Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus

Schweizerhalle, Tønder Kulturhus

Ribe Landevej 39
6270 Tønder
Hjemmeside



Viser 29 events fra/efter 17. jun. 2024

With The Beatles

Fredag den 31. januar 2025
Pris: Entré: 305 kr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
The fab four and beyond. danske kunstnere fortolker beatles-hits i tønder. allan mortensen, bobo moreno, aske jacoby og jimmy barcol. Efter årene med The Beatles , var John, Paul , George og også Ringo meget produktive.
Hver især skrev og udgav de mange fantastiske plader både solo, og sammen med andre kunstnere.
Sammen med nogle af Beatles største hits, tager vi nu hul på klassikerne fra denne periode.
Koncertens tema er sange fra både perioden før og efter the Beatles.

With the Beatles - The Fab Four and Beyond.
Som altid, når Classic Artists inviterer til koncert, er det solisterne selv der har udvalgt og fortolker deres egne favorit sange, og som altid er de suppleret af nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne musikere.

Et nyt hold er sat med solister og musikere, som alle er klar til at turnere landet rundt. Holdet består af nogle af landets bedste musikere og er ført an af kapelmester Jens Krøyer
Solisterne er Allan Mortensen, Bobo Moreno, Aske Jacoby og Jimmy Barcol. Bandet udgøres af Jens Krøyer som kapelmester og keyboard, Aske Jacoby guitar, Dan Rasmussen på bas, Kasper Langkjær på trommer og Jeanette Bonde på kor.

Det bliver en unik aften hvor der bliver mulighed for at høre nogle af de største Beatles numre som vi alle kender
Luk

Michael Falch - Poetisk Triotur

Lørdag den 1. februar 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: 360 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Michael falch. poetisk trio 2025. falchen på poetisk triotur i 2025. michael falch tog for mange år siden udtrykket "rusten sover aldrig" til sig. Han har igennem sin karriere brugt det som mantra for aldrig bare at gentage sig selv, når han drager på turné. Alene i nyere tid har han turneret med sit unge rockband DÉT BAND, med sin datter Mathilde, den såkaldte bittersøde trio, med MALURT, akustisk solo og med Poul Krebs. I 2025 drager han ud til landets bedste kulturhuse og teatre i et nyt trio-set up. Han vil blive sekunderet af den norske cellist, Live Johansson fra LiveStrings, som tidligere har kastet skandinavisk glans over hans sange både på scenen og på album - og tangentspilleren Mikkel Reumert Damgaard, som i en årrække har været medlem af Falchens backingband, og som til daglig er en del Love Shop. Michael Falch skriver for tiden nye sange, og et nyt album ventes at se dagens lys i oktober 2024, når han har afsluttet sin turné med Poul Krebs. Support på turen bliver et nyt navn på den danske scene, Gabriel Jacobsen. Siden han var ganske ung, har han arbejdet for Michael Falch som scenemester. Sideløbende har Gabriel udviklet sin egen sangskrivning, og han giver prøver på sin store stemme, inden den poetiske trio indtager scenen. I 2025 vil Michael Falch, i en filmisk, atmosfærefyldt sound i selskab med to prægtige musikere, tage sine smukkeste og mest sigende numre om menneskers vilkår og tingenes tilstand med rundt i landet - med den intensitet, den energi og det særlige nærvær, der altid kendetegner hans optræden. Kaika Music. Artwork: Lasse Høgh. Foto: Thomas Rungstrøm. Varighed: 1 x 20 minutter + 1 x 75 minutter. Dørene åbner kl. 18:30
Luk

