Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
29/4 2022
Aarhus International Jazz Festival
Godsbanen, Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: (+45) 28 60 47 91
Yderligere information: Hjemmeside

Arrangør af Aarhus International Jazzfestival i uge 29


Viser 281 events fra/efter 16. jun. 2024

12. Jul Jazz

Eljo

Fredag den 12. juli 2024, kl. 15.30-17.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Fairbar, Klostertorvet 6, Aarhus C
I grænselandet mellem det akustiske og elektroniske skaber ELJO et meditativt, drømmende lydunivers med elementer fra både moderne nordisk jazz og minimalistisk elektronisk musik..

Med Elias Lykkeskov og Johannes Bohn på henholdsvis keyboards og trommer, er ELJO en unik koncertoplevelse, hvor alle elementer - både elektroniske og akustiske - spilles live scenen. Det kreative startskud til ELJO var en ambition om at skubbe til de musikalske grænser ved at sammensmelte og forene den programmerede og repetitive elektroniske musik med den improvisatoriske jazz - to umiddelbart modsætningsfyldte genrer. Elias og Johannes startede nemlig begge deres musikalske karriere som jazzmusikere, men blev uafhængigt af hinanden ramt af en metaltræthed overfor jazzmiljøets præstationsræs og konkurrenceprægethed

Elias udtaler: "I det jazzmiljø, jeg befandt mig i, var der en latent stemning af, at det hele tiden skulle være hurtigere, vildere og mere komplekst. Det befandt jeg mig egentlig ikke særlig godt i - hverken musikalsk eller menneskeligt - og det ledte mine tanker mod at udforske en anden slags musik."

Johannes supplerer: "Jeg var en del af jazzmiljøet i både Danmark, Holland og Sverige, og alle steder oplevede jeg en nærmest religiøs tilbedelse af de store jazzlegender fra tidligere tider. Jazzskolerne træner dig ikke i at finde dit eget udtryk, de træner dig i at kopiere det, der allerede er gjort for 65-70 år siden, hvilket både er umuligt og u-kreativt. Det reducerer jazzen til en skolebog - en genre, som ellers oprindeligt gerne ville skubbe til grænser og sætte nye ting sammen."

De to musikere søgte hver især væk fra jazzen og videre ud i det musikalske landskab, hvor de begyndte at arbejde med andre genrer såsom pop, hiphop, elektronisk musik og folk. Med ELJO tager de to musikere nu det bedste fra deres fortid i jazzen og smelter det sammen med det bedste fra den elektroniske lyd, de senere dyrkede, til et nutidigt, fremadskuende musikalsk udtryk

ELJO arbejder i skrivende stund på deres debutalbum, som de forventer at udgive i efteråret 2024
Vis kort
12. Jul Jazz

Weekend Sax

Fredag den 12. juli 2024, kl. 16-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Vindanmark, Kystpromenaden 2, Aarhus C
Et lækkert, groovy og intenst lydspor til weekendens magiske oplevelser..

Weekend Sax byder på frække fortolkninger af fredagens forventninger, lørdagens forunderlige natteliv, det romantiske møde, den hede dans, og søndagens ro og længselsfulde dagdrømme.

Med humor, nærvær og et sejt groove fremføres kendte melodier fra en musikalsk skattekiste inspireret af blandt andre Dexter Gordon, Sonny Rollins, Branford Marsalis, Robert Glasper og Christian Scott.Bjarne Slipsager er en groovy og ekspressiv saxofonist, som blandt andet kendes fra Sam & The Soulmates og The Tarantino Twist Show.Peter Friis er kendt af mange for sit velswingende, musikalske og groovy basspil, som bl.a. har kunnet høres med Jesper Thilo, Finn Odderskov og Karmen Rõivassepp.Kristoffer Lysgaard er en af de mest karismatiske trommeslagere på den danske jazzscene. Med inciterende, virtuost, legende og energisk spil får han altid musikken til at råswinge
Vis kort
12. Jul Jazz

Riis/Jarl/Chemnitz/Møller/Huber

Fredag den 12. juli 2024, kl. 16-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Klostertorvet, Klostertorvet, Aarhus C
Jesper Riis er kendt som både trompetist, komponist, arrangør og dirigent..

I snart 30 år har han turneret og indspillet med en lang række etablerede navne på den danske og internationale musikscene, hvor hans farverige og temperamentsfulde trompetspil har gjort ham til en meget eftertragtet musiker.

Jesper Riis dimitterede fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København i 1994. Det sidste år af konservatorietiden tilbragte han på Florida International University, hvor han studerede ved den legendariske cubanske trompetist Arturo Sandoval.

I november 2000 udkom cd'en Cellular - Jesper Riis' første soloudspil, som senere samme år blev nomineret til en Danish Music Award.

Jesper har spillet, indspillet og arrangeret for alt og alle på den danske musikscene. Han medvirker på flere hundrede album og er en af de mest eftertragtede studiemusikere og arrangører.

