Kultur og FritidKultur og Fritid

Aktivitetskalender

  • Alle genrer
  • Nulstil

Viser 498 events i Haderslev Kommune fra/efter 31. mar. 2020

Aflyst! Celebrate

Tirsdag den 31. marts 2020, kl. 15-15.45.
Øsby Kirke Øsby Kirkevej 11, Haderslev
Luk

Gudstjeneste: Krummer i kirken

Tirsdag den 31. marts 2020, kl. 17.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Haderslev Domkirke (Vor Frue Kirke) Domkirkepladsen 2, Haderslev
Familieandagt med spisning En lille halv time med sang, fortælling og sjov i Domkirken, og bagefter nem aftensmad pasta og kødsovs med grønt i Legestuen (ingen tilmelding). Kom som I er. Maden koster 30 kr. for voksne og er gratis for børnene. Man kan betale med MobilePay eller kontant. Man kan liste hjem, når man har brug for det. Vi er senest færdige kl. 19. Yderligere info: www.hado.dk/krummer
Luk

Aflyst! Kvindekoret

Tirsdag den 31. marts 2020, kl. 19-20.
Øsby Kirke Øsby Kirkevej 11, Haderslev
Luk

Aflyst! Menighedsrådsmøde

Tirsdag den 31. marts 2020, kl. 19-20.
Halk Kirke Halkvej 52, Halk, Haderslev
Luk
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Haderslev Katedralskole, gymnasium og HF-kursus Christiansfeldvej 31, Haderslev
Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden. Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Museum Sønderjylland - Gram Lergrav - Palæontologi Lergravsvej 2, Gram
Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden. Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Hoptrup Kirkehus Hoptrup Kirkeby 4, Haderslev
Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden. Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk
Pris: (Fri entré)
Hjemmeside: Se hjemmeside
E&I Huset Vojens Vestergade 13A, Vojens
Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden. Professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, Syddansk Universitet og Tokyo University of Marine Science and Technology

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' - efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand - der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er "oaser" for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr - det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.
For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Luk

Fransk B

Tirsdag den 21. januar til tirsdag den 31. marts 2020, kl. 17.30-19.20.
Pris: (Pris: 900 kr) Klik her for at tilmelde dig
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fællesskolen Hammelev, Sct.Severin afd. Moltrupvej 3, Haderslev
Arrangør: FOF Haderslev
For begyndere og 2. årskusister v/ Tatiana Bülow Christiansen. 201111 Fransk 1B+2B v/ Tatiana Christiansen

Sct. Severin Skole, tirsdag 1730-1920, 20 timer, 900 kr. start 21.1.2020

"Bonjour!

Lær et af Verdens smukkeste sprog gennem samtale og opgaver. Der er plads til dig, uanset om du er begynder eller fortsætter, for vi kører kurset som workshops med differentieret undervisning. Vi arbejder meget med udtale og tager grammatikken i små bidder. Vi bruger læresystemet "Debut" og du må påregne en udgift til bøger på 300 kr.

Bienvenu
Luk

Klaverspil

Tirsdag den 14. januar til tirsdag den 31. marts 2020, kl. 18-19.25.
Pris: (Pris: 950 kr) Klik her for at tilmelde dig
Hjemmeside: Se hjemmeside
Slesvigske Musikhus Louisevej 7 A, Haderslev
Arrangør: FOF Haderslev
Gennemføres efter reglerne for instrumentalunder-visning med op til 7 deltagere på holdene. Den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen på de enkelte hold aftales mellem lærer og deltagere v/ Maria Johannsen. 201451 Klaverspil v/ Lene Holmgaard

Solhøj 11, fredag 1300-1525, 19,5 timer, 1150 kr.

Start 4.1.2019 Fuldtegnet.

201452 Klaverspil v/ Lene Holmgaard

Solhøj 11, fredag 1525-1640, 1,5 timer, 1150 kr.

Start 4.1.2019 - Fuldtegnet

201461 Klaverspil v/ Lene Holmgaard

Solhøj 11, fredag 1300-1525, 15 timer, 900 kr.

Start 17.04.2020.

201462 Klaverspil v/ Lene Holmgaard

Solhøj 11, fredag 1525-1640, 15 timer, 900 kr.

Start 4.1.2020.

For 100 år siden var klaverundervisning et must for alle piger af det bedre borgerskab. I dag har mange flere mulighed for at lære at spille og få den glæde, det er at kunne spille klaver, hvad enten det er i familiens skød eller selvstændigt eller som akkompagnement ved større eller mindre arrangementer
Luk
Siden er sidst ændret: 05-03-2018 Til top