ALLE | Nordjylland | Midtjylland | Syddanmark | Hovedstaden | Sjælland |
Velkommen til koncertkalenderen, hvor du kan se Kor72s medlemskors koncerter over hele landet. Du kan også vælge at se koncerterne i en enkelt region; benyt menubjælken til at vælge mellem regionerne.
Koncertkalenderen er et samarbejde med KultuNaut og for at få dit kors koncerter med i kalenderen, skal du indtaste koncerten via siden her. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på mailadressen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 377400 Herning
Tlf: 99 26 99 99
Hjemmeside
MCH Herning Kongrescenter er et af Danmarks mest fleksible kulturhuse. Hvert år gæster op mod 250.000 besøgende Kongrescentret i forbindelse med flere end 200 arrangementer. Her er plads til fester, møder, messer, kongresser, politiske landsmøder, kultur, koncerter og teater<p>MCH Herning Kongrescenter er beliggende i centrum af Herning. Tæt på banegård med taxaforbindelse til lufthavnene i Karup og Billund, tæt på hoteller og P-pladser
Viser 78 events fra/efter 15. maj 2024
Foredrag med Karen-Marie Lillelund - Humor som værktøj
Vi ønsker os medarbejdere med humor, kolleger med humor, kærester med humor det gør da heller ikke noget, hvis kioskmanden kasseassistenten har et humoristisk overskud. Men det hjælper ikke meget, hvis vi nøjes med at ønske os, at omgivelserne har humor. Vi kan som bekendt ikke ændre andres adfærd - kun vores egen.
Det humoristiske overskud starter hos os selv Karen-Marie Lillelund giver i dette foredrag mange forskellige bud på, hvor vi kan begynde i det nære, på jobbet i parforholdet i forhold til os selv.
Det er en udbredt misforståelse at nogen mennesker simpelthen mangler humoristisk sans. De har den. De har bare aldrig trænet den. Andre har fået humoren ind allerede fra barndommen de har selvfølgelig en fordel. Ligesom mennesker, der har fået grundlagt gode motionsvaner allerede i en tidlig alder har nemmere ved at fastholde et sundt aktivitetsniveau. Men det er aldrig for sent at gå i gang. Heller ikke når det gælder humor. Der er mange forskellige veje til mere munterhed i hverdagen alt efter personlighed vil nogen virke lettere end andre. Men en ting er sikkert: Der er en humoristisk vej til os alle. Det gælder bare om at finde den.
Om Karen-Marie Lillelund: Karen-Marie er en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.
Med sin smittende livsglæde lattermildhed sin evne til at formidle den har hun igennem mere end 15 år bragt både ny viden, eftertanke til sine tilhørere.
Hun er to gange blevet kåret som Danmarks bedste foredragsholder af eventbureauet Confex har modtaget prisen som "Årets Erhvervskvinde i Nordjylland". Hun er desuden certificeret "Corporate speaker" fra USA taler så gerne på engelsk,
Ved siden af sin foredragsvirksomhed skriver Karen-Marie klummer for Arbejdsmiljø Magasinet bladet "Kulør".
Hun har skrevet tre bøger med udgangspunkt i foredragene: "Humor i ledelse" (Børsen)"Humor på arbejde" (Gyldendal Business) "Håndbog til et lattermildt liv" (Gyldendal Business)
Karen-Marie har gjort det til sit mål at demonstrere lattermildhedens betydning for menneskeligt samvær kommunikation, hvordan det faktisk ikke bare er en kliché, at alting bliver bedre nemmere, hvis man kan le af med sig selv hinanden.
Ses vi?
MOD TIL arrangerer foredrag med ildsjæle
Følg os på FB: www.facebook.com/MODTIL/ eller www.modtil.dk
Ann E. Knudsen - Din hjerne skrumper, skat
Selvom du ikke har oplevet Ann E. Knudsen før, vil du blive meget klogere på alle slags hjerner - for hvad er det, der foregår inden i dem?
Hvorfor kan der være stor forskel på, hvordan vi opfatter samme budskab? Hvorfor husker vi noget og glemmer andet? Kan vi gøre noget for at få en langtidsholdbar hjerne? Hvorfor mener mænd, at kvinder snakker meget? Er det sandt, at mænds hjerner skrumper hurtigere end kvinders? Nogle myter om mænd og kvinder trænger til revurdering, mens andre kan nøjes med en afstøvning. Uanset hvad, så har den nyeste hjerneforskning frembragt interessante resultater, som Ann E. Knudsen stiller skarpt på, når hun indtager scenen med sit underholdende foredrag i Herning.
Med udgangspunkt i neurovidenskaben og masser af konkrete, og til tider provokerende morsomme, eksempler gør Ann E. Knudsen os klogere på alle slags hjerner. Glæd dig til en spændende, underholdende og lærerig aften. Hver gang vi bliver en smule klogere på os selv, er der meget i hverdagen - hjemme og på arbejdet - som bliver lettere at komme igennem.