Jesper Riis på trompet, Mark Chemnitz på keys, Oliver McEwan på bas og Eddi Jarl på trommer. Jonathan Huber på keys
Vis kort
12. Jul Jazz

New Orleans Piano Bar

Fredag den 12. juli 2024, kl. 16.30-18.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Tir Na Nog, Frederiksgade 40, Aarhus C
New Orleans style Piano Bar midt i hjertet af Aarhus. Piano Baren ledes af den unge DMA nominerede pianist og vokalist Emil Otto, som har været i lære hos et væld af legendariske pianister såsom; Carl Sonny Leyland, Esben Just og Stan Urban..

Han har tilmed også boet i New Orleans.

Rammerne denne fredag, skabt i The Merchant Room på Tir Na Nóg, leder tankerne hen på en autentisk pianobar i New Orleans - altså en perfekt atmosfære til at nyde lækre cocktails, gastrofood og masser af stride, boogie og bluesy klaverspil.

Med andre ord er dette den perfekte fredag-fyraften under Aarhus Jazz Festival
Vis kort
12. Jul Jazz

Steven:seth:carlo

Fredag den 12. juli 2024, kl. 17-19.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Café Gaya, Fjordsgades foreningshus, N.J. Fjords Gade 2, Aarhus C
Er et ungt projekt bestående af de musikalske stortalenter Steven Moser (trommer), Seth Sjöström (bas) og Carlo Dayyani (guitar)..

Drengene kender hinanden fra musikmiljøet i Berlin, hvor de alle studerer på Jazz Institute Berlin.De har fundet sammen om en på samme tid rå, skrøbelig og urban lyd, hvor inspiration fra jazz og rock finder sammen i et intenst og dynamisk udtryk.

Til koncerten kan man forvente originale kompositioner, fri improvisation samt udvalgte numre, som gruppen tager i støbeskeen og præsenterer på nye og spændende måder
Vis kort
12. Jul Jazz

Tough Tenors

Fredag den 12. juli 2024, kl. 18-20.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Hantwerk, Fiskerivej 2D, Aarhus C
ToughTenors på Hantwerk. Tough Tenors er en hyldest til bands med 2 tenorsaxofonister fra 50erne og 60erne..

Jens Klüver tenorsax/altsax, tidligere leder af Klüvers Big Band gennem 35, har i de senere år helliget sig sit virke som jazzmusiker i duo, trio, kvartetformat og desuden optrådt som solist og dirigent for big bands

Finn Odderskov tenorsax/baritonsax har siden 60erne været en del af jazzmiljøet i Aarhus. Finn har spillet som solist med orkestre i hele Danmark og som fast medlem af blandt andet Arosia, Bourbon Street, Peder Pedersens Big Band, Klüvers Big Band og Sct. Pauls BigBand

Esben Tjalve piano er uddannet The Royal Academy Of Music i London, og har nu efter 17 år i England bosat sig i Aarhus. Esben har udgivet 2 cd'er med sin egen internationale gruppe Red Kite

Torben Bjørnskov er en alsidig bassist, der har spillet både med udenlandske solister, danske grupper og har 2 udgivelser med egne kompositioner i trioen Human Being Human

Tobias Granum trommer er elev på Det Jyske Musikkonservatorium og har i flere år spillet med Randers Big Band

Vi spiller musik af D. Ellington, D. Gordon, J. Hodges, T. Monk, L.Morgan, C. Parker, S. Rollins, M. Tyner & J. Klüver
Vis kort
12. Jul Jazz

B.B.F. Quartet

Fredag den 12. juli 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Café Gaya, Fjordsgades foreningshus, N.J. Fjords Gade 2, Aarhus C
Improvisation af Berlin Brain Flippers Quartet. B.B.F Quartet er et internationalt band, der blev dannet i Berlin i 2023..

Til koncerten vil der være fokus på improvisation i nuet, hvor publikum bliver taget med på en rejse gennem ekspansive, teksturelle rum, med forskellige kulturelle indflydelser fra bandmedlemmerne lover musikken en rig palet af lyde, der spænder fra drømmende ballader til rå, spontan energi.

Inspirationen bag Berlin Brain Flippers kompositioner stammer fra den moderne jazzscene i New York og Berlin, og de udforsker den rytmiske verden af ujævne takter. Kvartettens udforskning af musikalske landskaber afspejler sammenfaldet af forskellige kulturelle baggrunde inden for gruppen.

Yo Hes, er født i 2001, og har forfulgt sin musikuddannelse på Berklee College of Music i Boston, efterfølgende har han studeret på det Kongelige Konservatorium i Paris. Bemærkelsesværdigt vandt han Solist prisen ved Dinant Jazz Festival konkurrencen i 2018 (Belgien)
Vis kort
12. Jul Jazz

Chris Tanner & band

Fredag den 12. juli 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Apollon, Maren Smeds Gyde, Aarhus C
Australsk klarinettist i aarhusianske rammer. Chris Tanner er opvokset i Melbourne, Australien, hvor han først blev fascineret af klarinetten som 15-årig..

Han blev hurtigt en del af den blomstrende musikscene i Melbourne og tog skridtet til at blive professionel musiker kort efter.

