Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.
  • Alle genrer
  • Nulstil
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter

Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter

Søparken 2
9440 Aabybro
Tlf: 98 24 25 00 Fax: 98 24 26 44
Hjemmeside

Nordjyllands flotteste kultur- og erhvervshus. Velegnet til konferencer, møder, seminarer og ikke mindst kulturelle arrangementer. Fantastisk arkitektur og beliggenhed lige på søbredden. Huset ligger centralt i Nordjylland få kilometer fra lufthavn, motorvej og fra Aalborg. Nærmeste nabo TV2Nord



Viser 29 events fra/efter 2. maj 2024

Thomas Buttenschøn

Torsdag den 2. maj 2024
Pris: Entré: 210-385 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Kører gerne en omvej! Den populære sanger og sangskriver glæder sig til at tage publikum med på en ny musikalsk rejse. Der er både velkendte hits og spritny musik på programmet, når Thomas Buttenschøn går på scenen med sin guitar, sit klaver og sine sange. Den populære sanger, musiker og sangskriver har pakket bilen for at tage på solo-turné med titlen: "Jeg kører gerne en omvej".

"Livet handler ikke om at komme i mål, det handler om rejsen. Nogle gange kan det se ud som om, at der står forskellige ting i vejen for livet, men så må man udenom", forklarer Thomas Buttenschøn. Desuden er der en lidt mere lavpraktisk begrundelse for turnéens titel. - "Jeg elsker at spille for folk, og jeg elsker provinsen, så jeg kører gerne en omvej for at komme ud at spille i enhver afkrog af landet", siger han med et smil.

Kunstnerisk har Thomas Buttenschøn også været på en lang rejse.Siden 2006, da hans musikalske karriere for alvor tog fart, har han haft en stribe store hits, som blandt andet "Fantastiske Mandag" "Smukkere end Smuk" og "Dårlig Sex". Gennem årene har han endvidere udvist en evne til at blive ved med at overraske. For eksempel med sin deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix, og da han sammen med Chief 1 udgav sommerhittet "Alt Er Godt".

I det seneste år har Thomas Buttenschøn haft travlt med at skrive og udgive masser af ny musik. Desuden har han spillet en lang række koncerter, som har gjort stort indtryk på publikum. Blandt andre GAFFA's koncertanmelder, der delte seks stjerner ud til den musikalske kraftpræstation og betegnede Thomas Buttenschøn som "Danmarks modigste sangskriver". "Tak, Thomas for med charme og mandsmod at give ordet intimkoncert et helt nyt level", skrev anmelderen blandt andet.

Nu er Thomas Buttenschøn atter klar til at gå på scenen med sin særlige kombination af iørefaldende sange, nærvær og sprudlende showmanship. Publikum kan både glæde sig til at høre nogle af numrene fra det seneste års album-udgivelser og naturligvis til et genhør med de største hits fra sangskriverens store bagkatalog. Det hele bliver kædet sammen af Thomas Buttenschøns særlige evne til at forene smuk poesi og store følelser med humor og finurlige hverdagsfortællinger. Med sin karakteristiske stemme og sin musikalitet er Thomas Buttenschøn altid garant for, at publikum bliver taget med på en stemningsfuld rejse.
Med masser af spændende omveje
Luk
Pris: Entré: 285-485 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Anders Blichfeldt Solo. Tik Tak Tur 24. 'Anders, du er bobler på Dansktoppen!'. Det var beskeden fra DR P5 nogle uger efter udgivelsen af Tik Tak. Allerede da, havde Anders' sang om fire veninders livslange venskab spredt sig på de sociale medier, og Anders fik som 58 årig sit første hit på dansk! Tik Tak kom på Dansktoppen, der lå den i de maksimale 15 uger og toppede på en førsteplads.

Anders Blichfeldt har været nummer 1 på hitlister gennem tiden med Big Fat Snake, med sange som Bonsoir Madame, No Peace Like in Heaven, Fight For Your Love, Female Voice og ikke mindst fodboldklassikeren Big Boys in Red and White.

