Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Onsdag 23 oktober 2024, kl. 19.30-21.



Jazz

Kenny Washington

Prominent. jazz- og soulsanger. gæster Musikhuset.

Den Grammy nominerede sanger Kenny Washington begejstrer publikum over hele kloden med sine sjælfulde fortolkninger, sin tilsyneladende grænseløse rækkevidde og sin opfindsomme scatsang.

Selvom Kenny Washington har en travl international tidsplan, finder han hvert år tid til at optræde i Danmark med tre af Skandinaviens mest anerkendte musikere. I 2015 indspillede dette orkester albummet Moanin på Jazzhus Montmartre i København. I 2021 blev Kenny Washington Grammy-nomineret i kategorien "Best Jazz Vocal Album", hvilket bestemt ikke var ufortjent, da han betegnes som en af verdens bedste, nulevende jazzsangere.

International karriere

Til daglig bor den amerikanske sanger i San Francisco men han kommer vidt omkring, ikke bare i verden men også i sine projekter med andre kunstnere. Han har bl.a. arbejdet med navne som Gregory Porter, Elvis Costello og Roberta Gambarini samt turneret med Wynton Marsalis, Eric Reed og Joe Locke.

Kenny Washington er født i New Orleans, hvor han som barn sang gospel i kirken og spillede saxofon i skolebands. Og det var netop i skolen, at han mødte to talentfulde teenagebrødre ved navn Branford og Wynton. Således inspireret af Brdr. Marsalis fik Kenny Washington mod på at studere musik på Xavier University i Cincinnati. I dag har Kenny Washington optrådt i det meste af verden, men heldigvis har han også et svagt punkt for at synge i Danmark.

Line up

Kenny Washington (vokal)
Jacob Christoffersen (piano)
Jesper Bodilsen (bas)
Zoltan Csorsz (trommer).

Entré: 300 kr

Köp/beställa biljetter Läs mer på webbplatsen