Animals

Onsdag den 12. marts 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: 210 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Tønder Teater. Animals fra Mederiano er en fascinerende rejse gennem George Orwells verden i et sted mellem Kammerat Napoleon og 1984. I mange år har grisene haft magten i dyrenes samfund og opbygget et falsk demokratisk system, hvor andre dyr har mulighed for at blive tildelt små belønninger. De øvrige dyr føler sig udnyttet, især fårene, som langsomt opbygger en politisk bevægelse. Så kører det politiske spil i dyreverdenen - enhver lighed med vores egen verden er tilsigtet! Med stærke dyremasker skabes et overraskende udtryk. Billedsproget og den filmiske iscenesættelse taler til universelle følelser hos publikum på tværs af alder og gør, at flere generationer kan mødes om denne forestilling. De udtryksfulde masker gør, at forestillingen ikke er egnet til børn under 13 år. Medvirkende: Annevig Schelde Ebbe, Mette Alvang, Vika Dahlberg og Elise Müller. Varighed: 75 min uden pause. Producent: Mederiano
Luk

Ronja Røverdatter

Torsdag den 13. marts 2025, kl. 18.
Pris: Entré: 210 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Tønder Teater Årets store familieforestilling fra Folketeatret er en ny-dramatisering af Astrid Lindgrens klassiker Ronja Røverdatter med musik af Sebastian. En vidunderlig fortælling om kærlighed, mod og venskab. En uvejrsnat fødes to børn i to rivaliserende røverbander: Den viljestærke Ronja hos Mattis-røverne og den følsomme Birk hos Borka-røverne. Da de bliver ældre, beslutter de sammen at vende ryggen til røverlivet og at standse fjendskabet mellem de voksne. Det bliver hverken nemt eller ufarligt! Ronja Røverdatter med musik af Sebastian havde premiere på Det Danske Teater i 1991. I generationer har teaterversionen henrykket store som små, og dens uomtvistelige kvaliteter gør, at den tages op igen og igen. MEDVIRKENDE: Monica Isa Andersen, Sigurd Thomasen, Charlotte Guldberg, Rasmus Fruergaard, Jakob Højlev Jørgensen, Ari Alexander, Linnea Voss, Morten Christensen, Rasmus Kirkegaard Faartoft m.fl. Varighed 120 min inkl. pause. Producent: Folketeateret
Luk

Køter

Tirsdag den 18. marts 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: 160 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Tønder Teater. Dansk Danseteater gæster efter mange års pause igen Tønder. Denne gang med forestillingen KØTER. Det er et prisvindende værk, som blæser til kamp mod middelmådighed. Med afsæt i janteloven tager Dansk Danseteaters mange formidable dansere os med på en rejse gennem den skandinaviske kultur og identitet. Men her er først og fremmest en enestående chance for at læne sig tilbage og opleve moderne dans på højeste niveau. Koreograf og kunstneriske leder Marina Mascarell. Dansere: Jessical Lyall, Edward Pearce, Lukas Hartvig-Møller, Bradley Waller,. Leticia Silva, YiShao Li, Kristin Bjerkestrand, Lúa Mayenco Cardenal, Merete Hersvik og Vasco Ventura. Varighed 65 min uden pause. Producent: Dansk Danseteater
Luk

Eks

Onsdag den 26. marts 2025, kl. 19.30.
Pris: Entré: 210 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Tønder Teater. Det Kongelige Teater gæster igen Tønder. Denne gang med "EKS". Det er et velskrevet hvast kammerspil, der dissekerer middelklassens parforholdsproblemer og ulidelige lethed. Stykket lægger sig i slipstrømmen af Edward Albees Hvem er bange for Virginia Woolf? - hvor natten og alkoholen bruges til at slippe den indre "svine-ulv" løs. De tre erfarne skuespillere Mikkel Arndt (bl.a. kendt fra "Arvingerne"), Birgitte Hjort Sørensen (bl.a. kendt fra "Borgen") og Julie Agnete Vang (bl.a. kendt fra "Når støvet har lagt sig") er garanter for drama i topklasse. Varighed: 2 timer og 20 min. inkl. pause. Producent: Det Kongelige Teater. Mulighed for tilkøb af Teaterbuffet - Serveres i foyeren fra kl. 18.15
Luk
Pris: Entré: 325 kr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Pink Floyd Project // Wish You Were Here turne kommer til Schweizerhalle. Pink Floyd Project genopfører legendariske "Wish You Were Here" i sin fulde længde. Bandet præsenterer sit dugfriske bud på hvordan netop dette albums 50 års jubilæum skal fejres i 2024-25 med visuals, lysshow og kvadrofonisk lyd.