På denne turné tager Anders, ligesom i Tik Tak, udgangspunkt i livets forskellige faser: Fortællingen sker gennem sange vi alle kender fra Big Fat Snake, Toppen af Poppen, og Queens rockmusical We Will Rock You, hvor Anders spillede hovedrollen i foråret 2023. Samarbejdet med Elvis' band bliver også inddraget og helt spritnye sange vil være at finde på sætlisten.

Sangene fremføres af en af de bedste livesangere i Danmark. Der bliver grinet, sunget med og fældet en lille tåre blandt publikum. Vi hører om den svære vej til kærligheden, om at være far til 4, farfar til 3 små piger, og den bedrift det er at være gift i over 35 år. Der fortælles om livet på landevejen, og om at nå en alder, hvor man pludselig bliver TV-vært på TV2 Charlie samt medvirker i TV-serien "Kendisfamilier".

Tik Tak's succes har en særlig betydning for Anders, for verden har forandret sig meget siden Big Fat Snakes storhedstid. Musik bliver streamet idag, og det er svært at flytte fans fra CD til streaming, når de nu ikke hører til det helt unge segment længere. Derfor er Tik Tak, med den underfundige og rammene tekst om livets gang også blevet titelsang til denne turné
Luk

Kom og syng dig glad

Onsdag den 11. september 2024, kl. 10:00.
Pris: Fri entré
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Hold en pause og kom og syng med i Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt i Aabybro. Mange er enige med os i, at det er skønt at synge - og synge sammen. Derfor byder vi endnu engang ind til fællessangs-arrangementer.
Luk

Jacob taarnhøj - standard

Torsdag den 12. september 2024
Pris: Entré: 260 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Jacob Taarnhøj har de seneste år etableret og understreget sit kæmpe talent over hele landet. Han deltog i 2. sæson af "Stormester" i 2019 og er igen aktuel i den nyeste sæson. Han optog i 2018 sin første "Comedy Special", som samme år blev sendt på TV2 Zulu. I 2022 aktuel med sit nyeste one-man show "Krøllehjern'", som kan ses på TV2 Play.

Selvom navnet på hans nye show er 'Standard', garantere vi, at det er alt andet end dét. "Standard" er Jacob Taarnhøjs mest upersonlige onemanshow til dato. Så upersonligt, at han først har valgt at omtale sig selv i tredjeperson og derefter ladet ChatGPT skrive resten af pressemeddelelsen:

Den unge komiker Jacob Taarnhøj bringer grin og latter tilbage til scenen med hans tredje onemanshow. Jacob Taarnhøj har været en stor del af komisk underholdning i det danske samfund i mere end et år. Hans tredje oneman show vil være en sjov, engagerende og munter oplevelse med nye jokes og skitser, der vil få publikum til at grine højt.
Showet har det hele: Fromme vittigheder, fantasifulde taler og en ordentlig mængde historiefortællinger, der vil gøre det til en aldrig før set oplevelse. Derudover vil der være et afsnit med publikumsinteraktiv natklub, hvor Jacob vil udforske sine publikummers inderste tanker og ønsker.

Kom og få en uforglemmelig aften med Jacob Taarnhøj og hans tredje oneman show. Det er en oplevelse, du ikke må gå glip af.

Se klippet fra "Comedy Special" hvor Jacob fortælle om hans tid som "phoner"
Luk

Doors Legacy

Fredag den 13. september 2024
Pris: Entré: 210-385 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Doors legacy hylder legenderne ved at genskabe magien og intensiteten af The Doors' musikalske katalog i en udsøgt koncertoplevelse. Efter to udsolgte turn'er i DK er bandet i den grad brudt igennem lydmuren som d't reelle hyldest band for Doors-kendere på linje med Led Zeppelin Jam og Die Herren.

