arkitekter og rådgivere er begyndt at evaluere den arkitektur, de er med til at skabe. Den viden de samler op, kan bruges til at tilpasse arkitekturen på bagkant og ikke mindst til at bringe med videre i fremtidige projekter.

Men hvor kan det bringe arkitekturen hen - ikke mindst med AI i baghånden til at indsamle og overskueliggøre store mængder af den data, der indsamles?

Er det faktisk muligt at finde formler for arkitekturens kvalitet og i højere grad lave dét, vi ved, virker - i stedet for at genopfinde arkitekturen fra gang til gang med alle de fejl og overraskelser, det medfører? Hvordan evalueres dele og helheder på en måde, der kan omsættes i ny arkitektur?

Og hvad betyder arkitekturens form og udtryk i sådan en evaluering? Kan man faktisk også finde en formel for æstetik?

Det er spørgsmålene, vi stiller i denne udgave af DAC Dialog, hvor vi denne gang starter med at høre fra praktikerene, hvordan de arbejder med evidens.

Program
15:30 Ankomst, kaffe & the
16:00 Intro
16:05 Oplæg v. Lasse Lind (partner hos GXN)
16:25 Oplæg v. Johanne Mose Entwistle, (partner og effektchef AART)
16:45 Panel: Karsten Ifversen (arkitekturanmelder ved Politiken), Lasse Lind og Johanne Entwistle
17:30 Afslutning

Arrangementet er lavet i forbindelse med vores udstilling, Aware, som løber til 15. september.

Visualisering: 3XN
Luk
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
Børsen brændte, og vi så vantro til, mens vi mistede en del af vores fælles historie, kultur og måske noget af os selv. Men hvordan bliver arkitektur til noget så vigtigt, at den efter 400 år er noget, vi sørger over at miste? Børsens brand har mindet os om, at arkitekturen er mere end blot stablede mursten. Bygninger står gennem skiftende tider og udgør en form for fælles reference. Vi var for længst holdt op med at diskutere, om Børsen var grim, pæn eller hvad vi ellers bruger af begreber, når vi diskuterer især den moderne arkitektur. Men hvordan kommer arkitekturen dertil, hvor betydningen af den overgår den visuelle udtryk? Eller er det måske ligefrem arkitekturens visuelle udtryk, der gør, at den får betydning?

Vi diskuterer arkitektur som aldrig før. Eller gør vi? Måske har den nye arkitektur altid skabt debat og nu er mulighederne for at diskutere højlydt bare blevet mere omfangsrige. Eller er der noget i arkitekturen, der har forandret sig? Det modernistiske udtryk, der ikke fortæller historier på samme måde, som et spir med snoede dragehaler gør det? Ville vi kunne bygge sådan i dag?

Til denne MorgenDAC spørger vi kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R), der sammen med Københavns Kommune hvert år præmierer den bedste arkitektur. Det gør vi sammen med direktør i Arkitektforeningen, Lars Autrup. Sammen med dem diskuterer vi, hvad der skal til for at arkitekturen går over i historien - og om den behøver det?

Og så ser vi nærmere på de mange præmieringer af ny eller transformeret arkitektur og også på den mindre flatterende lister over den arkitektur, der hvert år bliver kåret som den dårligste. For hvordan kan den samme bygning optræde på listen over både årets bedste og værste arkitektur?

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe hver tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.

Efter arrangementet har du mulighed for at se vores aktuelle udstillinger inden huset åbner eller besøge DAC Café.

Husk, at du kan lytte til podcasts fra vores tidligere MorgenDAC-events, som vi udgiver i podcasten Byen forfra. Søg på Byen forfra, der hvor du lytter til podcast
Luk

Arne Jacobsen, DAC og SAS Royal Hotel

Torsdag den 6. juni 2024, 16:00-18:00.
Pris: Entré: 195 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
Kom med og bliv klogere på den danske arkitekt og designer Arne Jacobsen. Med udgangspunkt i udstillingen So Danish! fortæller vi om den tid, som Arne Jacobsens værk udsprang fra. Herefter fortsætter fortællingen, når vi sammen går op til Radisson Collection Royal Hotel, hvor vi besøger det legendariske Room 606.

