Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
21/6 2023
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket
Stemannsgade 2
8900 Randers C
Tlf: 87 10 68 00
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 56.4605, Lon 10.0409

Randers Bibliotek


Viser 81 events fra/efter 21. maj 2024

10. Okt Andet

Hans Pilgaard - kampen for et sjovere liv

Torsdag den 10. oktober 2024, kl. 19.
Pris: Entré: 100 kr
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Få inspiration til at anvende dinhumoristisk sans..

I en tid hvor der måske ikke er meget at grine af, er det vigtigere end nogensinde før, at vi gør netop det.
Hans Pilgaard giver masser af inspiration til, hvordan vi kan anvende vores 7. sans - den humoristiske - i kampen for et lidt sjovere og lettere liv.

Foredraget er desuden spækket med underholdende anekdoter og eftertænksomme personlige beretninger fra Hans Pilgaards liv og imponerende karriere, som de fleste af os har fulgt på skærmen.

Et foredrag der støjer, vækker latter og eftertanke - og måske håb!

Har du spørgsmål til foredraget kan du kontakte Lena Koldsø.

Foredraget afholdes på Sindets Dag i forlængelse af program planlagt af SIND Randers. Hold øje med det øvrige program.

Arrangør: SIND Randers, AOF og Randers Bibliotek.

Hans Pilgaard
Han er en af Danmarks mest populære journalister samt studieværter og har i mere end 30 år lavet tv. Særligt er Hans Pilgaard kendt for programmerne "Hvem vil være millionær" og "Go aften Danmark".

Fakta om Sindets Dag. Kilde: Sind.dk

FN's sundhedsorganisation WHO står bag mærkedagen World Mental Health Day (Sindets Dag) d. 10. oktober.
Årets tema for Sindets Dag i 2023 er "Mental sundhed er en grundlæggende menneskerettighed".
Mange af SINDs lokalafdelinger rundt omkring i landet har en række arrangementer og aktiviteter i forbindelse med Sindets Dag.

Fakta om psykiske sygdomme. Kilde: Danske Patienter


Hver tiende dansker har en psykisk sygdom. Det svarer til 580.000 danskere. Hver tredje får en psykiatrisk diagnose i løbet af livet.
Næsten hver fjerde opfatter sig selv som pårørende til én eller flere personer med psykisk sygdom.
Psykiske lidelser rammer alle aldre, men cirka 50 procent af alle psykiske sygdomme har deres debut inden 14-års alderen, mens 75 procent er debuteret ved 24-årsalderen.
Vis kort
17. Okt Andet

Trøstemus-café

Torsdag den 17. oktober 2024, kl. 13-16.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Vil du være med til at gøre en forskel for vores børn, så de kan føle sig mere trygge i deres møde med det danske sygehusvæsen, så er du absolut kommet til det rigtige sted..

Kom og hækl/strik trøstemus og andre trøstere sammen med "Mussemødre". Her får du mulighed for at hilse på andre, der elsker at hækle til et godt formål. Læs mere på Trøstemus Danmarks Facebook-side https://www.facebook.com/groups/1849076555329402.

Arrangementet byder på hygge og lidt deling af tips og tricks. Måske nogle af jer har nye, gode idéer og opskriver til skønne trøstere. Der er garn og fyld - medbring selv nåle/pinde, kaffe og kage, hvis I har lyst til det.

Alle er velkomne - og selvom man ikke er med i "Trøstemus-gruppen".

Vi hækler/strikker i efteråret 2024 følgende torsdage: 15. august, 12. september, 17. oktober og 14. november.

Det foregår i Den Blå Boks.

Kontaktperson på trøstemus-café på Randers Bibliotek: Lone Fogh
Vis kort
28. Okt Klassisk

Klub Klassisk: Benjamin Britten - Sinfonia da Requiem

Mandag den 28. oktober 2024, kl. 16.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Velkommen i Randers Biblioteks klassiske lytteklub..

Uanset om du bare er nysgerrig på klassisk musik eller har lyttet til genren i årevis, er der noget at få med hjem, når Randers Biblioteks musikformidler, Mik Stegger, introducerer månedens værk i Klub Klassisk.

Mik fortæller om musikken, komponisten og den tid, som tonerne blev skrevet i, hvorefter vi sammen lytter til månedens værk og taler om, hvad den musik vi lige har hørt, kan have på hjerte.

Programmet for Klub Klassisk fastlægges af Danmarks Radios P2. Siden her opdateres så snart der er yderligere oplysninger om, hvad vi skal lytte til i efterårssæsonen.

