Ada er kun lykkelig, når hun kan udtrykke sig gennem sit klaver, og da det bliver taget fra hende, må hun indgå en handel for at kunne komme til at spille. Det barske landskab danner bagtæppe for den stærkt erotiske kærlighedshistorie, der udspiller sig mellem Ada og naboen Baines (Harvey Keitel) bag det glædesløse, arrangerede ægteskab. Hunter vandt en Oscar for sin præstation som Ada og Jane Campion vandt én for sit manuskript.