Ann E. Knudsen, som er lektor i psykologi, har specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning. Hun har skrevet en lang række bøger, holdt massevis af foredrag og medvirker jævnligt i TV og radio som ekspert. Invitér din kæreste, ægtefælle eller kollega af modsatte køn med i MCH Herning Kongrescenter til en aften med masser af aha-oplevelser og gode grin. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Thomas Breinholt - Kan man tænke sig rask?
Hvorfor er ensomhed mon dræbende? Hvor meget betyder barndomstraumer og vores plads i samfundshierarkiet for udvikling af sygdom? Og hvordan kan det være, at vi overlever længere med kræft, hvis vi er gift?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som journalist Thomas Breinholt vil dykke ned i i sit foredrag 'Kan man tænke sig rask?' i MCH Herning Kongrescenter 22. maj 2024.
Thomas Breinholt, som er fakta- og dokumentarchef på TV2, har i mange år og i flere TV-dokumentarserier, som er blev seersucceser, kredset om sygdom, sundhed og tilsyneladende mirakuløse helbredelser. I sit foredrag vil han belyse videnskabens svar på, hvad der foregår i forbindelsen mellem sindet og kroppen i den henseende. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Kim Wilde - European tour 2024
Foruden nævnte gennembrudssingle fra 1981 kan publikum fredag 31. maj 2024 se frem til at opleve perler som 'Chequered Love', 'Cambodia', 'You Keep Me Hangin' On', 'You Came', 'Never Trust A Stranger', 'Four Letter Word' og mange, mange flere.
Det er nemlig Kim Wildes mange hits, der er omdrejningspunktet denne aften i Herning, hvor anledningen ikke er et nyt album, men derimod opsamlingen 'Pop Don't Stop - The Greatest Hits', der udkom i sommeren 2021. En opsamling, hun siden har turneret flittigt med på både store, engelske festivaler og på spillesteder over hele Europa.
Populær popikon med stribevis af hits
Kim Wilde har solgt over 30 millioner album og udgav ikke mindst i 1980'erne det ene hit efter det andet. Hun er blevet kåret som den bedste britiske sangerinde, og hun har turneret med verdensstjerner som Michael Jackson og David Bowie.
I slutningen af 1990'erne trak hun stikket for en stund for at stifte familie, men siden 2001 har hun holdt sig aktiv på alverdens scener. Og også i studiet, hvor det er blevet til en hel håndfuld album, hvoraf 'Here Come The Aliens' (2018) er det seneste. Albummet kastede adskillige hitsingler af sig og blev udråbt til Album Of The Week i BBC Radio 2.
Og apropos radio, så havde hun i 2015-16 et populært program på Magic FM, ligesom hun derudover har udgivet to bøger om én af sine andre store passioner, havearbejde. Men denne aften i MCH Herning Kongrescenter gælder det musikken, poppen og de mange hits fra Kim Wildes mere end 40 år lange karriere.
Tag til en medrivende fredag aften og få et godt genhør af Kim Wildes største hits. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Scott Bradlee's Postmodern Jukebox
Koncerten er en del af deres verdensturné 'The 10 Tour', der gør ganske få stop i Danmark, og som fejrer deres 10-års jubilæum.
Pop-jazz-sensationen fra New York City er kendt for deres innovative twist af klassisk lyd, når de serverer en unik fusion af de mest genkendelige hits fra vores nutid og charmerende vintage-patina. Ikoniske pophits og moderne ørehængere forenes med klassiske genrer såsom 1920'er-jazz, swing og Motown i dette unikke musikformat, og det hele fremføres af nogle af verdens bedste sangere, dansere og musikere. Og det swinger!
Fra kælderprojekt til Youtube-fænomen
Da den amerikanske musiker og pianist Scott Bradlee startede sit musikalske tidsrejse-projekt for over 10 år siden fra sin kælderlejlighed i Queens, New York, blev en viral succes født. For siden da er Postmodern Jukebox' videoer blevet en international Youtube-sensation, og det førte hurtigt til udsolgte og anmelderroste shows i USA og Europa.
Ti år og to milliarder Youtube-visninger senere er de populære Postmodern Jukebox-shows blevet en årlig musiktradition for hundredtusinder af dedikerede fans verden over. Med udgangen af 2023 har Postmodern Jukebox optrådt med 937 shows i 44 lande på fem kontinenter.
Forestil dig 'The Great Gatsby' møder 'Sinatra at the Sands' møder 'Tilbage til fremtiden'. Sådan beskriver de selv deres herlige og forfriskende mix af musikgenrer.
De har tidligere spillet for fyldte sale i Danmark, og nu kan du opleve en blændende live-optræden fra 'Scott Bradlee's Postmodern Jukebox' på deres første besøg i MCH Herning Kongrescenter. Bliv blæst bagover af en swingende stemning og lækker musik fremført af fantastiske musikere og sangere, og del denne livsbekræftende oplevelse med familie og venner - på årets første sommerdag. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Den Jyske Sangskoles 25-års jubilæumskoncert
Begyndende med Morgensang af Elverskud tager koncerten os igennem en musikalsk hyldest til skolens 25 års arbejde med talentudvikling og korsang fra øverste hylde. Skolens mange professionelle kræfter byder alle ind, når både akkompagnatører, dirigenter og professionelle sangere finder sammen på scenen i et brag af en festkoncert som byder på både stor kompositionsmusik, velkendte melodier og sange fra nær og fjern.