Nøgler, bestik, armaturer, dørhåndtag, lamper, sofastoffer, gardinstænger, stole og selvfølgelig selve bygningen - SAS Royal Hotel er et Gesamtkunstværk. Skabt i en tid, hvor elegance og jetset liv blev forenet i en flyterminal med orkidéer, æg og svaner. Arne Jacobsen var en ener. En radikal formgiver og et multitalent, der blev inspireret af strømninger ude i verden som mange endnu ikke havde fået øje på dengang tilbage i 1920'erne, og som stadig opleves moderne i dag.

I vores udstilling So Danish! kan du opleve en hel væg med objekter fra SAS Royal hotel. Derfor vil vi gerne forlænge oplevelsen, og inviterer på en guidet tur til Radisson Collection Royal Hotel. Her skal vi opleve Room 606, der står som det stod tilbage i 1960, da hotellet kunne slå dørene op for det måbende publikum.

SAS Royal Hotel var et hovedværk for Arne Jacobsen, og det er en milepæl i dansk arkitektur. På alle måder et signaturbyggeri, hvor al Arne Jacobsens kreativitet og innovation kondenseres ind i et værk. Fra lille skala til stor skala. Fra bestik til bygning.

Turen begynder i DAC med en introduktion til Arne Jacobsen i udstillingen So Danish! Efter en ca. 30 minutters introduktion til udstillingen, fortsætter vi sammen de omkring 1,5 km. op til SAS Royal Hotel (Radisson Collection Royal Hotel) i Hammerichsgade.

Her fortæller vi om dengang, da hotellet fungerede som det første stop på flyrejsen ud i den store verden og om Arne Jacobsens tanker bag byggeriet af Danmarks første skyskraber.

Turen er udviklet i et eksklusivt samarbejde med Radisson Collection Royal Hotel.

Praktisk
Turen begynder i Dansk Arkitektur Center og ender, når vi har besøgt Room 606, men du er velkommen til at følges med guiden tilbage til DAC.
Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen og 24 timer frem fra turens begyndelse.
Husk, at vi har åbent til kl. 21 om torsdagen.

Foto: Paul Warch
Luk

Udstillingsåbning: Fang din by

Torsdag den 6. juni 2024, 17:00-18:30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
Kom til festlig afslutning på Fang din by konkurrence, hvor vi afslører årets vindere og hvilke fotos, der kom med i Fang din by udstillingen. Som noget nyt i år har konkurrencen også kørt i andre europæiske byer.

Kom og vær med når vi fejrer vinderne, med lidt at drikke og en kunstnerisk overraskelse!

Over 5.000 fotos er blevet skåret ned til blot 56 stykker af en international jury med repræsentanter fra Riga, Torino, Milano, Amsterdam og Ljubljana, hvor fotokonkurrencen også har kørt i år i samarbejde med New European Bauhaus projektet 'Desire - an Irresistible Circular Society'.

Til åbningen afslører vi hvilke fotos, der er udvalgt til udstillingen og hvem der har vundet 1, 2. og 3. præmien. Kom og hør juryens begrundelser for, hvorfor lige netop de tre fotos fortjente at vinde.

Nyd sommerstemningen på Bryghuspladsen med en forfriskende æble-mynte drik og chokorug lavet af overskudsrugbrød, chokolade og nødder. Som del af præmieoverrækkelsen kan du opleve en kunstperformance fra Desire-projektet inspireret af årets tema En ny skønhed.