Pink Floyd Project stiller med 10 musikere på scenen og et håndplukket arsenal af gamle og nye instrumenter. Det vil også være muligt at opleve andre uundgåelige hits og sjældenheder fra bagkataloget. Alt sammen serveret i en lyd og lysmæssig totaloplevelse som bandet er blevet kendt for gennem de seneste 20 år på landevejene i ind- og udland.

"Wish You Were Here" udkom på vinyl i 1975 og ligger således midt i Pink Floyds guldalder. Ud over at rumme to af bandets største hits, byder albummet også på unikke instrumentale passager der er absolut definerende for Pink Floyds sound. WYWH er måske Pink Floyds mest stemningsfulde værk til dato, og et album mange vil hylde som deres absolutte nr. 1
Luk

Dyrene i Hakkebakkeskoven

Onsdag den 23. april 2025, kl. 17.
Pris: Entré: 210 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
Tønder Teater. Se eller gense Teater V's prisvindende nyopsætning af Thorbjørn Egners klassiker Dyrene i Hakkebakkeskoven med musik af Christian Hartmann. Dyrene i Hakkebakkeskoven handler om nogle af livets største temaer: Om at holde sammen, passe på hinanden - og se styrken i vores forskelligheder. Men selvom temaerne er store, er Pelle Koppels opsætning legende let, humoristisk og fuld af små musikalske mesterværker. Tænk blot på "Når en peberkagebager" - og "Hip hurra for Bamsefar" - og mange flere. Familieforestilling - anbefales fra 5 år. Varighed 120 min inkl. pause. Producent: Teater V
Luk

Abba Gold Tribute

Lørdag den 4. oktober 2025, kl. 20.
Pris: Entré: 290 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Schweizerhalle, Tønder Kulturhus Ribe Landevej 39, Tønder
I mere end et kvart århundrede har orkesteret markeret sig som den ultimative autoritet inden for hyldest til ABBA's musik. Etableret tilbage i 1998, har bandet forfinet deres kunst gennem årene og skabt en dyb forbindelse til både ABBA-fans og musikelskere i almindelighed. Orkestret træder nu ind i et nyt kapitel af deres musikalske rejse ved at omfavne et rendyrket ABBA-koncept. Denne overgang repræsenterer ikke blot en ændring i deres optræden, men en forpligtelse til at levere en forbløffende og autentisk oplevelse af ABBA's udødelige musik. ABBAGold.dk er et Tribut til ABBA og navnet er valgt ud fra at kunne rammesætte og tydeliggøre konceptet over for fans og arrangører. I centrum af ABBAGold.dk's nye vision står et ekstraordinært to timers show, hvor hver eneste tone, rytme og harmoni er omhyggeligt tilpasset for at fange sjælen af ABBA's originale værker. Gennem en højenergisk optræden ønsker bandet at skabe en uforglemmelig oplevelse, der ikke kun underholder, men også berører hjertet. Den interaktive dynamik mellem ABBAGold.dk's medlemmer og publikum er et centralt element i deres show. Bandet opfordrer til aktiv deltagelse og skaber et fællesskab, der bringer musikken til live på en enestående måde. "Vi spiller ikke kun for jer, vi spiller sammen med jer," siger bandet og fremhæver dermed deres dedikation til at skabe en deltagende oplevelse for hver enkelt tilskuer. ABBAGold.dk ønsker at forny den velkendte ABBA-magi og fremkalde en nostalgisk bølge af minder hos publikum. ABBAGold.dk henvender sig til en bred vifte af arrangementer, herunder koncertsteder, firmaevents og festivaler. Med en fast besætning på fem medlemmer, på scenen, har bandet den nødvendige ekspertise til at levere overlegne forestillinger til en alsidig målgruppe. Unummererde siddepladser. Arrangør: Musicbooking.dk
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.