Det er da også et regulært A-hold af bekendte kunstnere fra den danske musikscene, der er gået sammen om at hylde et af de mest ikoniske orkestre nogensinde og succesen har været til at få øje på med udsolgt på alle venues. Det er et must-see for alle Doors-fans og for alle der ønsker, at opdage og opleve en fantastisk og unik genskabelse af deres musik. Ved brug af såvel vintage udstyr og moderne instrumenter til at replikere fornemmelsen og auraen fra de originale studieoptagelser, er målet at give et publikum et fuldstændigt live-spektrum af The Doors' mange facetter og alsidighed - og det med officiel segl og velsignelse fra det originale bagland.

Dette er IKKE det vanlige kopi og look-a-like kostume-show! Det er musikken i centrum og bandet har en klasse besætning og et tilhørsforhold i stil og musikalsk arv, der komplimenterer den oprindelige Doors besætning. Man kan sige, at deres engagement i denne musik er et udslag af lige dele kærlighed, respekt & beundring: 'Vi føler os ret beærede over muligheden for at viderelevere denne legendariske musikarv til en ny generation af potentielle lyttere og give den ældre et nostalgisk glimt tilbage til en tid, hvor konventionerne blev udfordret og der for alvor var revolution i luften.'

Mike Hecchi - Vokal // Kent Søgaard - Keys // Alex Olesen - Guitar // Morten Brauner - Bas // Per Vatne - Trommer
Luk

Tradish - Søndagsmatine

Søndag den 15. september 2024
Pris: Entré: 160 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Tradish - Irsk folkemusik. Tradish spiller koncerter i både ind- og udland på den levende folkescene, hvor publikum og andre musikere har givet dem næring og inspiration til deres musik. De hedder "Trad-" på grund af deres dybe respekt for den stærke og alsidige irske musiktradition, og de hedder "-ish" fordi de er en del af den levende tradition som er i konstant bevægelse, søgende efter nye retninger, åbne for nye idéer og nysgerrige efter nye inspirationer.

Siden de blev dannet i 2009, har Tradish optrådt på hundredvis af scener på tværs af Europa. Bandet har mødt og genset et publikum, der værdsætter den åbne og personlige tilgang til den traditionelle irske musik, der kendetegner Tradish. Som en del af den levende irske musiktradition, spiller Tradish sig ind i en spændende og livsbekræftende blanding af det gamle og det nye, fortid og nutid, med en stærk forankring og respekt for rødderne.

Tradish er:

John Pilkington: vokal, guitar, bouzouki

Louise Ring Vangsgaard: vokal, violin, viola

Brian Woetmann: vokal, mandolin, bodhrán og percussion
Luk

Vestbo Trio

Torsdag den 19. september 2024
Pris: Entré: 175 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Ovenpå en række fede samarbejder og succesfulde udgivelser er Vestbo Trio tilbage med et nyt trioalbum. Denne gang er trioen rykket ud af pladestudiet for at indspille musikken on location i et stemningsfuldt rum, som danner den akustiske ramme for albummet, imens kameraerne ruller og mikrofonerne optager. Albummet er indspillet på Skive Theater, hvor trioen stillede op midt på gulvet i den smukke sal og optog musikken live.

Vestbo Trio er et veletableret navn på den danske livescene, hvor deres stemningsfulde instrumentalmusik har fundet et bredt publikum. Med gode melodier og en dynamisk bandlyd, blander trioen jazz, blues og folk i et charmerende mix, som spænder fra det akustiske og nære til det medrivende og groovy. Trioens seneste udgivelser er GROOVES (2022) sammen med Uffe Steen Trio og "Reflector" (2021), som blev udgivet worldwide sammen med DALI og blev nomineret til en DMA som Årets Blues Album. I 2019 udkom albummet "Gentlemen." som blev indspillet i Mark Knopfler's studie i London, og strøg til tops som nr 1 på den danske Vinyl Top 40.