Som om det ikke var nok, kan man også opleve tenoren Anders Kampmann, som allerede er godt i gang med en national og international karriere som dramatisk tenor, og den unge Mezzosopran Ellen-Marie Rasmussen, som er i gang med en solistuddannelse ved musikkonservatoriet i Mainz i Tyskland. Begge sangere har tidligere optrådt ved koncerter under Herning Opera Festival. Så man kan vel næsten sige, at de kommer "hjem" når de står på scenen i til denne helt særlige koncert kongrescentret. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Den Jyske Sangskole - 25 års jubilæum
Florence McLean - Ondskabens Psykologi
Under overskriften 'Ondskabens Psykologi - Seriemordere og Criminal Profiling' vil Florence McLean, som bl.a. har arbejdet sammen med FBI, forklare, hvad arbejdsmetoden profiling går ud på, og hun vil beskrive de værktøjer, som en profiler benytter til at beskrive en gerningsmand, når hun besøger MCH Herning Kongrescenter med sit indsigtsfulde foredrag 12. juni 2024.
Når jagten går ind på en seriemorder, bruges 'criminal profiling' bl.a. til at lave analyse af gerningsstedet, personligheds- og adfærdsanalyse samt geografisk profilering. I sit medrivende foredrag fortæller Florence McLean om dette arbejde og vigtigheden af forskellige tilgange, heriblandt viktimologi (læren om kriminalitetens konsekvenser for ofrene), og hvad de kan afsløre om morderen. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Anders Blichfeldt - Tik Tak Tour 2024 - Solo
ANDERS BLICHFELDT GIVER SOLOKONCERT I HERNING
Han står bag talrige ørehængere som 'Bonsoir Madame', 'No Peace Like in Heaven' og 'Big Boys in Red and White', og han har gennem tiden opbygget en status som en af landets største livemusikere. I september 2024 giver Anders Blichfeldt solokoncert i MCH Herning Kongrescenter som en del af sin nye tour 'Tik Tak Tur'.
Her tager Anders Blichfeldt dig med på en musikalsk rejse gennem livets forskellige faser ligesom i hittet Tik Tak, der nåede at ligge på Dansktoppen i 15 uger og toppede på en førsteplads. Koncerten byder på kendte klassikere fra tiden med Big Fat Snake, fortolkninger fra det populære tv-program 'Toppen af Poppen' samt rockhits fra MCH-musicalen 'We Will Rock You', hvor Anders Blichfeldt debuterede som musicalstjerne tilbage i foråret 2023.
Udover de velkendte hits vil der også være spritnye sange på sætlisten. Du kan med andre ord glæde dig til en helt særlig koncertoplevelse i selskab med Anders Blichfeldt og hans ikoniske stemme.
Læs mere på mch.dk
Sebastian Klein - Verdens klammeste og mærkeligste dyr
Nu kan man komme helt tæt på den fantastiske formidler og hans finurlige fortællinger, når han vender tilbage til MCH Herning Kongrescenter 8. september 2024, denne gang med showet 'Verdens klammeste og mærkeligste dyr'.
Showet bygger på hans populære bøger 'Verdens 100 mærkeligste dyr' fra 2016 og 'Verdens 100 klammeste dyr' fra 2019. Trods bøgernes titler findes der ifølge Sebastian Klein faktisk slet ikke hverken klamme eller mærkelige dyr. Det er bare os mennesker, der kan synes, at de er klamme eller mærkelige. For det kan godt være, at nogle snegle dolker hinanden under parringen, at klovnefisk skifter køn, og at nogle dyr æder deres egen (eller andres) lort, men der er stort set altid en rigtig god grund til det, lyder det fra Sebastian Klein.
Den fortælleglade naturelsker, tv-vært, skuespiller og forfatter, som i mange år har begejstret børn og deres familier med sine elskede naturprogrammer og andet børne-tv, vil vise billeder og videoklip af dyr i situationer, som mange nok vil finde meget mærkelige og virkeligt ulækre. Men han vil også fortælle publikum, hvad det hele går ud på, og så er det hele måske knapt så underligt.
Der er garanti for et oplysende og ikke mindst topunderholdende show for hele familien. Men vær beredt: Der vil være både blod, vold, lort, råddenskab og sindssyge mordmetoder på tapetet, når Sebastian Klein giver indblik i naturens underlige og forunderlige verden, hvor alt jo ikke ligner noget fra en Disney-film. Det går ikke stille af sig, men det bliver til gengæld hylende morsomt og lærerigt, når Sebastian Klein med sit sædvanlige engagement og sin unikke og fængende fortællestil går på scenen. Og hans nysgerrighed og begejstring for naturen smitter. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26