VEGA

Enghavevej 40, København V

Torsdag den 25. april 2024, kl. 20.



Musik

Uro (dk)

URO har din torsdagsfest!! Den 25. april er der ørehængere i luften, når URO fylder Store VEGA med sine urbane pophits.

Fremadstormende Jeppe Kronback, der går under kunstnernavnet URO, er en ung, selvgjort sangskriver og producer fra de Københavnske forstæder. Efter et netop overstået fænomenalt, udsolgt show i Lille VEGA er URO klar til at indtage Store VEGA.

De seneste par år har URO formået at bryde igennem med sin ærlige og sjælfulde urbane popmusik, der fortæller hjerteskærende sande historier fra hans fortid, men som også kigger ud mod en lys fremtid.

URO er, med sine reflekterede og raffinerede tekster, klar til at invitere publikum med på en rejse. Han er en historiefortæller, der skaber musik, som sætter uvante vendinger, ørehængende melodier og flow i højsædet.

Han har i 2023 udgivet singlerne "Godthåbsvej" og "Føles Godt", der gæstes af Mekdes på vokal. Især de reflekterende og raffinerede tekster, gør URO til noget helt særligt.

Kronback kickstartede sin karriere tilbage i 2020 med EP'en I storslået kinddans, med livet som indsats, hvor man bl.a. kan finde hitsinglen "Når Jeg Blir Til Jord". Sidstnævnte sang blev P3's Uundgåelige i 2020 og har over 4 millioner streams.

Entré: 275 kr