Mange vil desuden kende trioen fra deres koncerter i HiFi Klubbens butikker, samt for deres 3 optrædener på Smukfest, senest i 2022. Glæd dig til en trio i topform!

Guitar: Michael Vestbo
Bas: Jesper Smalbro
Trommer: Eddi Jarl
Luk

Brevet

Lørdag den 28. september 2024
Pris: Entré: 160 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Åbning af Jammerbugt Kulturuge 2024. Forestilling: Brevet. Vi åbner Jammerbugt Kulturuge '24 med en helt fantastisk perle fra teaterets verden - forestillingen Brevet. Paolo Nani alene på scenen, han siger ikke et ord og spiller den samme historie om en mand, der skriver et brev, hele 15 gange, inden forestillingen er slut. Paolo Nani spiller historien forfra, bagfra, beruset, som en western, som horrorfilm, med hænder, uden hænder, som cirkuskunstner, som stumfilm, og meget mere.
Brevet er fyldt med detaljer og gags fra begyndelsen til slutningen, og giver ikke mange øjebliks pauser til publikums lattermuskler.

Kvaliteten af Brevet ligger i opsætningens enkelthed: ingen scenografi, intet specielt lys, ingen specielle effekter, intet særligt kostume, men udelukkende en skuespillers tour de force i præcision, timing og opfindsomhed - og det er verdensklasse.

Forestillingen er blevet betegnet som kult af den danske såvel som den internationale presse og er en klassiker indenfor det komiske fysiske teater. Siden 1992 har denne forestilling været præsenteret i ca. 50 lande, i alle fire verdensdele: Den er blevet set på Grønland og i Kina, Spanien og Norge, Finland og Italien, Brasilien og Japan... Mere end 2.000 forestillinger er det blevet til med denne grine-klassiker som bliver ved med at overraske, selv om man har set den mange gange. SKAL opleves!

Bemærk venligst: Forestillingen markerer åbningen af Jammerbugt Kommunes Kulturuge og der serveres derfor et glas bobler i forbindelse med taler mm. fra kl. 15.30

Dørene åbner: Baren er åben fra kl. 15.00. Indgang til salen åbnes 15 min før forestillingsstart
Luk

Kom og syng dig glad

Onsdag den 9. oktober 2024, kl. 10.
Pris: Fri entré
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Hold en pause og kom og syng med i Kultur- & ErhvervsCenter Jammerbugt i Aabybro. Mange er enige med os i, at det er skønt at synge - og synge sammen. Derfor byder vi endnu engang ind til fællessangs-arrangementer.
Luk

Nicklas Sahl - Solo

Fredag den 11. oktober 2024
Pris: Entré: 295 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Jammerbugt Kultur og Erhvervscenter Søparken 2, Aabybro
Siden debuten i 2018 er hans sange braget ud i danskernes øregange og hjerter! Nicklas Sahl er et af de største gennembrud på den danske musikscene i mange år - et sjældent set og, ikke mindst, hørt talent, der med meloditække som få, en stemme ud over det sædvanlige og hits på stribe har slået sit navn fast på rekordtid. Han har bl.a. medvirket i Toppen Af Poppen, Aftensshowet, X-faktor eller Natholdet. Læs

Nicklas' historie her.

Til sidste års SPOT Festival i september måned var Store Sal i Musikhuset i Aarhus fyldt til bristepunktet med publikum, og GAFFA sendte også hele fem funklende stjerner efter showcase - koncerten under overskriften: "En magtdemonstration i moderne popmusik!"

Nu tager den velkendte stemme med de store drømme på efterårsturné. Med sange som 'Four Walls', 'Planets' og 'New Eyes' samt det nyeste album 'God Save The Dream' på sit CV, lægger Nicklas Sahl i oktober vejen forbi KulturCenteret i Aabybro
Luk
Kunne ikke hente 'https://www.solrod.dk/1764.aspx' indenfor 15 sek.