Program
17.00: Gratis æble-mynte drik og chokorug fra Bloxeats
17.30: Velkomst, performance og præmieoverrækkelse
18.30: Tak for i dag

Fotokonkurrencen er støttet af den filantropiske forening Realdania og udviklet i samarbejde med New European Bauhaus-projektet Desire - an Irresistible Circular Society. Desire er finansieret af EU
Luk
Pris: Entré: 150 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
Hvad er det grimmeste sted i København? Kalvebod Brygge svarer rigtig mange, men nu er Kalvebod Brygge under forvandling. I anden række fra havnekajen sker der i disse år en voldsom udvikling, der kan være med til at ændre billedet af den udskældte strækn. Postbyen er ved at blive opført langs med skinnerne ved Hovedbanegården, og bliver koblet på den eksisterende Bymil, der strækker sig fra Bernstorffsgade og videre til Tivoli Hotel. Der kommer et grønt hævet strøg fra Tivoli Hotel og over til Dybbøls Bro, hvor vi skal til at vænne os til at cykle til IKEA. Efter Dybbøls Bro tårner Kaktustårnene sig op, og videre fra Trafiktårnet kan vi skue ud over Jernbanebyen.

Turen giver dig indblik i et udskældt område i København, der i disse år transformeres, og kobles til resten af byen.

Tag med på turen, og vær blandt de første, der bliver dus med byens nye hemmelige highline.

Praktisk
  • Turens rute er på ca. 3,5 km.
  • Turen begynder i Dansk Arkitektur Center, og ender ved Skibbroen, tæt på Fisketorvet.
  • Vi mødes i DACs billetsalg/Welcome-område, hvor guiden vil stå klar.
  • Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter før det aftalte tidspunkt.
  • Guide på turen er DACs kvalificerede guider.
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen, og 24 timer frem.
  • Det betyder, at du har rig mulighed for at komme tilbage også dagen efter og besøge DACs udstillinger og udforske DACs mange øvrige aktiviteter og tilbud, der ikke kræver en tillægsbillet.
  • Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen.
  • Hold øje med vejret, og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret.
Luk

Carlsberg Byen: Fra bryggeri til by

Søndag den 16. juni 2024, 11:00-13:00.
Pris: Entré: 150 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
DAC, Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10, København K
På Carlsberg boede engang Danmarks mest berømte bryggerfamilie i et industrikvarter med grønne kobbertage og smukke sirlige detaljer. I dag er der igen gang i kedlerne i området, hvor de tidligere industribygninger nu får nyt liv, og blandes med moderne b. På Carlsberg boede engang Danmarks mest berømte bryggerfamilie i et industrikvarter med grønne kobbertage og smukke sirlige detaljer. I dag er der igen gang i kedlerne i området, hvor de tidligere industribygninger nu får nyt liv, og blandes med moderne byggeri, klimasikring og høje huse.

Tag med os ud og følg udviklingen.

Carlsberg har alt det, en god historie er lavet af. En dramatisk familiesaga, iværksætteri , storkapital og en ukuelig tro på fremtiden. Kombineret med en sans for kvalitet, kunst og arkitektur, har bryggerfamilien Jacobsen sat et stort aftryk på hele København. Det var på Valby Bakke, at det hele begyndte for mere end 150 år siden.

I dag er Carlsberg ikke længere et industrikvarter, men et bykvarter. Meget er revet ned, noget er fredet og består, og andet transformeres og genanvendes.

Vi tager turen rundt i Carlsberg Byen, og fortæller om områdets historiske tyngde, om helhedsplanen, der er grundlaget for hele den nye udvikling, og vi skal se på, hvordan bæredygtighed og klimasikring er tænkt ind.

Tag med os, og få et indblik i de boliger, hoteller, institutioner, pladser og veje, der former det ny Carlsberg Byen.

Praktisk
  • Turens rute er på ca. 3 km
  • Turen begynder ved Carls villa på hjørnet af Valby Langgade og Ny Carlsbergvej, og ender ved Carlsberg Station.
  • Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter, før det aftalte tidspunkt.
  • Guide på turen er DACs kvalificerede guider.
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen, og 24 timer frem.
  • Det betyder, at du har rig mulighed for at besøge DACs udstillinger, og udforske DACs mange øvrige aktiviteter og tilbud, der ikke kræver en tillægsbillet.
  • Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen.
  • Hold øje med vejret, og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret.
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.