Der er altid kaffe på kanden i Klub Klassisk, der foregår i Kulturhusets sal. Det er gratis at være med, men tilmelding er nødvendig via knappen her på siden
Vis kort

Skrivefællesskab på Randers Bibliotek

Mandag den 28. oktober 2024, kl. 16.30.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Skriver du? Eller vil du gerne i gang med at skrive? Så kom med i Skrivefællesskabet på Randers Bibliotek!.

Her kan du møde andre skriveinteresserede og få inspiration, fællesskab og sjove skriveøvelser.

Skrivefællesskabet er for alle voksne. Du er velkommen uanset, hvilken type tekster du skriver eller gerne vil skrive, om du er nybegynder, erfaren eller bare nysgerrig.

Skrivefællesskabet forløber over 6 gange i forårshalvåret. Du er velkommen hver gang, flere gange eller til bare lige at kigge ind en enkelt gang for at se, om det er noget for dig.

Vi mødes kl.16.30-18.30.

Litteraturformidler Mai Kordelin Paulsen vil præsentere forskellige skriveøvelser, der forhåbentlig kan sætte fut i din skrivning.

Vi lægger op til, at deltagerne i skrivefællesskabet indbyrdes diskuterer deres tekster, skriveproces og -drømme og hjælper hinanden med feedback og lignende. Derfor har Skrivefællesskabet også en Facebookgruppe: "Skrivefællesskabet på Randers Bibliotek".

Fra bibliotekets side vil vi gerne understøtte, at Skrivefællesskabet på sigt bliver drevet af jer deltagere - lad os snakke om hvordan løbende!

Vi mødes i Den Blå Boks på Randers Bibliotek.

Mødegange:

Mandag d. 23. september

Mandag d. 28. oktober

Mandag d. 25. november

Mandag d. 16. december

Biblioteket byder på en kop kaffe/te. Medbring meget gerne din egen kop.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mai Kordelin Paulsen på mkp@randersbib.dk eller 87106837.

Jeg glæder mig til at se dig!
Vis kort

Eftermiddagssang med højskolesangbogen

Onsdag den 30. oktober 2024, kl. 16.30-17.15.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom og lær nogle af de nye sange i højskolesangbogen. Vi skal både synge sangene og høre om deres forfattere og tilblivelse..

I november 2020 udkom den 19. udgave af højskolesangbogen med i alt 601 sange. 151 af dem er nye.

Biblioteksmusikant Peter Elmelund vil sammen med sangglade kolleger præsentere nye og gamle sange fra Højskolesangbogen, når Randers Bibliotek hen over fem onsdage byder på fællessang.

Hver gang synger vi både kendte sange og nogle af de nye.

Efterårets eftermiddagssangsdatoer er følgende onsdage
kl. 16.30-17.15: 28.8., 25.9., 30.10., 27.11., 18.12.

Der er fri entre og ingen tilmelding. Og der er kaffe på kanden!
Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakte Peter Elmelund
Vis kort
2. Nov Ekskursion

Bustur til Bogforum

Lørdag den 2. november 2024, kl. 06-22.
Pris: Entré: 575 kr
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Tag med Randers Bibliotek til Bogforum i København lørdag 2. november..

Lørdag 2. november byder Randers Bibliotek på tur til Bogforum i København. Du kan læne dig tilbage og nyde turen i bussen og slippe for at tænke på parkering, praktik og billet til Bogforum. Når vi ankommer til København, ligger et sandt bogmekka for dine fødder, og du kan frit opleve lige, hvad du vil, indtil bussen går hjemad til Randers igen.

Tidsplan:
Kl. 06.00: Afgang fra Kulturhuset i Randers - ved bogbus p-pladsen på Fischersgade
Kl. 10.00-18.00: Bogforums åbningstid
kl. 18.00: Busafgang fra Bogforum

Billetten indeholder transport tur/retur samt dagsbillet til Bogforum. Der er toilet i bussen. Medbring endelig selv morgenmad, kaffe, te med mere. Der er ingen servering på bussen. Der vil være toiletpause både på ud- og hjemturem. På hjemturen vil der også være mulighed for at købe lidt at spise.

Vi glæder os til turen.

Inger Nygaard Kaad fra Randers Bibliotek er med på turen. Hun kan kontaktes på 20155934
Vis kort

Morgensang på biblioteket

Onsdag den 6. november 2024, kl. 08.30-08.45.
Pris: Fri entré
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom på Randers Bibliotek og deltag i et kvarter fælles morgensang - en go' start på dagen..