Tanners musikalske rejse førte ham til optrædener med velrenommerede grupper som Allan Browne's New Orleans Rascals og Yarra Yarra Jazz Band. I 1995 blev han medlem af The Hoodangers fra Melbourne, hvor han turnerede i Rusland og Vesteuropa. På deres rejse landede de også i Danmark, hvor de blandt andet optrådte på Femø Jazzfestival.

Tanners har også samarbejdet med andre australske bands, herunder Julie O'Hara, mens han har opholdt sig i Danmark.

I dag kalder Tanner København sit hjem, hvor han, sammen med andre musikalske talenter, har dannet bandet Rifftet, der har eksisteret siden 2010 og fortsat spreder musikalsk glæde og kreativitet
Vis kort
12. Jul Jazz

Daniel Ross Tribute Band

Fredag den 12. juli 2024, kl. 19.30-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Fairbar, Klostertorvet 6, Aarhus C
Er en dansk fusionsjazz-gruppe på fire medlemmer, der udelukkende spiller originale kompositioner..

Bandet henter særligt sin inspiration i 80'er scenens store navne, såsom Pat Metheny, Allan Holdsworth og Steps Ahead, og tager dig med på en tur, der kun kan beskrives som datidens scenelysshow - Farverigt og spændende! Daniel Ross Tribute Band vil i øvrigt også advare sit publikum om, at akavet snak mellem numrene kan forekomme. Glæd dig til en stor musikalsk oplevelse på Fairbar
Vis kort
12. Jul Jazz

Lisa Ekdahl & Aarhus Jazz Orchestra. Jazzgalla

Fredag den 12. juli 2024, kl. 20-21.30.
Pris: Entré: 350-390 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Aarhus International Jazz Festival. Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C
Sveriges smukkeste stemme skyder jazzfesten i gang i Musikhuset. Traditionen tro inviterer vi til jazzgalla i Musikhuset under Aarhus Jazz Festival..

Det er altid en ganske særlig oplevelse, når det suveræne Aarhus Jazz Orchestra indtager scenen i Store sal sammen med internationale stjerner under den årlige jazzfestival

I år præsenterer Aarhus Jazz Orchestra den grammyvindende svenske sanger Lisa Ekdahl.

Tilbagelænet og følsom
Der er lagt op til en dejlig og hjertevarm sommeraften, når den verdensberømte sanger og sangskriver lægger vejen forbi Musikhuset.

Siden Lisa Ekdahl slog igennem i 1994, har hun tryllebundet fans og anmeldere. Med tilbagelænet stil, skrøbelighed og følsomhed gør den svenske stjerne hver eneste livekoncert unik. Lisa Ekdahl udgav senest albummet GRAND SONGS i 2021, hvor hun fortolker flere af sine yndlingskunstnere. Albummet byder på hits af blandt andre Beyoncé, Carole King, Diana Ross og Bob Dylan, der bliver taget under kærlig musikalsk behandling.

Til jazzgalla kan du glæde dig til at høre både Lisa Ekdahls nyere musik og sange fra hendes stilsikre bagkatalog. Med på scenen er de 17 musikere i Aarhus Jazz Orchestra og den altid karismatiske dirigent Nikolai Bøgelund.

Forvent en vellydende aften i Musikhusets Store sal, som bliver fyldt med smukke toner, store følelser og en rørende stemme tilsat bigbandets storladne lyd og lækre jazzstemning.

Aarhus Jazz Festival i Musikhuset
Jazzgalla i Musikhuset er hvert år en unik oplevelse. Lisa Ekdahl skriver sig på listen over store internationale navne, der sammen med Aarhus Jazz Orchestra har skudt gang i jazzfesten i Musikhuset. Tidligere har Curtis Stigers, Eliane Elias, Caro Emerald, Melody Gardot, Jamie Cullum og David Sanborn givet koncert med Aarhus Jazz Orchestra.

Jazzgalla bliver igen i år en af mange koncerter, du kan glæde dig til at opleve i Musikhuset under Aarhus Jazz Festival. Under navnet Musikhuset Swinger byder Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset indenfor til en hel uge med masser af jazz i alle afskygninger. Der bliver rig mulighed for at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.

Aarhus Jazz Festival fylder den 13. - 20. juli 2024 traditionen tro Musikhuset og resten af byen med de bedste jazztoner fra danske og internationale musikere.

Programmet for Musikhuset Swinger og jazzfestivalen bliver offentliggjort løbende.

Om Aarhus Jazz Orchestra

Aarhus Jazz Orchestra er et prisvindende aarhusiansk bigband. I orkestret sidder nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og de høster jævnligt rosende anmeldelser, ligesom de har vundet flere priser ved Danish Music Awards Jazz. Gennem årene har de arbejdet sammen med nogle af de største jazzikoner i vor tid, herunder Jamie Cullum, Eliane Elias, Kurt Elling, Randy Brecker, Melody Gardot, John Scofield, Peter Erskine, David Sanborn, Dee Dee Bridgewater og mange flere.
Se mere på

www.aarhusjazzorchestra.dk
Vis kort