Vi har et bibliotek med en akustik, som er ideel til fællessang, derfor indbyder vi til morgensang en række onsdagsmorgener fra august til december kl. 8.30 midt i Randers Bibliotek.

Vi synger en fire-fem sange, og herefter kan vi gå på arbejde eller ud i verdenen med opladt sind.
Peter Elmelund slår tonen an på guitar og giver sangene en kort introduktion.

Det foregår i Pyramiden den første onsdag i måneden og hver onsdag i december frem til jul.

Datoerne er følgende: 7.8., 4.9., 2.10., 6.11., 4.12., 11.12. og 18.12.

Gratis.

Ingen tilmelding
Vis kort
6. Nov Foredrag

Håb - Et forsvar for fremtiden

Onsdag den 6. november 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 95 kr Køb/bestil billet
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Randers Bibliotek byder på Foredrag med Kristian Leth..

Dette Kristian Leth foredrag er et helhjertet forsvar for håbet og en veldokumenteret afvisning af den dommedag, medierne fortæller os er på vej. Baseret på Leths bog af samme navn, er foredraget underbygget igennem masser af data og interviews med internationale videnskabsmænd og eksperter, som sagligt argumenterer for, at vi skal mane frygten i jorden. Kristian Leth forklarer, hvorfor vi egentlig burde være mere optimistiske nu, i denne tid, end nogensinde før.

Vi mennesker har altid forudsagt verdens nært forestående undergang. I dag fylder klima, terror og pandemier aviser og tv og hjemmesider, og alle har hver deres take på, hvordan verden snart ender eller i det mindste undergår katastrofale forandringer. Det er blevet umoderne at håbe og tro på, at det kan være anderledes. Optimisme er naivt. Det er uncool at være entusiastisk, når det kommer til fremtiden.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor har vi mennesker altid frygtet fremtiden? Og er det egentlig mere velbegrundet i dag end tidligere? Eller mindre? Og hvad gør det ved os som mennesker, at have frygten som grundtone i livet?
Vis kort
7. Nov Andet

Torsdagstræf: flet til jul og fugl

Torsdag den 7. november 2024, kl. 16.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Arrangør: Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket. Dronningborg Bibliotek, Udbyhøjvej 81, Randers NØ
Vær med når Margit Halkjær Kristensen fletter pilegrene til f.eks. små kræmmerhuse, julekugler og stjerner..

Margit Halkjær Kristensen har arbejdet og flettet med pil i mange år, store projekter som små. Hun har også undervist i pileflet på weekendkurser, så hun har en meget stor erfaring indenfor området. Vi er derfor glade for at få besøg af hende igen på det lille bibliotek i Dronningborg.

Hun viser f.eks. hvordan man fletter pilegrene til små kræmmerhuse, stjerner, eller hvordan man fletter kugler der kan pyntes med juletræskæde, eller bruges som foderplads for fugle. Margit har mange spændende ideer til hvordan julen bliver hyggelig med pileflet, som hun deler ud af denne dag.

I bibliotekets montre udstilles modeller og færdige arbejder til inspiration samt materialer og redskaber.

For et beskedent beløb kan man købe materialer til "prøv selv" aktivitet med pilegrene.
Bøger om pileflet er fundet frem og kan lånes med hjem.
Få en god snak om kreative ideer og fine tips over en kop kaffe eller te!

Tilmelding nødvendigt.

Har du spørgsmål kan du kontakte Sonja Vestergaard
Vis kort
7. Nov Foredrag

Den nødvendige far

Torsdag den 7. november 2024, kl. 17-18.30.
Pris: Entré: 125 kr
Randers Bibliotek, Hovedbiblioteket,
Stemannsgade 2, Randers C
Kom til foredrag med Anders Kofoed..

Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle i et nyt og spændende foredrag baseret på hans nyeste bog 'Den nødvendige far'. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar.

I dette foredrag tages der udgangspunkt i faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer ... men først og fremmest hos mennesker. Udover den nyeste forskning inddrager Anders Kofoed også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar. Han kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse med fokus på farens rolle. Anders holder foredrg i ca. en time og derefter er der mulighed for spørgsmål.

Anders Kofoed er biolog, zoolog og naturvejleder. Siden august 2013 har han været fast dyreekspert på tv-programmet GO' Morgen Danmark, ligesom han har været ansat hos København Zoo, og var én af drivkrafterne bag etableringen af Den Blå Planet.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Inger Nygaard Kaad på ink@randersbib.dk

Foredraget arrangeres i samarbejde med FOF
Vis kort